Om indkøb af papegøjefugle

Denne artikel har til formål at hjælpe fugleholdere, som har besluttet sig for at købe en eller flere papegøjer, så man så vidt muligt undgår at ”købe katten i sækken”. Alt for mange er over årene desværre blevet snydt af andre fugleholdere i forbindelse med et køb med formuleringer som f.eks. ”den får alle fjer igen i løbet af 14 dage” eller ”det er et garanteret avlspar”. Jeg har derfor udarbejdet nedenstående tjekliste, der er et praktisk værktøj, som man kan benytte ved indkøb af papegøjer. Som det gælder med hensyn til så mange andre ting i tilværelsen, så er vellykkede køb og salg af papegøjer dog altid et spørgsmål om tillid mellem mennesker, specielt i de situationer, hvor de af sælgeren afgivne informationer ikke kan eftervises. Tjeklisten er altså ikke en guide til, hvorfor man skal købe en fugl, men udelukkende et værktøj, som man kan støtte sig til med henblik på at sikre indkøbet af en sund og rask kvalitetsfugl.

Allerførst nogle generelle råd:

  • Fuglens fjerdragt skal altid være ren og pæn
  • Vil man være sikker på at købe en fugl, som efterfølgende skal have en flot fjerdragt, så skal man altid undlade at købe enhver fugl, hvis fjerdragt af den ene eller anden årsag ifølge sælgeren ikke er i orden (typisk fordi fuglen plukker sig selv, eller bliver plukket af andre fugle, måske fordi den ikke kan klare sig, eller - endnu værre – lider af en af de alvorlige smitsomme sygdomme)
  • Køb kun fugle hos fugleholdere, der holder et vist rengørings- og hygiejneniveau
  • Køb aldrig fugle fra fuglehold, hvor der er synligt syge fugle
  • Man skal så vidt muligt undlade at købe fugle uden faste årsringe, hvis man vil være helt sikker på fuglens alder
  • Husk altid at sætte fuglen i min. 2 – 3 ugers karantæne efter hjemkomsten og benyt aviser i karantæneburet som bundlag, så det er lettere at tjekke fuglens ekskrementer (skal hos papegøjer være sammenhængende og formet som små grønne pølser).

Tjeklisten kan umiddelbart virke omfattende, men erfarne fugleholdere har i forvejen mange af disse tjekpunkter ”siddende på rygmarven”.

 

Tjekliste for køb af papegøjefugle

 

Art: ___________________________________________________________________________

 

Nr.

Tjekpunkt

Ok.

 

Baggrund for sælgers salg:

 

1.

Hvorfor skal fuglen sælges?

 

 

Dokumenteret herkomst:

 

2.

Dansk eller udenlandsk opdrættet?

 

3.

Alder?

 

4.

Køn (fastslås med sikkerhed ved DNA-attest med mindre arten er kønsvisende)

 

5.

Ringmærkning (fast, årstal, nr., etc.), alternativ aflæsning af indopereret chip

 

6.

Hvis nødvendigt – foreligger der gyldigt CITES –certifikat?

 

 

Sundhed:

 

7.

Tjek at øjnene er klare og ikke væsker

 

8.

Tjek næseborene for udflåd

 

9.

Tjek fuglens kropsfylde (huld) - hold selv fuglen i hånden – den må ikke have ”spidst bryst”

 

10.

Tjek gat for udflåd

 

11.

Tjek at tæer og kløer er intakte

 

12.

Tjekke for skælbelægning på ben og fødder (hvis fuglen ikke har fast årsring)

 

13.

Tjekke at fjerdragten er ren og intakt

 

 

Anatomi (type/holdning):

 

14.

Tjekke for ikke-artstypiske tegn (foreligger der DNA-artstypebestemmelse?)

 

15.

Er fuglens størrelse i orden (i f.t. fuglens alder)?

 

16.

Har fuglen en for arten naturlig kropsholdning (høj/lav/trykken på pinden)?

 

17.

Tjek næb, herunder om biddet set forfra er skævt

 

18.

Tjek for hængende vinger (typisk udtryk for sygdom!)

 

19.

Tjekke for krydsvinger (håndsvingfjer, der konstant krydser hinanden højt oppe -> indavl)

 

20.

Tjekke at alle arm- og håndsvingfjer er til stede

 

21.

Tjek for hængende hale (typisk udtryk for sygdom!)

 

22.

Tjek for korrekt fodstilling

 

23.

Tjekke køn (hvis muligt og relevant – er det identisk med angivelse på evt. DNA-test?)

 

 

Farve:

 

24.

Farve (høj eller lav intensitet)

 

25.

Har fuglen en artstypisk farvetegning med klare overgange mellem de forskellige områder?

 

 

Adfærd:

 

26.

Er fuglen livlig med en naturlig og opmærksom adfærd?

 

27.

Er fuglen rolig/fortrolig?

 

28.

Lyd - hvor meget støjer fuglen?

 

29.

Er arten aggressiv over for artsfæller/andre arter (kan den holdes i/er den vant til at gå i flok)?

 

 

Formering:

 

30.

Ved par: Hvor længe har fuglene siddet sammen (hvordan er de udvalgt – er der sympati)?

 

31.

Ved par: Har der tidligere været parringsforsøg, æg, eller unger?

 

 

Pasning:

 

32.

Hvornår er der senest givet ormekur (hvilken type, dosering)?

 

33.

Under hvilke forhold holdes fuglen bedst?

 

34.

Under hvilke forhold har fuglen været vant til at gå i vinterhalvåret (temperatur)?

 

35.

Stiller denne art sælger bekendt særlige krav til pasning?

 

 

Fodring:

 

36.

Hvad er det sædvanlige foder (kan man evt. få noget med til ca. 1 uges forbrug)?

 

37.

Hvilke former for tilskudsfoder benyttes?

 

38.

Hvilke vitaminer, mineraler og sporstoffer gives der?

 

39.

Øvrige krav til særlig fodring?

 

 

Andet:

 

40.

Tjek ekskrementer for ufordøjet føde (frø) -> er tegn på PDD 1) - KØB IKKE FUGLEN!

 

41.

Har fugleholdet været ramt af uforklarlige dødsfald inden for de seneste 6 måneder?

 

42.

Sundhedsattest (PBFD, APV, ABV (PDD) og evt. Ornithosis) 2)

 

Noter:

1)  PDD            =    Proventicular Dilatation Disease

2)  PBFD           =    Psittacine Beak and Feather Disease

     APV              =    Aviær Polyomavirus

     ABV              =    Aviær Bornavirus (forårsager PDD)

     Ornithosis    =    Fuglesyge (Papegøjesyge).

 

Jørgen Petersen

 


Konciperet/Opdateret: 23.11.2014/23.11.2014 

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!