Om sundhed og usynlige sygdomstrusler

En af Loro Parque's nye operationsstuer dedikeret til papegøjer (indviet september 2014)

”Det er meget bedre at forebygge end at helbrede”

Ovennævnte udsagn gør sig specielt gældende i forhold til fugle, herunder papegøjer, da syge og svagelige eksemplarer i en flok hurtigt spottes af rovfugle og let bliver et offer. Fra naturens side forsøger en syg fugl, så langt, som det er muligt at opretholde et indtryk af, at den er rask, så når den først ser syg ud, så er den virkelig syg.

Det er vigtigt, at man vedvarende arbejder på at have sunde og raske fugle i sit fuglehold, og at man i den løbende pasning og pleje gør alt for at opretholde – og om muligt forbedre – fuglenes sundhedstilstand, da det er en forudsætning for deres trivsel og muligheden for at få opdræt. Denne artikel indlæg omhandler ikke papegøjens korrekte pasning og pleje, herunder:

  • fuglens behov for korrekt ernæring gennem alsidigt og varieret foder
  • fuglens behov for størst mulige udfoldelsesmuligheder i voliere
  • fuglens mulighed for at søge ly for vind og vejr
  • fuglens trivsel ved en optimal opholdstemperatur
  • genskabelse af fuglens mest naturlige biotop under beskyttede forhold, eller
  • iværksættelse af adfærdsstimulerende tiltag.

I stedet handler denne artikel om:

  • hvordan man konstaterer, at en fugl er sund og rask.
  • hvordan man skal forholde sig, når man mener, at fuglen kan være syg og skal til dyrlæge, samt om
  • de usynlige trusler, der i dag truer bestanden af papegøjer og parakit i fangenskab.

En fugl kan naturligvis komme til skade, hvor skadevirkningerne enten kan være forbigående eller være påført vedvarende mén eller et handicap, eller måske - i værste tilfælde - dø af skaden. Sidstnævnte kan f.eks. ske, når en tam Undulat i en stue flyver direkte mod et vinduesparti, brækker nakken og dør. En fugl kan også være forbigående syg af f.eks. øjenbetændelse, som den så kan behandles for medicinsk.   Sådanne traumer og lettere sygdomme kan man umiddelbart forholde sig til. Det bliver straks meget sværere, når ens fuglehold trues af alvorlige smitsomme sygdomme, der er svære at diagnosticere og enten ikke eller kun meget vanskeligt kan behandles, subsidiært er omkostningskrævende at behandle. Det er en endnu større trussel i dag, hvor det inden for EU er muligt at hjemtage fugle fra de forskellige medlemslande; åbenheden har således en pris ved siden af mulighederne for i et åbent Europa at kunne anskaffe nye spændende papegøjearter til landet, som man ikke har haft før. Det er derfor jeg i slutningen af denne artikel berører de såkaldte usynlige trusler fra alvorlige smitsomme sygdomme.

Sund fornuft og forsigtighed er gode egenskaber at have, når man skal arbejde mod målet om at have sunde og raske fugle. I den forbindelse kan der peges på følgende gode råd:

  • Vær altid meget påpasselig ved indkøb af nye fugle
  • Sæt altid nyindkøbte fugle i karantæne (fysisk adskillelse fra ens øvrige bestand, helst på en særskilt matrikel over en vis periode)
  • Husk at få foretaget laboratorieundersøgelser via blod- og afføringsprøver ved samme lejlighed
  • Sørg for i det daglige at begrænse hyppigheden og antallet af besøgende – mennesker kan være smittekilder i en række sammenhænge
  • Sørg for regelmæssig, grundig rengøring og at holde et højt hygiejneniveau
  • Lav fysiske adskillelser mellem arter (nogle fugleholdere adskiller papegøjearter fysisk alt efter hvilket kontinent, som de kommer fra, da visse alvorlige smitsomme sygdomme kan ramme de enkelte arter forskelligt)
  • Sørg for løbende at observere sine fugles fremtoning og adfærd, så man lærer dem og deres adfærd at kende som målepunkt for raske fugle
  • Køb aldrig fugle på et fuglemarked, hvor fuglene ofte sidder tæt sammen i små og beskidte bure, selv om arrangørerne opfordrer til at følge Fødevarestyrelsens retningslinjer på området, sådanne markeder er at betragte som højrisikoområder i forhold til spredning af alvorlige smitsomme sygdomme
  • Vær påpasselig når man udstiller sine fugle, da de også her kan eksponeres for alvorlige smitsomme sygdomme, hvortil kommer, at fuglene udsættes for både stress og store temperaturudsvingninger over relativt få dage.

Hvis man vil gardere sig optimalt med hensyn til, at ens fugle er sunde og raske, skal man - udover at iagttage selve fuglen og dens adfærd - lade den regelmæssigt undersøge hos en fuglekyndig dyrlæge for de usynlige trusler i form af især alvorlige smitsomme virussygdomme. Så langt går fugleholdere i almindelighed ikke med mindre, at der er tale om meget kostbare papegøjer. Når det så er sagt, så er der fuglehold, der løbende har dyrlægetilsyn, og alene sælger sine (oftest kostbare) papegøjer med nyudstedte sundhedsattester, men mere herom senere.

Man kan også stikprøvevis udtage fugle til nærmere undersøgelser, f.eks. blodprøvetagning, kombineret med, at man med jævne mellemrum indsamler ekskrementer fra forskellige volierer, som man får sendt til laboratorieundersøgelse via dyrlæge.

Selvfølgelig kan man også - som allerede nævnt i indledningen - komme langt ved at bruge sin sunde fornuft samt erfaring, hvor man baserer sin vurdering af fuglens øjeblikkelige sundhedstilstand på erfaringer fra de løbende observationer (”målepunkter”) af sine fugle, hvorpå man har opbygget indtryk af fuglenes naturlige adfærd. Det ændrer naturligvis ikke ved, at der findes en række - også frygtede alvorlige smitsomme – sygdomme, jf. nedenfor, som man ikke kan afkode uden de nødvendige laboratorieundersøgelser, hvortil kommer hele problemstillingen omkring raske smittebærere af nogle af disse sygdomme samt den omstændighed, at ikke alle alvorlige smitsomme sygdomme kan påvises via laboratorieundersøgelser.

 

Den sunde fugl

De klassiske kendetegn ved en rask fugls udseende er:

  • Opmærksom adfærd, reagerer på stimuli
  • Sover med en fod trukket op under bugens fjerdragt
  • Defækerer med løft af halen
  • Åndedræt næppe synlig, næbbet er lukket.

 

Alle fugleholdere burde tage deres papegøjer i hånden minimum et par gange om året for at undersøge dem fysisk, herunder fuglens huld (fuglen skal have en god kropsfylde og må ikke have et ”spidst bryst”, dvs. et mærkbart meget fremstående brystben). Samtidig kan man jo passende, såfremt der er behov herfor, tilse – og eventuelt – klippe fuglenes kløer (gør ikke dette medmindre, man er sikker på, at man ikke klipper i den enkelte tås blodåre).

 

Den syge fugl

Derimod kan en syg fugl identificeres gennem følgende udseende:

  • Apatisk og søvnig
  • Lægger vægten på begge ben, vingerne hænger slapt ned
  • Har diarré eller presser, når den defækerer
  • Trækker vejret med åbent næb, halen bevæger sig.

 

Fuglens fjerdragt kan afsløre dens sundhedstilstand

En ren og intakt fjerdragt er altid et første godt tegn på, at en fugl er sund og rask, men det fortæller ikke hele sandheden. Hvis man så oplever fugle, der har problemer med fjerdragten kan det have følgende årsager:

Ikke-infektiøse årsager:

  • Fjerplukning
  • Fejlernæring
  • Leversygdom
  • Fysiske skader.

Infektiøse årsager:

  • Psittacine Beak and Feather Disease (PBFD) – se nedenfor
  • Aviær Polyomavirus – se nedenfor
  • Parasitter
  • Hudinfektioner (bakteriel, svampe).

Det er især ved de to virusbaserede sygdomme, at man straks skal tage affære, så det ikke spreder sig i fugleholdet.

 

Sygdommes oprindelse (patogener)

Sygdomme kan som udgangspunkt være forårsaget af enten infektioner eller traumer:

Infektioner:

  • Virale
  • Bakterielle
  • Svampe
  • Parasitter.

Ikke infektiøse:

  • Traumer
  • Opholdssted/Foder.

Med dette i baghovedet kan man gøre sit til at forsøge at undgå sygdomsfremkaldende elementer og situationer. Det er selvfølgelig ulige lettere at sikre sin fugl mod traumer (skader), end det er at dæmme op mod alvorlige smitsomme sygdomsvira. Her er det, at man kan gøre en forskel ved at være påpasselig ved indkøb af nye fugle (se særskilt artikel herom), ligesom man i visse situationer kan få foretaget laboratorieundersøgelser, som initieres af en fuglekyndig dyrlæge.

 

Gode råd vedrørende dyrlæger

Optimalt set skulle fugleholdere uanset om, der er tale om en meget billig papegøjeart lade dens sundhedstilstand regelmæssigt tjekke hos sin dyrlæge, da det kan være fatalt at overse dette i forhold til alvorlige smitsomme sygdomme. Under ”VIII International Parrot Convention’s” workshop i september 2014 om sygdomme blandt papegøjer, berettede en af foredragsholderne, Professor Dr. Michael Lierz fra Giessen Universität i Tyskland, om en tysk fugleholder, som holdt en flok Rødhalede Ravnekakaduer i en stor udevoliere. Denne fugleholder var meget øm omkring disse fugle, som er sjældne i fangenskab i Europa og derfor meget kostbare. Denne fugleholder sørgede altid for, at nyindkøbte fugle blev sat i behørig karantæne, ligesom der blev taget blodprøver og afføringsprøver. Fugleholderens søn havde gennem en periode ønsket et par Undulater, og til sidst gav fugleholderen efter for sin søns ønske. De indkøbte Undulater blev uden yderligere foranstaltninger straks sat ind til de Rødhalede Ravnekakaduer, hvilket efter nogle få dage endte med en katastrofe, idet en række af disse kostbare Kakaduer døde, som følge af Undulaterne bragte en alvorlig smitsom sygdom (Pacheco’s Disease, også kaldet ”fugleherpes”) med ind i volieren, i øvrigt med et meget stort økonomisk tab til følge.

For det første anbefales det altid at gøre brug af dyrlæger, der har specialiseret sig i fuglesygdomme og måske selv har praktisk erfaring fra sit eget fuglehold at basere sine kompetencer på. I forhold til brug af dyrlæger kan henvises til følgende gode råd vedrørende konsultation af en dyrlæge:

  • Opsøg dyrlægen i tide
  • Vent IKKE med at gøre det
  • En synlig syg fugl er altid en nødsituation
  • Overvej om ens egen håndtering af fuglen kan være en del af problemet.

 

Hvad kan man forvente hos dyrlægen?

Hos en dyrlæge, der anvender en professionel, systematisk arbejdstilgang, kan man forvente, at en eller anden procedure, som ligner nedenstående, følges ved undersøgelse af papegøjen:

  • Spørger ind til historik omkring forløbet (art, alder, køn og markører (ring og/eller chip))
  • Observation på afstand (en fugl skal helst observeres på afstand, så den viser sin øjeblikke naturlige adfærd, som kan vise sygdom. Her skal man især lægge mærke til:
    • Åndedræt
    • Reaktion på pludselige lyde
    • Fordeling af vægten på benene (tamme fugle slapper hurtigere af, og kan opfattes som søvnige)
    • Aktivitetsniveau
    • Unormal adfærd (opgylpning, forstyrrelser i centralnervesystemet)
  • Fiksering
  • Generel undersøgelse (inspektion, f.eks. af fjerdragt, auscultation (betegnelsen for at lytte til de indre lyde i kroppen, som regel ved hjælp af et stetoskop). Dette udføres med henblik på at undersøge kredsløbet og luftvejene (hjertelyde og åndedrætslyde) samt mave-/tarmsystemet (tarm lyde)
  • Videregående undersøgelse.

 

Forbered dig på dyrlægens spørgsmål

Ikke uventet vil en dyrlæge fokusere på papegøjens kliniske historie, og her er det aldeles afgørende, at man som ansvarlig fugleholder udviser ansvar ved at besvare dyrlægens spørgsmål oprigtigt og ærligt!

Der kan typisk være tale om spørgsmål omkring:

  • Fuglens oprindelse
  • Varighed af ejerskab
  • Håndtering i det daglige (sidder fuglen alene eller er den en del af et par, hygiejne, klima)
  • Fuglens fysiske udfoldelsesmuligheder
  • Sidste indkøb, kontakt til andre fugle
  • Fodring og fodringsprocedure
  • Fodertilsætning
  • Yderligere sygdomme i flokken
  • Tidspunktet for sygdommens opståen (det skal helst være konstaterbart)
  • Tidligere sygdomme
  • Symptomer (siden hvornår, hvor ofte, hvilken slags)
  • Foder- og vandindtag
  • Fækalier og urin
  • Tidligere behandlinger.

 

Alvorlige smitsomme sygdomme i omløb

Det falder uden for www.birdkeeper.dk’s område – samt min uddannelse og kompetencer i øvrigt – at berette nærmere omkring mulige sygdomme, der kan opstå blandt papegøjer. Derfor opfordrer jeg altid alle, der har den mindste mistanke om, at ens fugl kan være syg til straks at opsøge en fuglekyndig dyrlæge. Imidlertid anser jeg det for særdeles vigtigt at være med til generelt at sprede budskabet blandt fugleholdere om de usynlige farer, der truer vores bestande af papegøjer i fangenskab i form af de alvorlige smitsomme sygdomme. Derfor finder jeg det meget vigtigt pointere, at man er omhyggelig med udvælgelsen af fugle, når disse indkøbes, og i givet fald kræver over for sælgeren, at der bliver udtaget prøver for så vidt muligt at sikre sig, at fuglen, som man agter at købe, ikke lider nogle af de alvorlige smitsomme sygdomme, som omtales nærmere nedenfor. Over for disse sygdomme er opretholdelse af et højt hygiejneniveau desværre ikke nok, og der skal slås hårdt ned på fugle, der blot viser det mindste tegn på især de virusbaserede sygdomme, som f.eks. Aviær Polyomavirus først i form af omgående isolation m.h.p. udtagning af prøver til laboratorieundersøgelse, dernæst, hvis laboratorieundersøgelserne er positive, omgående aflivning. Derimod er det muligt at medicinsk behandle Psittacosis, da den er bakteriebaseret.

Det skal derfor understreges, at især virusinfektioner er en alvorlig usynlig trussel mod papegøjer.

Et stort problem i dagens fuglehold er desuden ”raske smittebærere”, dvs. fugle, der er latent inficerede, men ikke syge. Raske smittebærere kan i årevis udskille sygdomsfremkaldende stoffer, f.eks. gennem ekskrementer, uden at disse fugle selv bliver syge. I dag er papegøjer og parakitter under beskyttede forhold hovedsageligt truet af 5 alvorlige smitsomme sygdomme, der indebærer med høj risiko for fuglene. Det drejer sig om:

Sygdom

Aviær Polyomavirus (APV), på dansk ”Fransk fældning”

Sygdomstype

Virus

Kan behandles til at blive rask

Nej

Smittekilde og særligt udsatte fugle

Smitten kan overføres som luftbåren smitte. Oftest smittes fuglene ved igennem næbbet at optage virus i form af støv, ekskrementrester eller andre sekreter fra smittede fugle. Smitte kan også overføres via vand- og foderskåle, børster, koste, skovle og ikke mindst via fugleholderens sko, hænder eller tøj (derfor anbefalingen om begrænsningen af besøgende til ens fuglehold). Muligvis kan smitten også overføres via æg.

 

Alle fuglearter kan smittes, men specielt unge papegøjefugle er udsatte. Sygdomsforløbet afhænger også af fugleart. De mest udsatte arter er: Araer, Conurer, Ædelpapegøjer, Undulater og Korthalepapegøjer (Caiquer).

Sygdom

Psittacine Beak and Feather Disease (PBFD)

Sygdomstype

Virus

Kan behandles til at blive rask

Nej

Smittekilde og særligt udsatte fugle

PBFD er blevet diagnosticeret blandt over 40 papegøjearter. Nu om dage ses PBFD oftere blandt Kakaduer, Ædelpapegøjer, Dværgpapegøjer, Undulater og Gråpapegøjer. Det er mere almindeligt, at ungfugle rammes, specielt af den akutte form for PBFD. De fleste fugle, der diagnosticeres med PBFD er således typisk under 2 år gamle.

 

PBFD er ekstremt smitsomt. Store mængder virus, som kan være luftbåren, forefindes i ekskrementer, i indholdet i kroen og i fjerstøvet fra smittede fugles fjerdragt. Fjerstøvet spredes meget let og kan forurene foder, vand, tøj og andre omgivelser. PBFD menes at blive overført ved inhalation eller indtagelse af virusset. Virus menes også at kunne spredes via drægtige hunfugle til disses æg.

Inkubationsperioden (tiden fra fuglen er eksponeret for virus til udvikling af symptomer på sygdom) ligger helt ned til 3 – 4 uger, men også op til flere år, afhængig af omfanget af virus, som fuglen bliver eksponeret for, fuglens alder, stadiet i fjerudviklingen og robustheden af fuglens immunsystem.

Sygdom

Aviær Bornavirus (ABV) à der kan afstedkomme Proventicular Dilatation Disease (PDD), tidligere kaldet PDS (S = Syndrome), på dansk ”Arasyge”

Sygdomstype

Virus

Kan behandles til at blive rask

Nej

Smittekilde og særligt udsatte fugle

Det menes nu, at PDD er forbundet med en Aviær Bornavirusinfektion. Tegnene på sygdommen er forårsaget af virus samt af ​​kroppens immunsystems reaktionsevne mod virus.

 

Uanset om der er tale om unge eller gamle fugle, importerede eller fangenskabsopdrættede fugle, om det er hanner eller hunner, har alle samme risiko for at få PDD. Af endnu ukendte årsager ses en højere forekomst af PDD blandt Araer, Kakaduer, Gråpapegøjer og Conures, selv om alle papegøjearter menes at være modtagelige over for denne dødelige sygdom.

Sygdom

Pacheco’s Disease, på dansk ”Fugleherpes”

Sygdomstype

Virus

Kan behandles til at blive rask

Nej

Smittekilde og særligt udsatte fugle

Pacheco’s Disease er en særdeles smitsom, akut sygdom, der rammer papegøjer, og som forårsages af et herpesvirus. Herpesvirusset rammer lever, milt og nyrer hos fuglene.

 

Sygdommen forbindes med stress, hvilket kan forårsage, at raske smittebærere afgiver virus og smitter modtagelige fugle. Sygdommen spredes ved direkte kontakt og gennem luften eller via forurening fra ekskrementer i foder eller vand.

 

Sygdommen har især en meget høj dødelighed blandt f.eks. blandt Araer, Amazon papegøjer, Munkeparakitter, Conurer samt Gråpapegøjer og Kakaduer.

 

Papegøjearter fra ”den gamle verden” synes at være mindre tilbøjelige til at være enten raske smittebærere eller klinisk modtagelige. De forskellige arter af Patagoniske parakitter samt visse andre sydamerikanske parakitter (Aratinga) menes at være naturlige værter for denne sygdom i naturen og nogle af disse individer kan i stress- situationer afgive virus.

Sygdom

Psittacosis  (Ornithosis/ Chlamydiosis/Aviær Clamydiose), på dansk Papegøjesyge eller Fuglesyge

Sygdomstype

Bakterie (Zoonose, dvs. kan overføres til mennesker, hvorfor den tidligere har været meget frygtet af mennesker)

Kan behandles til at blive rask

Ja, hvilket også gælder mennesker

Smittekilde og særligt udsatte fugle

Stammer fra Clamydia-bakterien og smitter gennem luften/via æg

 

Mennesker kan også blive smittet med sygdommen ved kontakt med fugle. Bakterien overføres oftest til mennesker ved indånding af indtørrede ekskrementer fra fuglene. Har man direkte kontakte med en syg fugls næb, er der også en risiko for at blive smittet, da et af symptomerne er rigeligt sekret fra næseborene. Syge mennesker kan ikke smitte.

 

For Aviær Polyomavirus (APV) gælder, at fjerforandring er typiske indikationer på denne sygdom. Blandt Undulater blev denne sygdom allerede for mange år siden kendt som "fransk fældning". APV kan medføre en meget høj dødelighed blandt fugleunger, der endnu ligger i redekasse, hvorimod voksne fugle almindeligvis er symptomfri bærere af sygdommen. Overlever fuglene ungfuglestadiet, vil der efter næste fældning almindeligvis vokse en normal fjerdragt frem.

De klassiske kendetegn ved Psittacine Beak and Feather Disease (PBFD) er typiske fjerforandringer og fysiske ændringer i næbbets horn, som ses mere sjældent. Imidlertid bliver fuglens immunsystem alvorligt svækket af denne virus. Derfor dør mange fugle inden for et par år af sekundære infektioner, hvis ikke disse opdages og behandles i tide. Ofte bliver smittebærere af dette virus kun opdaget under rutineundersøgelser. Sygdomskilden - en circovirus - har en uhyggelig evne til at kunne overleve i omgivelserne i meget lang tid og er derudover meget modstandsdygtig over for de fleste desinfektionsmidler.

Pacheco’s Disease er en af de potentielle fuglesygdomme, der generelt medfører de allerstørste tab af liv. Under et udbrud af denne sygdom er det ikke ualmindeligt, at størstedelen af de smittede papegøjer og parakitter dør inden for et par dage. Sygdomskilden er herpesvirus, ”fugleherpes”. Som alle herpesvira har det har den ubehagelige egenskab at være i stand til at skjule sig helt ubemærket i fuglens krop over flere år. Hvis fuglen udsættes for stærke stressfaktorer, kan sygdommen aktiveres når som helst. Der kan benyttes en specifik vaccine mod Pacheco’s Disease, som man ikke har hørt så meget til over de senere år, men som i skrivende stund desværre er i fremmarch i en række europæiske lande.

Proventicular Dilatation Disease (PDD, tidligere kaldet PDS for Proventicular Dilatation Syndrome), der nu anses at blive udløst af Aviær Bornavirus, træder det klassiske sygdomsbillede (i form af, at den ramte fugl har meget god appetit, men der er ufordøjede frøkerner i dens afføring, som udtryk for at fuglen ikke har en velfungerende fødeoptagelse, hvilket resulterer i stærk afmagring) i stigende grad i baggrunden. I slutningen af sygdomsforløbet vil fuglen som noget nyt nægte at indtage føde kombineret med hyppige opgylpninger og vedvarende diarré. Derudover kan der tilstøde neurologiske forstyrrelser i varierende grad såsom rysten eller manglende koordination af bevægelser forekomme. Gennem disse temmelig atypiske symptomer bliver denne sygdom mere vanskelig at skelne fra en række andre sygdomme. I 2008 blev Aviær Bornavirus fastslået som sygdomskilde til denne sygdom, og først herefter kunne der udvikles egnede laboratorietests til påvisning af sygdommen. Af denne grund har denne virus været i stand til ubemærket at sprede sig voldsomt og må i dag sandsynligvis betragtes som den største virale trussel mod bestanden af papegøjer og parakitter under beskyttede forhold samtidig med, at påvisning af infektion bliver stadig vanskeligere. Fugle, der lider af PDD, ligner ofte raske fugle langt henne i sygdomsstadiet, og sover bl.a. på et ben, hvorfor det også af denne grund er vigtigt regelmæssigt at undersøge sine fugle nærmere. Her vil man straks kunne afsløre, at der inde under den fortsatte flotte fjerdragt befinder sig en stærkt svækket og mager fugl. Derfor er PDD så farlig!

Undersøgelser ved indkøb

En karantæne af nyindkøbte papegøjer er altid særdeles påkrævet, men det er værd at påpege, at især Psittacosis og virusinfektioner i de fleste tilfælde først kan påvises gennem yderligere diagnostiske undersøgelser i løbet af karantænetiden. Det er derfor af stor værdi at få en fuglekyndig dyrlæge til i denne periode at udtage blodprøver samt undersøge fjer og få foretaget podninger med henblik på at kunne påvise virus (sker normalt gennem prøver fra kroen og kloakken). Nogle vira kan påvises direkte, medens det for andre infektioner gælder, at blodprøver først skal undersøges nærmere for at kunne spore antistoffer. Hvis en virusinfektion opdages under karantænen, er det meget sandsynligt, at fuglene allerede var inficeret hos sælgeren, der solgte papegøjen. Når nyindkøbte papegøjer efter overstået karantæneperiode først er er integreret i den samlede bestand, er det ikke længere muligt at kunne spore kilden mellem sælgeren og ens egen bestand.

Undersøgelser af en bestand af papegøjer

De enkelte fuglehold er ikke hermetisk afskåret fra omverdenen, idet fugleholdere køber og sælger fugle, deltager i udstillinger og på markeder, hvortil kommer påvirkningen fra de vilde fugle i naturen, etc. Med henblik på hurtigst muligt at opdage mulige infektionssygdomme, anbefales under alle omstændigheder et regelmæssigt helbredstjek af fuglene i ens bestand. Kun på denne måde kan man over tid undgå større ærgrelser og tab. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at tage nogle få stikprøver. Oplever man et – eller endnu værre – flere uforklarlige dødsfald i ens fuglehold skal man af hensyn til de øvrige fugle i ens bestand altid lade fuglen obducere hos en fuglekyndig dyrlæge, så man ved, hvorledes man fremadrettet skal forholde sig.

Hvad skal man gøre, hvis der påvises en virusinfektion i ens fuglehold?

Påvisning af en infektion er ikke ensbetydende med, at en given sygdom er i udbrud. Dog bør virusbærere aldrig placeres blandt de øvrige papegøjer i ens fuglehold, men straks fjernes og isoleres. Den behandlende fuglekyndige dyrlæge kan bedst vurdere, hvilke foranstaltninger der er passende, og om der er en mulighed for, at infektionen kan overvindes eller om en, flere – eller alle fugle – skal aflives.

Konklusion

Der findes i forhold til vira kun i nogle få undtagelsestilfælde direkte virkende medicin eller vaccinationer. Det er grunden til, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Man skal gøre alt for at minimere risikoen for at få disse alvorlige smitsomme sygdomme ind i ens fuglehold, når der indkøbes nye fugle, også fordi arbejdet med at få ens fuglehold på fode igen ofte kan indebære store tab, er tidskrævende og dyrt. Med hjælp af sund fornuft og forsigtighed samt – ikke mindst - de tilgængelige forebyggende, diagnostiske og terapeutiske muligheder, der findes, kan man så vidt muligt beskytte sin fuglebestande mod farlige virussygdomme.

Fremtiden

Jeg tror, at vi fremover vil opleve, at flere seriøse fugleholdere vil lade deres fuglehold ”sundhedssikre” gennem regelmæssige undersøgelser foretaget af fuglekyndige dyrlæger, så fugleholderen kan reklamere med, at man er fri for de virusbaserede alvorlige smitsomme sygdomme. Derudover vil man også i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag opleve, at seriøse sælgere tilbyder sundhedsattester på hver fugl, da seriøse købere i stigende grad vil efterspørge denne sikkerhed især ved køb af dyre papegøjearter. Det ses allerede i dag hovedsageligt blandt seriøse tyske - og hollandske – opdrættere, som eksempelvis kommer til udtryk i følgende formulering fra en yderst professionel tysk fugleholders hjemmeside:

”Alle meine Naturzucht sind geschlossen beringt, mit DNA-Test und Herkunftsnachweis.
Sie stammen aus meinen durch einen Fachtierarzt kontrollierten Tierbestand
(PBFD, APV und ABV negativ)”.

Jeg tror dog også, at fremtiden vil indebære, at nogen fugleholdere af misforstået godmodighed over for fuglene vil undlade at træffe de fornødne foranstaltninger (= aflivning) over for sine fugle, herunder de raske smittebærere. Det vil især gøre sig gældende i forhold til de dyre papegøjearter, hvor man ikke ønsker at tage det økonomiske tab, som en aflivning i givet fald vil indebære. Disse fugleholdere vil fortsat lade smittede fugle og raske smittebærere leve, selv om de ikke vil kunne behandles, og derfor burde aflives, da de er til stor fare for andre fuglehold.

 

Jørgen Petersen

 


Konciperet/Opdateret: 23.11.2014/23.11.2014 

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!