Artsoversigt

Her ses et kort over Oceanien, der er den verdensdel, hvor Ædelpapegøjerne (slægten Eclectus) er hjemmehørende med langt den største udbredelse på Ny Guinea og omkringliggende øer. Man mener, at udviklingen af underarter baserer sig på de fugle, som er hjemmehørende på New Guinea, altså underarten Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros)

En Ædelpapegøje er ikke ”bare” en Ædelpapegøje, da der findes flere forskellige former. Slægten Ædelpapegøjer (Eclectus) er ganske vist en monotypisk papegøjeslægt, altså en slægt bestående af kun én art, men med flere forskellige underarter, der som led i evolutionen er udviklet på baggrund af forskellige livsbetingelser. 

Gennem tiderne har taksonomien for Ædelpapegøjer ændret sig meget. På et vist tidspunkt anså videnskaben de forskellige former for Ædelpapegøjer som selvstændige arter, og slægten hed ikke ”Eclectus”, men ”Lorius” (som direkte oversat fra latin betyder ”Lori”). Ser man på tidligere videnskabelige klassifikationer optræder der endvidere en række underarter, som ikke anerkendes af videnskaben i dag, hvilket bl.a. gælder den i indledningen omtalte Westerman’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus westermani), som aldrig er bekræftet set i naturen, da den alene er artsbestemt fra skind af døde fugle i museumssammenhæng. Samtidig har der hersket ret stor usikkerhed omkring denne underarts udseende, da hannen skulle være den eneste form for Ædelpapegøje uden røde ”flanker” på siderne af den grønne krop ind mod de lukkede vinger. Omvendt anfører Joseph M. Forshaw i sin bog, ”Parrots of the World”, at denne fugl har røde ”flanker”, men blot i mindre udstrækning. 

Før der gives en oversigt over de forskellige former for Ædelpapegøjer, så skal udbredelsesområdet i Oceanien lige præciseres, da underarterne lever på forskellige geografiske lokationer. Udbredelsesområdet omfatter det kystnære lavland af regnskoven på New Guinea (også kendt som Papua) og omkringliggende øer, Solomon øerne, D’Entrecasteaux øerne, archipelagoerne Bismarck, Admirality og Louisiade (en archipelago, også kaldet en øgruppe, er en ”kæde” eller klynge af øer, og den på vores breddegrader bedst kendte archipelago er Stockholms Skærgård), Maluku øerne (tidligere kendt som ”Molukker øerne” eller blot ”Molukkerne”, som for øvrigt er områdets bedst kendte archipelago), øen Sumba i den lille Sunda øgruppe, Tanimbar øerne, samt øerne Kai og Aru i Indonesien og – som sydligste udbredelse – Cape York Peninsula (Peninsula = halvø) i det nordlige Australien. Inden for udbredelsesområdet er Ædelpapegøjerne mest talrigt repræsenteret på New Guinea.

Her ses et oversigtskort over Maluku øerne, der ligger vest for New Guinea, som er verdens næststørste ø efter Grønland. Øgruppen er hjemsted for en række underarter af Ædelpapegøjen samt for en række andre papegøje- og parakitarter, f.eks. Kakaduer (underfamilien Cacatuinae) og Kongeparakitter (slægten Alisterus)

Da Maluku øerne, der ligger vest for den mægtige ø, New Guinea, er hjemsted for de fleste former for Ædelpapegøjer, vil denne øgruppe kort lige blive omtalt nærmere. Maluku øerne, der har status som provins i det nordøstlige Indonesien, består af mere end 1.000 øer mellem Sulawesi, New Guinea og Timor. De største er Halmahera, Ceram, Buru, Obi, Morotai og Amboina, hvortil kommer øgrupperne Sulu, Bacan, Kai, Aru, Tanimbar og Banda. Mange fugleholdere vil nikke genkendende til flere af disse navne, idet mange forskellige papegøje- og parakitarter kommer fra netop disse øer. Maluku øerne strækker sig samlet over 74.405 km2 (svarende til knapt det dobbelte af Danmarks areal) og har over et par millioner indbyggere, hvor de fleste bor i hovedbyen Ambon på øen af samme navn. Øerne har gennem tiderne været under forskellige rigers herskere indtil portugiserne i begyndelsen af 1500-tallet tiltog sig kontrollen med den givtige krydderihandel (deraf det gamle navn ”Krydderi øerne”) blot for, at hele området i 1600-tallet blev erobret af hollænderne, der i 1800-tallet måtte opleve, at krydderihandelen faldt drastisk. Efter 2. Verdenskrigs japanske besættelse af øerne etablerede Holland en lydstat i det østlige Indonesien. Hollænderne har dermed haft helt specielle forbindelser til disse områder og har derfor også op til nyere tid haft let ved at hjemtage papegøjer og parakitter til beskyttede forhold i Europa. Befolkningen på Maluku øerne består bl.a. af malayere og papuanere, der i hovedsagen, dels er kristne, dels muslimer. Siden slutningen af 1990'erne har flere områder været præget af blodige uroligheder, specielt i provinshovedstaden Ambon på Amboina, og en stor del af byens indbyggere er internt fordrevne. Overfladisk ses uroen som en religionsstrid mellem kristne og muslimer, men bag konflikten ligger mange års utilfredshed med Indonesiens befolkningspolitik, hvor muslimer fra de tætbefolkede Sunda øer flytter til udkantsområderne. Adgang til flere af de områder, hvor de fleste former for Ædelpapegøjer lever, er således - som tidligere nævnt - i mange tilfælde vanskelig på grund af geografiske, politiske eller religiøse årsager, og derfor har der kun været et begrænset antal feltobservationer med fokus på Ædelpapegøjer i denne region. Det kan være decideret farligt for folk fra Vesten at færdes i store dele af Ædelpapegøjens udbredelsesområde uden for det australske kontinent, hvilket er hovedårsagen til den relativt begrænsede viden, som man har om Ædelpapegøjer i naturen uden for Australien. Rent faktisk menes det, at der sagtens kan være flere Ædelpapegøje-underarter end dem, som videnskaben i dag kender, men der er kun et begrænset incitament for videnskabsmænd o. lign. til at lave feltstudier i disse egne af verden, da det simpelthen er for farligt. 

De kendte former for Ædelpapegøjer er typisk blevet (under)artsbestemt på baggrund af de mange skind, som er indsamlet fra naturen i den tidlige del af det 19. århundrede. Tilstanden af disse skind er over årene blevet forværret i en række museer, men de fleste Ædelpapegøje-skind i nordamerikanske museer skulle efter sigende være i god stand.

Ædelpapegøjer lever hovedsageligt højt oppe i trækronerne i regnskovsområder med tæt vegetation. Her ses et eksempel på en regnskovsbiotop, hvor Ædelpapegøjer generelt lever: På fotoet, der er fra New Britain Island (som er en pæn stor ø beliggende øst for New Guinea), kan man se en af de naturlige hulheder, som Ædelpapegøje-hunnen benytter som rede

Som ved tidligere artikler tager www.birdkeeper.dk for så vidt angår de danske (under)artsbetegnelser udgangspunkt i J. L. Albrecht-Møllers ”Papegøjebogen”. Imidlertid er denne bog behæftet med en fejl i forhold Ædelpapegøje-slægten, jf. nedenfor, hvilket der er korrigeret for. Derudover er der korrigeret for en forældet begrebsbetegnelse under indflydelse af det engelske sprog, således, at Eclectus roratus solomonensis ikke kaldes for ”Salomon øernes Ædelpapegøje”, men i stedet ”Solomon øernes Ædelpapegøje”, da ”Solomon” på dansk nok må betegnes som det mest anvendte udtryk for ”Solomon Islands” i dag. Derudover har jeg taget mig den frihed, at jeg i forhold til visse underarter – typisk inspireret af den mere sigende (under)artsbetegnelse på engelsk – har anført nogle fordanskede, engelske underartsbetegnelser. Disse ikke-autoriserede, men meget sigende underartsnavne er tydeligt markeret med disse fede, blå skrifttyper nedenfor. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der her ingen hjælp er at hente til de danske underartsbetegnelser i publikationen ”Danske navne på alverdens fugle” (1. udgave, 1. oplag 2008), der er af udgivet af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, Dansk Ornitologisk Forening, Zoologisk Museum, og de Zoologiske Haver i Danmark, idet man her slet ikke tager stilling til underartsbetegnelserne, men alene opererer på artsniveau med en enkelt betegnelse, ”Ædelpapegøje”. 

Som man vil se af nedenstående oversigt over de forskellige former for Ædelpapegøjer, så er de ofte opkaldt efter deres oprindelsessted (der typisk er navnet på en ø), subsidiært efter fuglenes fremtoning eller en af datidens fremtrædende personligheder. 

I følge den nugældende videnskabelige biologiske klassifikation, dvs. ”The Howard and Moore Complete Checklist of the Birds of the World” fra 2003 (3. udgave), består slægten Ædelpapegøjer (Eclectus) af én art (kaldet nominatformen) og 8 underarter, der varierer i størrelse, form og farve afhængig af deres geografiske oprindelse:

 

Nominatform:

 

Udbredelse:

 

Stor Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus) - (P. L. Statius Müller, 1776), også kaldet Ceram Ædelpapegøje (i J. L. Albrecht Møllers ”Papegøjebogen” tillige fejlagtigt benævnt ”Halmahera Ædelpapegøje”, som egentlig er betegnelsen for (Eclectus roratus vosmaeri), jf. nedenfor. I det følgende er betegnelsen Ceram Ædelpapegøje konsekvent brugt som betegnelse for denne form, da det faktisk er underarten fra Australien (se nedenfor), der er langt den største Ædelpapegøje.

Den sydlige del af den indonesiske øgruppe Maluku (Molukkerne), hvor den største bestand er at finde på øen Ceram.

 

 

Underarter:

 

Udbredelse:

 

Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri) - (Rothschild, 1922), også kaldet Halmahera Ædelpapegøje.

 

Den nordlige og centrale del af den indonesiske øgruppe Maluku (Molukkerne), hvor øen Halmahera har den største bestand.

 

Rødsidet Ædelpapegøje eller i Danmark bedre kendt som New Guinea Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros, tidligere ”pectoralis”) - (Scopoli, 1786) – denne betragtes som underart, skønt det formodes, at alle de øvrige former for Ædelpapegøjer er deriveret fra denne.

New Guinea og omkringliggende øer.

 

 

Biak Ædelpapegøje (Eclectus roratus biaki) - (E. Hartert, 1932), også kaldet Biak øens Ædelpapegøje eller Biak Rødsidet Ædelpapegøje.

 

Biak er en lille ø præget af talrige atoller, rev og koraller i Cenderawasih Bugten nær den nordlige kyst af Papua, som er en indonesisk provins lige nordvest for New Guinea.

 

Aru Ædelpapegøje (Eclectus roratus aruensis) - (G. R. Gray, 1858), også kaldet Aru øernes Ædelpapegøje eller Aru Rødsidet Ædelpapegøje.

 

Aru øerne er en øgruppe bestående af omkring 95 lavtliggende øer ligeledes beliggende i Maluku provinsen i det østlige Indonesien.

 

Solomon øernes Ædelpapegøje (Eclectus roratus solomonensis) - (Rothschild & Hartert, 1901), eller blot kaldet Solomon Ædelpapegøje. Da fuglen i Danmark vel efterhånden er mest kendt under sidstnævnte ”populærbetegnelse”, er den benyttet i artiklerne.

 

Admiralty øerne er en øgruppe bestående af 18 øer i Bismarck Archipelago (omkring hvilken øgruppe underarten også findes) ved det nordlige New Guinea i det sydlige Stillehav. Derudover er denne underart også at finde på Solomon øerne, der har givet den underartsbetegnelsen. Solomon øerne er en suveræn stat i Oceanien, øst for New Guinea, bestående af næsten tusinde øer.

 

Australsk Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) - (Mathews, 1913), også kaldet Mac Gillivray’s Ædelpapegøje eller Queensland Ædelpapegøje eller sågar Rocky River papegøje.

 

Cape York er en stor halvø afsides beliggende i det nordligste Far North Queensland (FNQ) på spidsen af staten Queensland i Australien. Dette område repræsenterer den største uspolerede vildmark i det nordlige Australien og er et af de sidste tilbageværende vildmarksområder på jorden.

 

Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia) - (Bonaparte, 1850), også kaldet Sumba øens Ædelpapegøje.

 

Sumba øen er beliggende i den lille Sunda øgruppe i den østlige del af Indonesien.

 

Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli) - (A. B. Meyer, 1882), også kaldet Tanimbar øernes Ædelpapegøje.

 

Tanimbar øerne er en øgruppe bestående af omkring 65 øer i Indonesiens Maluku provins.

  

Selv om Ceram Ædelpapegøjen (Eclectus roratus roratus) er at betragte som nominatformen, er det ikke ensbetydende med, at det var den form, der først optrådte i naturen, kun at det er den første Ædelpapegøje, der er blevet beskrevet af mennesker. Der er teorier om, at Ædelpapegøjen oprindeligt stammer fra New Guinea, der gennem tiderne har koloniseret de omkringliggende øer, hvilket i nogle tilfælde er sket ved at tilbagelægge korte distancer over havområder. Fra disse øer har Ædelpapegøjen udvidet sit udbredelsesområde yderligere til endnu fjernere liggende øer. Udover at fuglene selv har kunnet søge mod fremmede steder, så har stormvinde, cykloner og monsuner sandsynligvis ”båret” fuglene over store afstande langt væk fra deres oprindelige hjemsteder. Hvem glemmer den kolossale orkan, der for få år siden lagde en stor del af Solomon øerne øde? De ændrede livsbetingelser, som denne kolonisering medførte, har afstedkommet, at Ædelpapegøjen er udviklet på forskellig vis i såvel farve som størrelse, hvilket har skabt en række underarter. Når det er sagt, så skal det straks tilføjes, at der inden for samme art – hvilket specielt gælder de former, der har et stort udbredelsesområde – kan være en ikke ubetydelig artsvarians, hvilket eksempelvis giver sig udslag i markante størrelsesforskelle mellem hunner af Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros), men mere herom senere.

Den store Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) lever på en afsides beliggende halvø, Cape York, i det nordlige Queensland i Australien, hvor regnskovsområdet er begrænset. Denne underart er derfor ofte henvist til at søge mod andre biotoper for at fouragere, hvilket betyder, at den er nødt til at søge føde i mere åbent skovland, hvor der bl.a. forefindes Eukalyptustræer. Fotoet viser, hvorledes denne underarts habitat på Cape York kan tage sig ud

Generelt set er Ædelpapegøjer ikke truede fugle, men som følge af menneskets ødelæggelser af de naturlige biotoper berøres specielt: 

  • Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia) fra øen Sumba,
  • Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli) fra Tanimbar øerne, og
  • Australsk Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) fra Australien,

hvorfor situationen for Ædelpapegøjen disse tre steder alligevel giver anledning til bekymring for dens overlevelse på disse lokationer. Det, der kendetegner lige præcis disse tre former for Ædelpapegøjer, er nemlig deres meget begrænsede geografiske udbredelse.

De under beskyttede forhold i Europa mest udbredte underarter af Ædelpapegøjen er: 

  • Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros)
  • Solomon Ædelpapegøjen (Eclectus roratus solomonensis)
  • Halmahera Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri)
  • Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus) - NB. Nominatform. 

Desuden har jeg over de seneste år undertiden set Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensis) udbudt til salg specielt i Tyskland og Holland.

 

Jørgen Petersen

 

Konciperet/Opdateret: 16.12.2011/16.12.2011

_______________________________________________________________________________________
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!