Grønhovedet dværgpapegøje (Agapornis swindernianus)

Dette er et af den belgiske dyrefotograf, Stéphane Bocca's, i alt 5 sensationelle fotos af nominatformen af den Grønhovedet dværgpapegøje (Agapornis s. swindernianus) optaget i Ghanas tropiske regnskove i 2009

Den ukendte fugl i fangenskab

Der tales og skrives meget om de forskellige dværgpapegøjearter (Agapornis-slægten), som har vundet overordentlig stor popularitet blandt fugleholdere i hele verden. Det gælder dog ikke den Grønhovedet dværgpapegøje, som vi i vores oplyste tidsalder stadigvæk kun ved særdeles lidt om. De få informationer, der findes om den Grønhovedet dværgpapegøje bidrager til en vis mystik og stor fascination, hvilket er baggrunden for, at jeg her har valgt at skrive lidt om netop denne art. 

Den 13 cm lange Grønhovedet dværgpapegøje blev opdaget i naturen helt tilbage i 1820 (Kuhl) og har i nyere tid været kendt under det videnskabelige navn Agapornis swinderniana swinderniana. Imidlertid har British Trust of Ornithology efter en kritisk gennemgang af videnskabelige artsnavne – ud fra en grammatisk begrundelse eftersom ”Agapornis” er et maskulinum-ord – valgt at ændre det videnskabelige navn til Agapornis swindernianus swindernianus. I den nyeste biologiske klassifikation kendes den Grønhovedet dværgpapegøje altså nu under dette nye videnskabelige navn, hvilket - sammen med lignende ændringer af andre fuglearters navne - har givet anledning til stor irritation i ornitologkredse og i forlængelse af denne irritation, er det nu foreslået, at det i fremtiden ikke skal accepteres at lave grammatisk begrundede ændringer af videnskabelige navne, som har været i brug i over 50 år.

Frimærke fra Liberia med motiv af nominatformen af Grønhovedet dværgpapegøje
(Agapornis s. swindernianus)

En eller to forskellige underarter?

Ifølge den gældende biologiske klassifikation eksisterer der foruden nominatformen, Agapornis s. swindernianus (Kuhl), to underarter, nemlig Agapornis s. zenkeri (Reichenow) - på dansk Zenkers eller Rødnakket Grønhovedet dværgpapegøje - og Agapornis s. emini (Neumann) - på dansk Ituri eller Emins Grønhovedet dværgpapegøje. Visse forfattere af bøger om dværgpapegøjer hævder, at der nu kun anerkendes en underart, nemlig Agapornis s. zenkeri, da Agapornis s. emini betragtes som hørende til denne underart, men det er altså ikke i overensstemmelse med den gældende videnskabelige taksonomi.

Navnet, swindernianus, stammer i øvrigt fra, at den tyske naturforsker og zoolog, Heinrich Kuhl, i 1820 (et år før sin død som 23-årig) opkaldte arten efter den hollandske professor Theodorus van Swinderen). De nu to kendte underarter lever langt fra nominatformen i naturen, hvilket i øvrigt er bemærkelsesværdigt.

Dette er et andet af den belgiske dyrefotograf, Stéphane Bocca's, i alt 5 sensationelle fotos af nominatformen af den Grønhovedet dværgpapegøje (Agapornis s. swindernianus) optaget i Ghanas tropiske regnskove i 2009

Den Grønhovedet dværgpapegøje dør i fangenskab

På trods af at den Grønhovedet dværgpapegøje har et meget stort udbredelsesområde i Afrika (den vestlige og centrale del af kontinentet, frem for alt nord for Ækvator (landene Liberia, Elfenbenskysten og Ghana (nominatform), samt – for underartens vedkommende - Cameroun, Gabon, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Congo, Den demokratiske Republik Congo (tidligere Zaire) og Uganda) er det den eneste dværgpapegøjeart, der aldrig nogensinde reelt har været holdt i fangenskab på nær nogle enkelte undtagelser. Det hænger bl.a. sammen med, at denne art efter sigende stiller nogle meget specielle krav til foder i form af friske figner endda muligvis af en særlig type. Der er således kun få beretninger om sådanne fugle holdt i fangenskab, og de har alene kunnet holdes i live i 3 – 4 dage, da de ikke har villet tage anden form for føde til sig, selv om man visse steder kan læse, at underarten - i modsætning til nominatformen - har en anden adfærd og ind i mellem forlader skovens trætoppe for at fouragere på hirse- og rismarker.

Gottlieb Gaiser og Bodo Ochs anfører i bogen, ”Die Agapornis-Arten und ihre Mutationen”, at en dansk opdrætter i 1980’erne skulle have importeret levende Grønhovedede dværgpapegøjer, der dog ikke overlevede karantæneopholdet, hvilket det ikke er lykkedes mig at verificere.

Den Grønhovedet dværgpapegøje er derfor stadig et mysterium for fugleholdere over hele verden. Det er tankevækkende, ikke mindst fordi slægten dværgpapegøjer (Agapornis) allerede tilbage i 1836 af Selby blev opstillet som en ny slægt på baggrund af et enkelt dødt eksemplar af netop den Grønhovedet dværgpapegøje.

 

Frimærke fra Uganda med motiv af underarten Zenkers Grønhovedet dværgpapegøje
(Agapornis s. zenkeri)

Mangel på viden og billeder

I mange år har fugleholdere været henvist til enten (farve)tegninger eller fotos af nogle ganske få og ret elendige skindlagte (udstoppede) eksemplarer af den Grønhovedet dværgpapegøje. 

I det hele taget er omfanget af såvel informationer om - som billeder af - den Grønhovedet dværgpapegøje yderst begrænsede. Ifølge professor Jon Fjeldså v/ Zoologisk Museum i København kan man på side 154 i bogen "Les Oiseaux du Zaire" (ISBN 90 209 06534), som formelt er skrevet af Zaire's diktator, Mobutu Sese Seko Kuku Ngbendu wa za Bangi (det er uvist, hvem som reelt er bogens forfatter), ligeledes se et udstoppet eksemplar. 

Man kan læse om den Grønhovedet dværgpapegøje i forskellige håndbøger, såsom ”Handbook of Birds of the World”, som giver en del litteraturhenvisninger om arten, se bind 4, side 410. Den vigtigste kilde er ifølge Jon Fjeldså nok Chapin's ”The Birds of Belgian Congo” (bind 2), som har en sides tekst om arten, men alligevel ikke mange detaljer. 

Man ved dog så meget, at den Grønhovedet dværgpapegøjer ikke udviser dimorfisme, dvs. at der – i lighed hos f.eks. den Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis roseicollis) – ikke er ydre, synlige forskelle mellem kønnene. Ligeledes ved man, at fuglens ungfugledragt ikke omfatter de voksne fugle sorte nakkebånd, men derudover kendes ikke noget til fældning frem mod voksenfjerdragt, redeforhold, æg, etc. I det hele taget er denne fugls levevis endnu ikke blevet kortlagt. Den begrænsede viden skyldes ifølge professor Jon Fjeldså, at det er meget svært at lave studier på fugle, der som den Grønhovedet dværgpapegøje, udelukkende lever i trækronerne i tropisk regnskov (urskov). Det er væsentligt nemmere at studere de andre Agapornis-arter, som overvejende findes i åbne savannemiljøer. Desuden er de nærmest evige væbnede konflikter i hovedudbredelsesområdet i Congo årsag til, at der er ikke mange personer, som ønsker at lave ornitologisk feltarbejde her. 

Zoologisk museum i København har ikke skindlagte eksemplarer af arten, og har ikke kendskab til fangenskabshold. Der har været flere mislykkede tyske ekspeditioner, som har haft til formål at skaffe yderligere viden om den Grønhovedet dværgpapegøje, men end ikke fotos er det blevet til for disse ekspeditioners vedkommende.

Samtidig har jeg erfaret, at en dansk fugleliebhaver skulle have set en Grønhovedet dværgpapegøje i naturen i marts 2008 under en tur i Kakum National Park i Ghana, hvilket fandt sted efter, at samme person havde set et skindlagt eksemplar af arten på Kenya National Museum i Nairobi. Der foreligger ikke oplysninger om fotodokumentation i den forbindelse.

Dette er et tredje af den belgiske dyrefotograf, Stéphane Bocca's, i alt 5 sensationelle fotos af nominatformen af den Grønhovedet dværgpapegøje (Agapornis s. swindernianus) optaget i Ghanas tropiske regnskove i 2009

... omsider er der sensationelt nyt om den Grønhovedet dværgpapegøje

Den Grønhovedet dværgpapegøje er af BirdLife International i 2009 blevet kategoriseret som ikke udryddelsestruet (kategorien ”Least Concern”), hvilket ikke mindst hænger sammen med det skønnede enorme udbredelsesområde på 1.360.000 km2, hvortil kommer faktorer som biotop (tæt skovområde) og begrænset demografisk udvikling. Arten er således ikke truet af menneskets civilisation, men er i lighed med 7 af de 8 andre dværgpapegøjearter optaget på CITES liste II (den eneste art, der ikke har denne status, er den Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis roseicollis)).

Det er endelig lykkedes at optage fotos af en levende Grønhovedet dværgpapegøje i naturen. Således har den belgiske dyrefotograf Stéphane Bocca taget hele 5 fotos af nominatformen af den Grønhovedet dværgpapegøje i Ghanas tropiske regnskove. Billederne er offentliggjort den 26. april 2009, og et af disse fotos vises nedenfor. Alle 5 fotos kan ses på The Internet Bird Collection via følgende link: http://fischerlovebirds.blogspot.com/ . Det er nogle helt fantastiske fotos af en levende fugl, der bevæger sig rundt i en trætop, og på det ene foto ser man bl.a. fuglen sprede sine halefjer, der tydeligt viser slægtsskabet med de øvrige Agapornis-arter. 

På internetsitet, The Internet Bird Collection, kan man desuden se endnu et sensationelt (desværre mindre tydeligt) foto af underarten Zenkers Grønhovedet dværgpapegøje optaget i Uganda den 6. april 2007. 

Der skulle således gå knapt 200 år fra den Grønhovedet dværgpapegøje blev opdaget i naturen til det lykkedes for mennesket at dokumentere dens eksistens i form af fotos af levende eksemplarer. Lad os håbe, at vi i de kommende år får endnu mere viden omkring denne endnu meget ukendte fugleart. 

 

Jørgen Petersen

  


Konciperet/Opdateret: 23.12.2009/01.01.2016

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!