En Lysrød Ara (Ara m. macao) i majestætisk flugt er et imponerende syn. Her kan man virkelig se, at den manøvrerer fantastisk og ofte flyver meget højt, hvor den tillige kan svæve. Nogle fugleholdere giver en gang i mellem deres tamfugle lejlighed til at tage en ordentlig flyvetur på store, åbne arealer, men det er noget man skal gradvist vænne fuglen til, hvis man gerne vil være sikker på, at få sin fugl igen

Lysrød Ara

Lysrød Ara (Ara macao) – ofte fejlagtigt betegnet Lyserød Ara – betragtes af mange fugleholdere som den måske smukkeste af alle de store Araer. Dens fjerdragts farvesammensætning er intet mindre end imponerende, og den alternative artsbetegnelse, Arakanga, understreger ydermere, at der er tale om en imposant repræsentant fra fuglenes verden.

Lysrød Ara (Ara macao) blev allerede beskrevet af Carl von Linné for mere end 200 år siden, og den er siden blevet en af de mest velbeskrevne Ara-arter i naturen. Videnskabsmænd har gennem årene været opmærksomme på, at der kan være markante forskelle mellem de fugle, som Linné benyttede til den videnskabelige typebeskrivelse (som alle med stor sandsynlighed kommer fra et bestemt område i Sydamerika, nærmere betegnet Brasilien) og fugle, der kommer fra andre steder. Ligeledes har visse fugleholdere over årene været opmærksomme på, at forskellighederne mellem fugle tilhørende denne art måske kunne tilskrives disses oprindelsessted. Indtil slutningen af 1994 betragtede man Lysrød Ara (Ara macao) som en monotypisk art med en stor artsvarians, men i november måned samme år publicerede amerikaneren, David A. Wiedenfeld (Ph.D.), i regi af Museum of Natural Science, Louisiana State University, U.S.A, en videnskabelig artikel, der dokumenterer eksistensen af en underart, nemlig Blåvinget Lysrød Ara (Ara macao cyanopterus). David A. Wiedenfeld blev af videnskaben krediteret for denne opdagelse i 1995, og det skal bemærkes, at han tidligere har gjort sig bemærket ved at foretage undersøgelser af den sjældne Ara-parakit, også kaldet Tyknæbsparakit (Rhynchopsitta pachyrhyncha), samt af CITES-relaterede spørgsmål. I sin artikel anfører David A. Wiedenfeld, at Lysrøde Araer fra det nordlige Mellemamerika (fra Mexico og ned gennem Nicaragua) adskiller sig fra dem, der forekommer fra Costa Rica og hele vejen sydpå i store dele af Sydamerika. Den nordlige form, er den ”nye” underart Blåvinget Lysrød Ara (Ara macao cyanopterus), der adskiller sig fra den almindelige Lysrøde Ara (Ara macao macao), herefter betegnet nominatformen, ved at have gule vingedækfjer kantet med blåt, vel at mærke uden nogen former for (mindre eller større) grønt ”bånd”, der adskiller det gule område fra de blå kanter. Desuden er underarten større og kraftigere end den sydamerikanske nominatform. Specielt er dens næb større, ligesom vingelængden ofte kan være markant større.

Den Lysrøde Ara (Ara m. macao) er væsentlig mere spinkelt bygget end den Mørkrøde Ara (Ara cloropterus), og en større procentdel af fuglens længde, som kan blive op til 95 cm, udgøres af halen

Taler man generelt om den Lysrøde Ara (Ara macao) i naturen, så har den et ekstremt stort udbredelsesområde, som estimeres til hele 6.710.000 km, og bl.a. af denne grund er den ifølge BirdLife International ikke umiddelbart udryddelsestruet, selv om trenden for den naturlige bestand er faldende. Det er dog værd at bemærke, at BirdLife International heller ikke for så vidt angår Lysrød Ara (Ara macao) skelner mellem nominatform og underart. Via ”Partners in Flight” er den naturlige bestand estimeret til at udgøre færre end 50.000 individer, hvorfor BirdLife International har placeret Lysrød Ara (Ara macao) i kategorien 20.000 – 49.999 individer, svarende til trusselskategorien ”Least Concern” (af mindste bekymring). BirdLife International anfører dog, at den Lysrøde Aras (Ara macao) egnede levesteder over de næste 3 generationer (knapt 40 år) kan risikere at forsvinde primært som følge af intensiv skovrydning. Men samlet vurderes det, at som følge af bl.a. denne arts tilpasningsevne, så vil den naturlige bestand ”kun” blive reduceret med mindre end 25 % i samme periode.

I skarp kontrast til ovennævnte står David A. Wiedenfelds omfattende observationer, der tyder på, at underarten, Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus), er i fare for at uddø. Selv om Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus) tidligere har været vidt spredt i det sydlige Mexico og nordligere Centralamerika, så er den reduceret til et begrænset antal fugle i isolerede bestande, der gør, at underartens overlevelse på lang sigt er i fare, ikke mindst som følge af faren for degeneration. Det berettes, at Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus) er blevet næsten fuldstændig udryddet fra Stillehavets hældning i Mexico, Guatemala, El Salvador (her uddøde den for flere årtier siden), Honduras og Nicaragua. Der skulle dog være en lille restbestand på Peninsula of Cosigüina i Nicaragua. På den caraibiske skråning optræder den kun i Selva Lacandona i Mexico, i skovene i det sydvestlige Belize, i den sydvestlige Petén region af Guatemala, det nordøstlige Honduras samt det østlige Nicaragua. David A. Wiedenfeld anfører, at hvis man ekstrapolerer fra de skønnede tal for bestanden af Lysrød Ara (Ara macao) i Mosquitia området i Honduras, så vurderes bestanden af Lysrød Araer i Mellemamerika sandsynligvis til at ligge på omkring 5.000 fugle, bestående af både nominatform og underart, hvoraf de 4.000 skønnes at være Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus). Man påregner i øvrigt, at der finder genflow (”blanding”) sted mellem Lysrød Ara (Ara m. macao) og Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus) i en zone, der går fra det sydlige Nicaragua til den nordlige del af Costa Rica.

På dette foto af en Lysrød Ara (Ara m. macao) kan man se fjerdragtens helt fantastiske farvekombination, som næppe ses mere imponerende blandt de store Araer. Denne fugl kaldes også Arakanga, og denne artsbetegnelse understreger, at der er tale om en imposant fugl

I næsten hver eneste af de omkring 50 landsbyer af enhver størrelse, som David A. Wiedenfeld besøgte i Mosquitia-området i Honduras i forbindelse med sin research, der førte til anerkendelsen af Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus) som selvstændig underart, kunne han konstatere, at mindst én husstand holdt denne fugl som kæledyr. Han stødte også på disse fugle mange andre steder i Honduras, herunder i hotellers baggårde, på restauranter og i mange private hjem. Derimod fandt han aldrig fuglen på markeder, men den er som bekendt også omfattet af CITES, liste I. Det er dog givet, at den er efterstræbt som følge af ikke mindst lokal handel.

Beskyttelse af underarten i naturen vurderes bedst at kunne lade sig gøre ved at beskytte dens resterende levesteder i Mellemamerika og ved at reducere det indre marked for kæledyr i disse lande samt international handel i øvrigt. Mange Lysrøde Araer, herunder mere end 400 Blåvinget Lysrøde Araer (Ara macao cyanopterus), blev importeret til typisk vestlige lande mellem 1976 og 1986.

Det nøgne hvidlige ansigtsområde på den Lysrøde Ara (Ara m. macao) adskiller sig en hel del fra de øvrige store arter blandt de ”egentlige” Araer, f.eks. Gulbrystet Blå Ara (Ara ararauna), Mørkrød Ara (Ara chloropterus), og Stor Soldaterara (Ara ambiguus), idet den mangler de tydelige penselfjer, der tegner et fint mønster under øjnene på den hvidlige ansigtsbaggrund. På den måde kommer den Lysrøde Aras (Ara macao) hoved til at virke mere ”fersk” i farverne

I udbredelsesområdet finder man typisk Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus) i under 400 meters højde over havet fra det sydlige Mexico gennem hele Belize, syd på gennem Guatemala, El Salvador og Honduras, til det centrale Nicaragua.

Ganske bemærkelsesværdigt synes Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus) i modsætning til nominatformen at optræde mere almindeligt i åbne habitater i Mellemamerika. I Honduras og Nicaragua finder man den dog også i høje stedsegrøn tropisk skov, men den er mere almindelig i lavlandsskov langs floder eller vådområder, på savanner med fyrretræer og i lavtliggende bjergområder med forskellige træsorter som fyrretræer og bredbladede træer.

Oplysninger om den Blåvinget Lysrøde Aras yngleadfærd i naturen er få, men den synes også i denne sammenhæng at ligne nominatformens og øvrige store arters generelle adfærd. Dens reder er fundet hulheder i træer på op til 10 – 16 meters højde, og også i uddøde træer.

Her er ses et imponerende eksemplar af den Blåvinget Lysrød Ara (Ara m. cyanopterus), som er en relativt nyligt erkendt underart til den Lysrøde Ara (Ara m. macao). Underarten er frem for alt kendetegnet ved at være en større og kraftigere fugl, hvortil kommer, at det gule vingespejl stort set ikke indeholder helt eller delvist grønne dækfjer

Skal vi bevare de relativt få eksemplarer af Blåvinget Lysrød Ara, som vi i dag har i fangenskab, så kræver det, at seriøse opdrættere foretager målrettet opdræt, hvor man holder underarten fysisk strengt adskilt fra nominatformen. Kun det kan bidrage til bevarelsen af ​​denne fantastisk smukke underart.

Som ung faldt jeg over en smuk Lysrød Ara (Ara m. macao) hos en dyrehandler på Amager. Det var dengang en sådan fugl kunne anskaffes for 1.500,- kr. pr. stk. Denne Ara havde en trist historie, da den havde siddet som tamfugl, men helt tam var den bestemt ikke. I et idiotisk forsøg på at få fuglen til at ”makke ret” havde den tidligere ejer ifølge dyrehandleren, som jeg købte fuglen af, slået den regelmæssigt med et jernrør. Det havde naturligvis gjort fuglen meget mistroisk over for mennesker, men jeg var indstillet på at byde den andre og bedre vilkår. Selv ikke rolig og kærlig omgang med fuglen over nogle år eller andre Araers selskab fik denne fugl til at skifte karakter. Det lykkedes mig desværre aldrig at vinde dens tillid, den forblev sky og aggressiv over for mennesker (KLIK PÅ FOTOENE, OG DE VISES I EN STØRRE VERSION).

Jørgen Petersen

 


Konciperet/Opdateret: 31.10.2012/09.02.2016

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!

Her er ses den Blåvinget Lysrøde Ara (Ara m. cyanopterus), hvor man tydeligt ser fraværet af de grønne vingedækfjer, hvorved denne underart fremtræder med en mere skarpt afgrænset – ren – farvetegning end nominatformen. Dette foto er først publiceret på www.flickr.com, men er tillige vist i åben licens på http://es.wikipedia.org/wiki/Archivo:Scarlet_Macaw_(Ara_macao)_-raising_leg.jpg