Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri) – Gruppe: Violet

Her ses en hunfugl af Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri), der i Danmark vel bedst er kendt under betegnelsen Halmahera Ædelpapegøje opkaldt efter øen Halmahera. Imidlertid er øen Halmahera kun én af mange øer i Oceanien, hvor man kan finde denne underart i naturen. Bemærk hunfuglens brede cadmiumgule kant langs halespidsen samt samme gule farve på hele undergumpen. Det må i øvrigt siges at være et noget atypisk foto, da det oftest er sjældent at se Ædelpapegøjer holde fødeemner med den ene fod, medens føden indtages

Rothschildt fra Tring Museet i London bestemte denne - nu underart - så sent som i 1922, og opkaldte den efter hollænderen Arnout Vosmaeri, der var direktør for den kongelige naturhistoriske samling på The Royal Natural History Cabinet. 

Denne underart går for at være den næststørste underart efter den Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi).

Hunnen er meget karakteristisk og er let at identificere. Med lidt erfaring kan dette også komme til at gælde hannen.

Begge køn er virkelig smukke, eftersom de er meget farvestrålende og elegante af statur. Deres ret aflange kroppe giver dem et afbalanceret udseende.

Farvebeskrivelse

Voksen han: Hannen har en lys grøn fjerdragt, som er mere intens sammenlignet med Ceram Ædelpapegøje-hannen (Eclectus roratus roratus). Den synes at have en nærmest fluorescerende og lys (klar) intensitet over sin græsgrønne farve, hvilket skyldes et gulligt skær. 

Et ovalt område af klare røde fjer kan let iagttages på de øverste kropsider (flanker), når dens vinger er foldet. Når hannen åbner sine vinger for at bejle eller for at indtage en defensiv positur, ses det klart røde område, der løber på siden af kroppen, nedenunder vingerne og fortsætter hele vejen til undervingedækfjerene, hvilket er et utrolig smukt syn. Når vingerne foldes ud for at flyve, ser man foruden denne smukke røde farve tillige en strålende turkisblå farve på vingebuerne. 

Halen er stærkt iblandet blåt og er kantet med en bleg gul farve. Denne blege gule halespids varierer i bredden, men er i reglen meget synlig. Kanten er bredere og mere klar end hos nogen andre underarters hanner, som ofte er at finde i fangenskab. Den eneste anden underart med en bredere gul halespids er Riedel’s Ædelpapegøje-hannen (Eclectus roratus riedeli), som stort set aldrig er at finde i fangenskab. Halen har en sortlig overtone og har ikke den klare farvestrålende cadmiumgule farve, som findes hos hunnen. Hannen har samtidig en af de længste haler blandt underarterne, og dens længde er lidt at sammenligne med halen hos Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensis), men Vosmaer’s Ædelpapegøje-hannen (Eclectus roratus vosmaeri) er meget kraftigere bygget. 

Overnæbbet er lyst rødlig orange. Det er farvestrålende rødt ved basis og afsluttende med gullig orange farve ved næbspidsen. Den har det mest lyse overnæb af alle Ædelpapegøjernes underarter. Undernæbbet er sort. Den ydre irisring på voksne fugle er gul til orangegul. 

Her ses en ganske ung hanfugl af Vosmaer’s Ædelpapegøjen (Eclectus roratus vosmaeri), hvor man allerede kan se nogle af de træk, der adskiller denne underart fra de øvrige former for Ædelpapegøjer, dels den lysende grønne fjerdragt, dels de meget klare røde flanker på kropsiderne, hvor fjerene - som noget meget særegent for denne underart – lægger sig tydeligt uden på de foldede vinger

Voksen hun: Hunnen er en af de mest påfaldende blandt underarternes hunner. Den bagerste del af hovedet er en smule fladt. Hunnen synes også at have en meget lang hals sammenlignet med andre underarter. 

Brystfjerene er lyst violette, men fremstår blegere på nogle individer. For det blotte øje synes brystfjerene at være af en nærmest hårlignende kvalitet. Faktisk er disse fjer sammensat af stråler, som har en tynd linje af strålende blå og røde bistråler, som er kantet med gråt. Det giver en effekt, der fremtræder som en lys violet farve. De ydre kanter af fjerens stråler har korte bistråler, og spidserne har ingen bistråler. Det giver fjerene den omtalte hårlignende kvalitet. De røde kropsfjer har klart røde stråler og bistråler, der er lysere røde. Dette giver også hovedfjerene en strålende nuance af rød. Hovedfarven er lysere på Vosmaer’s Ædelpapegøje-hunnen, hvor bistrålerne er røde, end hos den Rødsidet Ædelpapegøje-hun (Eclectus roratus polychloros), hvor bistrålerne er gråligt sorte. De røde stråler er ens hos begge underarter, men de grålig sorte bistråler hos den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros) skaber en samlet effekt af en mørkere rød farve hos denne underart. 

De violette brystfjer blandes gradvist over et område på ca. 2,5 – 3,75 cm ind mod de røde hovedfjer i et bredt område, som slutter nær fuglens hals. Der er ikke nogen klar skillelinje eller ”hagesmæk”, der er så åbenlys som hos den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros). Halsens nakke og den øverste overryg har et rigt bånd, der er dyb violet. Der er også et bredt bånd af violet på kroppen, som flyder over vingebuen, når fuglens vinger er lukkede. Ryggen og overvingedækfjerene har en dyb rød farve, som er lysere end den ses hos de øvrige former for Ædelpapegøjer. 

Underhaledækfjerene og fjerene på undergumpen er cadmiumgule. Oversiden af halen er mørk rød med et tydeligt bånd af cadmiumgult, som kan måle ca. 2,5 – 3,75 cm i bredden. Som regel korresponderer bredden af dette gule halebånd med farvetonen på den violette brystfarve – jo bredere det gule halebånd er, jo lysere er den violette farve. Et smallere gult bånd korrelerer til en mørkere violet brystfarve, ofte tenderende mod brystfarven på en Ceram Ædelpapegøje-hun (Eclectus roratus roratus). 

Den cadmiumgule farve er også varierende på halens underside. Typisk er underhaledækfjerene gule, og det brede underhalebånd er cadmiumgult. Hvis man ser en hunfugl med violette brystfjer samt gul- og rødplettede underhaledækfjer, er der ikke tale om en rigtig Vosmaer’s Ædelpapegøje-hun, men fuglen er sandsynligvis resultatet af en krydsning. Man skal altid sikre sig, at hunner har en klar cadmiumgul hale. 

Halen er lang i sammenligning med de fleste andre underarters hunner. Fjerene på lårene er mørkt røde i farven. Den violette farve slutter mellem benene, og den røde farve fortsætter herfra og til gumpen. Den ydre irisring på en voksen hun er gylden til ravfarvet. 

Længde: 360 mm (hanner og hunner).

Gennemsnitlig længde: 38 cm.

Her ses en hunfugl af Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri), der er præget af fældning. Der er tale om en fugl, som jeg i sin tid erhvervede som voksenfugl, og som fra starten ikke var til at komme i nærheden af, da den skiftevis var ret aggressiv og bange. Ved til stadighed at omgås fuglen stille og roligt og tale lavt til den – samt ikke mindst med tilbud om ”godbidder” – lykkedes det over tid at gøre den ganske fortrolig. Med fortrolige fugle opnår man også bedre avlsresultater

I naturen

Denne underart er hjemmehørende på de centrale og nordlige Maluku øer (Molukkerne), hvor de bebor de større øer, herunder Morotai, Halmahera, Mare, Kaisa, Kayao, Batjan, Damar og Obi. Den er muligvis uddød på øerne Ternate og Tidore.

Dens levested ligger i en afstand af ca. 200 km fra Ceram Ædelpapegøjens (Eclectus roratus roratus) udbredelsesområde. 

Selv om det er en af de mest kendt underarter i fangenskab, kender man kun ret lidt til den i naturen, hvilket måske også skal ses i lyset af, at den først blev erkendt i 1922.

Trusler

Der findes ikke optegnelser hos BirdLife International omkring status i naturen på denne underart, da denne organisation alene opererer på artsniveau (nominatformen), jf. artiklen om Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus). 

Naturbeskyttelsesforanstaltninger

BirdLife International har ikke anført særskilte naturbeskyttelsesforanstaltninger for denne underart, der er optaget på CITES, liste II.

Her ses hovedet af en hanfugl af Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri), hvor man tydeligt ser den nærmest fluorescerende og lyse græsgrønne fjerdragt, der også er et de særlige kendetegn for denne underart

I fangenskab

Vosmaer’s Ædelpapegøjen (Eclectus roratus vosmaeri) er en veletableret underart blandt USA’s fugleholdere, og derudover yngler et mindre antal hvert år hos fugleholdere i Australien. Den er forholdsvis almindelig i Europa. 

Jeg sammensatte en gang en ældre hunfugl med en ganske ung - meget stor - han, og det viste sig at være en dårlig kombination. Hunnen har i forvejen en frembrusende og i flere tilfælde aggressiv adfærd, og når der er tale om en ældre hunfugl, så får en ung han ”ikke et ben til jorden”. I en sådan situation var selv ikke hannens størrelse ikke nok til at matche hunnen, den havde simpelthen ikke den nødvendige alder til at sætte sig i respekt overfor hende. I sådanne situationer skal man i øvrigt være opmærksom på, at det bedst, at det er den ældre hunfugl, der skal flytte ind i den yngre hans vante omgivelser, så hunnen er på ”udebane”, og de nye omgivelser måske kan sætte en dæmper på hendes aggressivitet. 

Det er min personlige opfattelse, at denne underart – blandt dem, der findes under beskyttede forhold i Danmark - generelt er den form, der har langt den kraftigste stemme.

Her ses en hunfugl af Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri). Der er tale om en fangenskabsopdrættet fugl, der er placeret i et træ i naturen. Imidlertid finder jeg ikke, at der her er tale om en ”ren” Eclectus roratus vosmaeri, men om en krydsning, da brystfjerene er blåligt violette, og afgræsningen ikke entydigt peger på en ”ren” fugl. Hertil kommer, at underhaledækfjerene på undergumpen er gul- og rødplettede, hvilket klart peger i retning af en krydsning. Man skal altid sikre sig, at ”rene” Vosmaer’s Ædelpapegøje-hunner (Eclectus roratus vosmaeri) har en helt klar cadmiumgul undergump samt bred kant langs halen

Farvemutationer

Jeg er ikke bekendt med, om der findes farvemutationer af denne underart, men i slutningen af 1800-tallet observeredes en gulbroget hanfugl, som var næsten helt gul med ret få grønne fjer. Den kan ses som udstoppet fugl på Leiden Museum i Holland. 

Fodring

Se afsnittet om ernæring under artiklen ”Generelt om Ædelpapegøjer” samt artiklen om nominatformen, Ceram Ædelpapegøje.

 

Jørgen Petersen 

 

Konciperet/Opdateret: 16.12.2011/16.01.2016
_________________________________________________________________________________________
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!