Om DEC (Yellow) farvemutation hos Agapornis lilianae (Jordbærhovedet dværgpapegøje)

DEC (Yellow) farvemutation af Agapornis lilianae. Jeg blev noget overrasket, da der pludselig optrådte en sådan farvemutation blandt ungerne af de superflotte vildtfarvede forældrefugle, som jeg tidligere har købt hos en førende europæisk opdrætter som vildtfarvede såvel af fænotype som af genotype. På dette foto er fuglen nogle få uger gammel og er taget ud af redekassen i forbindelse med en redekontrol

En uventet overraskelse

Med nogle enkelte undtagelser beskæftiger jeg mig ikke med farvemutationer blandt papegøjer, da jeg synes, at de vildtfarvede fugle i sig selv er meget smukke, og det er vigtigt, at man som seriøs fugleholder bidrager til naturbevarelse af de vildtfarvede fuglearter under beskyttede forhold.

Når jeg så endelig arbejder med farvemutationer af en given art, så har jeg som princip at have en vildtfarvet stamme af samme art i topkvalitet, som jeg kan benytte som ”hovedblodlinje” og referencegrundlag for farvemutationerne. Stammen af vildtfarvede fugle holdes fysisk strengt adskilt fra stammen af mutationsfugle. Min vildtfarvede stamme af Agapornis lilianae er over de senere år bygget op af nøje selekterede fugle fra en række af Europas førende opdrættere, som alle fører stambog over deres fugle. Nu har jeg – ufrivilligt – fået noget af en overraskelse, hvilket skete da jeg i forsommeren 2011 lavede redekontrol hos min stamme af artsrene, vildtfarvede Agapornis lilianae. Her konstaterede jeg, at der hos et par af forældrefuglene – som tidligere udelukkende har fået vildtfarvede unger hos mig – blandt de vildtfarvede unger også lå en unge i redekassen med et ganske anderledes udseende, idet den virkede meget lys. Min interesse blev skærpet, og da ungen kom ud over dundragtstadiet og fik fjer, begyndte der at tegne sig et rids af en gul, dog ikke hel gul, fugl. I redekassen virkede ungen, der har mørke øjne, nærmest lysende - meget lys – ”neongulgrøn”, og i starten virkede det, som om, at der var tale som en Dilute farvemutation, som opstod i det sydlige Tyskland i 2005.

Her ses DEC (Yellow) farvemutationen af Agapornis lilianae lige efter udflyvningen fra redekassen. Fuglen er både vurderet af en førende europæisk opdrætter af Agapornis lilianae og af mutationseksperten Dirk Van den Abeele, og begge hæfter sig ved, at kropsfarven er mere gul end grøn, hvilket bl.a. adskiller den fra Dilute farvemutationen

Ungens forældre er ubeslægtede, og de er begge købt som vildtfarvede fugle – også af genotype – hos en af Europas førende opdrættere afAgapornis lilianae, så jeg fandt det derfor naturligt at kontakte denne opdrætter på ny for at høre nærmere omkring forældrefuglene. Ved samme lejlighed fremsendte jeg fotos af fuglen. Opdrætteren, der også opdrætter Dilute og Lutino farvemutationer af Agapornis lilianae blev yderst overrasket over, at der var opstået en farvemutation af disse forældrefugle. Han ville gerne undersøge sagen nærmere, og han kontrollerede derfor sine stambogsregistreringer på ny og vendte efter nogle dage tilbage til mig. Han bekræftede skriftligt, at begge forældrefugle, der har givet denne anderledes farvet unge, kommer fra to stammer af virkeligt gode vildtfarvede Agapornis lilianae, som han har haft i besiddelse i en årrække. I alle disse år har han aldrig nogensinde fået nogen farvemutationer fra disse par, udelukkende rigtigt gode vildtfarvede fugle. Kvaliteten af disse vildtfarvede fugle var i øvrigt baggrunden for, at opdrætteren altid selv har beholdt de fleste fugle fra disse blodlinjer. Specielt den ene af de to fugle, som jeg købte, betegner opdrætteren som unik, og han siger, at det var mit held, at han ”kom til” at sælge den til mig, da han egentlig selv ville have beholdt den. På baggrund af de farvefotos som jeg fremsendte til opdrætteren (se nedenfor), har han vurderet, at ungen er for gul til at være en Dilute. Han mener, at der er tale om en Sortøjet Gul farvemutation, idet Dilute farvemutationen virker mere grøn på en særlig måde end den unge, som jeg fremsendte foto på. Han var på mine vegne glad for, at der helt uventet er opstået en flot mutationsfugl (selv om jeg ikke er interesseret i, at der opstår farvemutationer blandt min stamme af vildtfarvede, mutationsfri Agapornis lilianae).

For at være helt sikker på hvilken mutation, der er tale om, henvendte jeg mig samtidig til Dirk Van den Abeele, der bl.a. er forfatter til en række udmærkede bøger om dværgpapegøjer primært med fokus på Agapornis-slægtens farvemutationer. Dirk Van den Abeele mener, at der er tale om en DEC farvemutation – Dark Eyed Clear (yellow) eller populært blot kaldet DEC (Yellow). Lige præcis denne farvemutation hos Agapornis lilianae fremgår ikke af 2005-udgaven af hans bog ”Lovebirds – Owners manual and reference guide”.

 

DEC (Yellow) farvemutationen af Agapornis lilianae er en smuk fugl, som fremtræder meget forskelligt afhængig af, i hvilken belysning man ser den. Sidder den i skygge virker den lidt mere grønlig, end når den sidder i direkte sollys, hvor den forekommer meget gul. I modsætning til Lutino farvemutationen, der på nær den røde ansigtsmaske ikke har en egentlig farvetegning, så har DEC (Yellow) farvemutationen en meget svagt antydet farvetegning, idet den normalt grønne kropsfarve er meget lys ”neongrøn”, ligesom halefjerenes artstypiske farvetegning fremtræder som på den vildtfarvede Agapornis lilianae blot med en anden ”farvelade”

I ovennævnte bog anføres, at en Dark Eyed Clear farvemutation er kendetegnet ved, at eumelaninen (det mørke pigment) i fjerdragten er reduceret med ca. 95 %, men med en uændret ansigtsmaske, altså svarende til den vildtfarvede fugl.

Det er værd at bemærke, at fjerdragten hos Dilute farvemutationen ”kun” er reduceret med 80 – 90 % (jeg plejer at sige, at kropsfarven hos Dilute farvemutationer af Agapornis lilianae er ”neongrøn”).

Samme sted kan man læse, at Dark Eyed Clear farvemutationen første gang opstod hos Agapornis fischeri, og at det hos denne art ikke er usædvanligt at se fugle med ”grønne pletter” på f.eks. ryggen og omkring benene. I den forbindelse skal det nævnes, at min DEC (Yellow) har en meget ensartet farvet fjerdragt.

Dark Eyed Clear farvemutationer arver - ligesom Lutino farvemutationen hos Agapornis lilianae - autosomal recessivt, så både hanner og hunner kan derfor være splitfugle.

Dark Eyed Clear er en relativt ny farvemutation blandt Agapornis-slægten, og som tidligere nævnt kan man desværre ikke se foto af denne Agapornis lilianae farvemutation i 2005-udgaven af Dirk Van den Abeele’s bog ”Lovebirds – Owners manual and reference guide”, men han er nu i besiddelse af farvefotos af min fugl, så det kan jo være, at disse dukker op i en senere publikation.

Her ses en af DEC (Yellow) farvemutationens vildtfarvede søskende fra samme kuld umiddelbart efter udflyvningen fra redekassen. Som det kan ses af billedet, har denne søskendefugl den artstypiske farvetegning, der kendetegner fjerdragten på de vildtfarvede Agapornis lilianae. De unger, som jeg tidligere har fremavlet på forældrefuglene, har udelukkende været flotte vildtfarvede Agapornis lilianae

Det er tankevækkende, at forældrefuglene til denne farvemutation er købt som vildtfarvede fugle også genotypemæssigt, altså som ”mutationsfri”. Begge forældrefugle er i absolut topkvalitet og har en fuldstændig artstypisk fænotype, herunder farvetegning. Det samme gælder mutationsfuglens vildtfarvede søskende fra samme kuld, jf. nedenstående foto. Dette viser jo bare, at selv seriøse opdrættere ikke kan garantere for fuglenes genotype, selv om man fører nøje registreringer over sine fugle. I dette tilfælde er der jo opstået en farvemutation blandt fugle, hvor der gennem årene - ifølge opdrætteren - aldrig tidligere er fremavlet farvemutationer. Imidlertid har begge de indkøbte forældrefugle åbenbart været split for Dark Eyed Clear (Yellow), og derfor skal de fremover holdes fysisk adskilt fra mine øvrige vildtfarvede, artsrene fugle. Det samme gælder de vildtfarvede unger, som jo kan være splitfugle. Dilute er en kostbar farvemutation hos Agapornis lilianae, og Dark Eyed Clear (Yellow) er måske ikke mindre kostbar, dels i kraft af sin sjældenhed, dels fordi det er en særdeles smuk fugl, der som nævnt har bibeholdt den vildtfarvede fugls røde ansigtsmaske med en gul fjerdragt, der har et skær af lysegrøn, hvilket får fuglen til at fremtræde nærmest lysende ”neongulgrøn”.

Jeg har tidligere besluttet mig for udelukkende at arbejde med den artsrene Lutino farvemutation hos Agapornis lilianae, så jeg agter ikke at arbejde videre med DEC (Yellow) farvemutationen, så hvis der er læsere af denne artikel, som seriøst ønsker målrettet at arbejdere videre med denne farvemutation, er man velkommen til at kontakte mig.

EN LÆSERREAKTION

Jeg modtager ofte spørgsmål m.v. fra www.birdkeeper.dk’s ’s efterhånden mange trofaste læsere, som jeg altid besvarer direkte over for afsenderen. Nu har ovennævnte lille artikel afstedkommet en reaktion fra en enkelt læser, hvor substansen undtagelsesvist berettiger til en besvarelse via www.birdkeeper.dk . Derfor har jeg valgt at publicere denne læsers henvendelse. Bortset fra at navnene på de i henvendelsen berørte personer er blevet anonymiseret, er der ikke foretaget nogen former for redaktionelle ændringer i læserens henvendelse, hverken indholdsmæssigt eller formmæssigt. Henvendelsen, der er fremsendt til www.birdkeeper.dk via to e-mails under overskriften ”Råd”, gengives derfor i sin originale og fulde ordlyd nedenfor:

 

E-mail fra læser:

”Hej Jørgen,

Det er med største beklagelse at jeg kan læse din artikel om "Jordbærhovedet" Dark Eyed Clear, som i øvrigt hedder Dark Eyed Yellow i grøn serie og kun betegnes DEC i grundformen, præcis som mørkfaktor er grundformen af D grøn og DD grøn.

Nu skal jeg forklare realiteternes sammenhæng i forhold til denne mutation. Først og fremmest så er DEC opstået hos rødhovedet dværgpapegøjer. Få år efter blev den ført over i jordbærhovedet, sodbrunhovedet og sorthovedet - jeg kender blandt andet manden som førte mutationen over til jordbærhovedet.

Jeg er fuldt informeret om hvad (navn på international mutationsekspert) svarede dig, og hvis du læser mellem linjerne, så blev det uinteressant efter at du forklarede fuglene var købt hos (navn på hollandsk opdrætter). Og hvorfor? Jo, for så er det en DEY, præcis som alle andre DEY i jordbærhovedet - nemlig transmutationer og hybrider. Stammede fuglene derimod fra en stamme, som en dansker havde haft i 20 år, så ville (navn på international mutationsekspert) have været interesseret, for så ville der have været en lille chance for at der var tale om en artsren NY mutation.

Nu er jeg ikke bekendt med hvorvidt du har besøgt (navn på hollandsk opdrætter) eller om du bare er uviden. Men hvis du bemærker det, så har (navn på hollandsk opdrætter) 80% transmutationer af jordbærhovedet - og gad vide hvor mange af de 10% grønne, som så er split til diverse transmutationer?

Sagen er den at op til flere mennesker har købt "rene" jordbærhovedet hos ham, men der er oftest falder blå og andet transmutationer. Vil du påstå at disse fugle så er artsrene også?

(Navn på hollandsk opdrætter) nævnte engang for mig og en bekendt, at han ikke ville garantere for split i hans fugle. Og at chancen måske var større for at de var split end de ikke var.

Bottom of line er at din DEY unge er en transmutation. (Navn på hollandsk opdrætter) har netop disse DEY, som er transmutationer. Med en vis realitetssans, tror du så at din DEY er en nyoptået mutation, når fuglene kommer fra (navn på hollandsk opdrætter) eller tror du nærmere du har fået 2 grønne, som har været blandet ind over hans andre trans DEY?

Kan du se det pudsige i at alle disse mutationer, opstår hos folk, som allerede har mutationen som transmutation?

Billederne af ungen illusterer jo også på det flotteste, at den er rød i nakken, hvilket for enhver kender ikke må finde sted på en artsren jordbærhovedet!

Ydermere opstår en ny mutation ALTID som en split fugl. Det udelukker at mutationen er spontant opstået hos dine fugle, og kan tidligst være opstået en generation tidligere, og dette forudsætter at dine to "artsrene" jordbærhovedet er søskende.

Ydermere skal du bemærke at 66% af DEY ungens søskende i teorien er split DEC - og det er jo katastrofalt hvis du har solgt disse fugle som grønne, når de i virkeligheden er mulig split DEY og dermed split transmutationer og også indeholder en vis procentdel af rødhovedet og måske andre arter. (Så vidt jeg husker blev DEC først ført over i sodbrunhovedet og derefter til jordbærhovedet)

Det er jo derfor katastrofalt at du sælger Jordbærhovedet som er split en transmutation. På den måde får andre folk disse fugle blandet i deres artsrene jordbærhovedet og de er dermed ødelagt. Du bidrager jo storartet til at ødelægge de artsrene bestande! Jeg håber du kan retfærdiggøre det!

Jeg ved du sikkert vil have svært ved at forholde dig til det, for det er jo absolut ikke hvad du selv mener - dog har jeg alligevel kendt (navn på hollandsk opdrætter) længere end du og kender lidt mere til realiteterne. Ydermere har jeg billeder af DEY jordbærhovedet fra september 2005 - gæt selv hvor fra ;-) Du bidrager storatet til at ødelægge artsrene jordbærhovedet og samtidigt skyder du sig selv i foden - Folk ved at du har fugle fra (navn på hollandsk opdrætter) og at der falder transmutationer af din stamme. Hvad gør du når der falder blå om nogle generationer og måske DEW fra samme stamme? Vil du så forklare at BÅDE den blå mutation og den DEC er opstået, samtidigt i dine "artsrene" fugle?

At du skriver denne artikel og har disse fugle, beviser jo også overfor andre at du ikke har gjort din research godt nok - ved at købe "artsrene" jordbæhovedet hos folk som har 80% transmutationer - eller også bare er useriøs

Nu kan uvidenhed ihvertfald ikke være en undskyldning!

Her ses en af (navn på hollandsk opdrætter)’s DEY - Mon ikke den er i familie med dine fugle? ;-)

(link til hollandsk opdrætters hjemmeside)

Best Regards,

(navn på afsender)

 

Ovennævnte e-mail blev fulgt op af en foreløbig e-mail besvarelse fra www.birdkeeper.dk, der lød således:

”Hej

Tak for belæringen!

Bemærk venligst, at det af artiklen fremgår, at de to forældrefugle (der er de eneste 2 fugle, som jeg har fra den pågældende hollandske opdrætter) fremover isoleres, og ikke længere udgør en del af min artsrene vildtfarvede stamme, som alle i øvrigt stammer fra førende tyske opdrættere.

Mvh

Jørgen Petersen”

 

Dette afstedkom en ny e-mail fra læseren, der lød således:

”Hej,

Hvis du virkelig tog dette seriøst med artsrene fugle, så burde hverken den DEY eller mulig split søskende sælges. OG det bør påvises i artiklen at der er tale om en transmutation, som stammer fra Rødhovedet!

Og for din egen skyld, mht. at sælge fugle, så bør du nok bare slette artiklen, så folk ikke ved du har haft transmutationer

Jeg kan godt lide udtrykket "førende opdrætter" og specielt når det bruges om (navn på udenlandsk opdrætter) i sammenhæng med artrene jordbærhovedet - Ville det ikke være mere passende at fortælle hvilke folk du har fuglene fra? Alle kan påstå at have fugle fra førende opdrættere!”

KOMMENTAR TIL OVENNÆVNTE LÆSERREAKTION

Først skal det nævnes, at jeg aldrig har mødt og ikke kender den pågældende læser. Jeg er derfor meget overrasket over henvendelsens noget uforskammede og nærmest anklagende tone, men lad nu det ligge. Det er heldigvis ikke sådan, at jeg kender danske fugleholdere i almindelighed, hvor man som hovedregel møder en høflig og venlig omgangstone samt – ikke mindst – stor hjælpsomhed. Selvfølgelig kan fugleholdere være uenige med hinanden og mene, at en anden fugleholder er på ”tynd is” i et givent spørgsmål, men indtil nu har jeg – som allerede nævnt - altid kun mødt en høflig tone blandt danske fugleholdere, hvilket jo også giver det bedste grundlag for en åben og konstruktiv dialog. 

Med hensyn til substansen i læserens henvendelse, så er det sjældent, at sandheden er så simpel, som læseren fremstiller det. Med tiden har jeg ydermere lært at tage mig i agt for mennesker, der mener at have ”patent på sandheden”, da denne ofte kan have flere ansigter. 

Indledningsvis skal opmærksomheden henledes på, at ovennævnte artikel er publiceret under en ny rubrik på www.birdkeeper.dk, der hedder ”Andre emner”, som er tiltænkt små, ikke dybdeborende artikler om hverdagens pudsigheder i fugleholdet i modsætning til de artikler, som f.eks. publiceres under rubrikken om de enkelte fuglearter. Derfor er denne artikel heller ikke stort sat op, ligesom det heller ikke af artiklen fremgår, at jeg ”claimer” at have skabt – verdens – eller Danmarks første artsrene farvemutation af denne slags. Jeg har alene skrevet, at farvemutationen er dukket op efter vildtfarvede forældrefugle, jævnfør at den hollandske opdrætter – såvel mundtligt som skriftligt - har oplyst, at forældrefuglene også genotypemæssigt er artsrene, da der over en årrække udelukkende er fremavlet vildtfarvede unger fra de stammer, som de hidrører. Det har den hollandske opdrætter ved efterfølgende henvendelse på ny skriftligt bekræftet over for mig. 

Jeg kan forstå, at læseren åbenbart har haft negative oplevelser med den pågældende hollandske opdrætter, da læseren omtaler denne i lidet flatterende vendinger. Det kan da godt være, at også jeg har været for godtroende over for denne opdrætter, og at jeg er blevet snydt. Det er så ikke første gang, og det bliver sikkert heller ikke den sidste gang, at en fugleholder snyder mig. Denne erfaring kan jeg jo så lægge oven i de erfaringer, som jeg tidligere har gjort med en lille håndfuld danske fugleholdere, der har specialiseret sig inden for dværgpapegøjer, og hvor de har lovet mere, end deres fugle har kunnet holde. I sådanne sammenhænge er det væsentligste vel at drage en konsekvens, lære af sine fejltagelser og skærpe sin agtpågivenhed. Det ville i øvrigt være glædeligt, hvis der var flere opdrættere af dværgpapegøjer, der drog de nødvendige konsekvenser omkring deres fugle, så vi f.eks. undgår at se fugle med ”dværgvækst” eller mutationsfugle med forpjusket fjerdragt udbudt til salg på www.fuglemarkedet.dk . Det gælder særligt i forhold til opdrættere, som gerne vil belære andre om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. 

Når nu læseren peger fingre ad den hollandske opdrætter, så hører det samtidig med til sandheden, at samme hollandske opdrætter og hans fugle gennem årene ved gentagne lejligheder har vundet præmier for sine vildtfarvede Agapornis lilianae såvel ved nationale som ved internationale udstillinger (bl.a. ”Best in Show”). Jeg er endvidere bekendt med, at flere af den hollandske opdrætters fugle indgår i avlsmaterialet hos nogen af de tyske opdrættere, som flere danske dværgpapegøjeeksperter betragter som værende ”førende” opdrættere af artsrene Agapornis lilianae. Jeg har derudover noteret mig, at man på visse dværgpapegøjeeksperters hjemmesider i øvrigt ikke holder sig tilbage med at benytte informationer og fotos fra den pågældende hollandske opdrætter, så denne kan åbenbart godt bruges i andre sammenhænge, selv når vi taler om Agapornis lilianae. 

Med hensyn til læserens synspunkt om det med at købe fugle ”… fra en stamme, som en dansker havde haft i 20 år …”, så har jeg også prøvet det før i andre sammenhænge, dog uden større held. 

Det er desværre forbigået læserens opmærksomhed, at det allerede af ovennævnte artikel fremgår, at denne farvemutation oprindeligt er opstået hos Agapornis fischeri. Læseren kaster så nyt lys over dette ved at fortælle om, hvorledes denne farvemutation kunstigt skulle være skabt af en af læserens bekendte, hvad jeg på det skarpeste må tage afstand fra, at nogen gør (det er beklageligvis i mange sammenhænge blevet et værre ”rod” med farvemutationerne blandt dværgpapegøjearterne med hvid øjenring: Fischerililianaenigrigenis og personatus). Læseren har bestemt ret i, at de flere år gamle fotos af to mutationsfugle, som han henviser til på den hollandske opdrætters hjemmeside intet har med Agapornis lilianae at gøre. Det kan man forvisse sig om ved blot at studere den anatomiske fænotype, som slet ikke svarer til en Agapornis lilianae. Det kan ligeledes ses på størrelsen af de to fugles næb, overnæbbets kurve, samt ikke mindst farven på fuglenes overnæb, der tydeligt peger i retning af Agapornis fischeri, men den fugl, som jeg har opdrættet, ser heller ikke sådan ud. Den farvemutation, som jeg viser fotos af ovenfor er ikke, som anført af læseren, rød i nakken (og heller ikke på baghalsen), men dens røde ansigtsmaske fremtræder større end de vildtfarvedes, da den røde farve i ”udvasket” form strækker sig et stykke ind på den forreste del af baghovedet (øreområde og halssider). Her skal man imidlertid holde sig for øje, at mange vildtfarvede Agapornis lilianae (også i naturen) har områder af varierende størrelse med større eller mindre tæthed af røde fjer i baghovedets lys olivengrønne fjerområde, og det gælder også fugle i fangenskab, som kan ses hos Röder, Gölz, Bördner, Bätz, Andresen, Kindl, m.fl. Denne omstændighed fremtræder naturligvis meget tydeligere, når fuglens fjerdragt er gul. Noget andet er så, at man i forhold til udstillingsfugle selvfølgelig tilstræber at gøre de enkelte forskelligt farvede fjerområder på fuglen så ensfarvet og skarpt afgrænsede som overhovedet muligt. 

Som allerede anført i ovennævnte artikel, så indgår såvel forældrepar som de vildtfarvede unger ikke længere i min stamme af artsrene vildtfarvede Agapornis lilianae, og de holdes isoleret. De er med andre ord blevet kasseret som avlsfugle, da de ikke lever op til de standarder, som jeg stiller til mit avlsmateriale, da de er købt som vildtfarvede både af fænotype som af genotype, men desværre holdt ”varedeklarationen” ikke. For så vidt angår ungfuglen, der er faldet ud som farvemutation, så kan det undre, at når jeg har fremsendt fotos af denne til bedømmelse hos vel en af verdens førende mutationseksperter blandt dværgpapegøjer, at vedkommende så ikke gør mig opmærksom på, at den måske kan være en transmutation, specielt fordi jeg i min henvendelse gjorde opmærksom på, at jeg har som mål udelukkende at have artsrene Agapornis lilianae – også af genotype - men selv den bedste kan jo åbenbart fejle. 

Man kan selvfølgelig klandre mig for at have sat farvemutationen til salg, hvis jeg ikke var helt sikker på, at den er artsren, men her kan eventuelle interesserede købere jo – ud fra en ”alt andet lige”-betragtning - ved selvsyn konstatere, om de ”køber katten i sækken”, det kan man ikke med de vildtfarvede, hvorfor de heller ikke er blevet udbudt, men i stedet er blevet isoleret. Som følge heraf er farvemutationen derfor sat til salg på en måde, så eventuelle interesserede købere kan byde på den med den pris, som de synes, at den er værd. Jeg kræver ikke 500,- Euro (som p.t. er markedsprisen i Europa for Dilute farvemutationen af Agapornis lilianae), selv om der med rette også kan stilles spørgsmålstegn ved, om denne farvemutation reelt er artsren, eftersom den først opstod hos Agapornis nigrigenis (og jo, jeg kender godt hele historien med MUTAVI og opdrætteren fra Niedernhausen); men hvad er egentligt alternativet? Skal fuglen, som er sund og rask, aflives fordi der er nogen, som ikke mener, at den er artsren? Det er ellers det, som jeg altid gør ved fugle, som måtte vise det mindste tegn på degeneration eller permanent svækkelse. 

Læseren virker øjensynligt ivrig efter at beklikke min moral, men foreslår samtidig – højst overraskende – at ”Og for din egen skyld, mht. at sælge fugle, så bør du nok bare slette artiklen, så folk ikke ved du har haft transmutationer”, hvilket jeg dog aldrig kunne drømme om. Jeg håber så sandelig ikke, at det er den måde, hvorpå seriøse, specialiserede dværgpapegøjeopdrættere agerer, da den slags fortielser kan gøre mere skade end gavn, og man jo helst skal kunne lære af hinandens fejltagelser. Jeg står ved det, som jeg har skrevet, og jeg er ikke bange for at indrømme, hvis jeg har taget fejl, men læseren burde have læst, hvad jeg har skrevet i artiklen, og ikke hvad han tror – eller mener - at jeg har skrevet. 

Konklusionen er, at jeg naturligvis ikke under nogen omstændigheder går ind for transmutationer. Da der ikke må kunne rettes mistanke om, at mine artsrene vildtfarvede Agapornis lilianae ikke – også genotypemæssigt – er artsrene, så vil jeg afslutningsvis på ny gentage, at jeg har kasseret de to vildtfarvede fugle (incl. deres vildtfarvede afkom), der stammer fra den pågældende hollandske opdrætter, som avlsmateriale. 

Min stamme af artsrene vildtfarvede Agapornis lilianae stammer herefter udelukkende fra førende tyske opdrættere, og eventuelle købere af ungfugle får ved et køb – om ønsket – oplyst, hvorfra forældrefuglene stammer, ligesom man kan få stamkort på fuglen. 

 

Jørgen Petersen

  


Konciperet/Opdateret: 14.07.2011/16.01.2016 

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!