Aru Ædelpapegøje (Eclectus roratus aruensis) – Gruppe: Blå

Her ses en Aru Ædelpapegøje-han (Eclectus roratus aruensis), der umiddelbart kan ligne den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros), men fuglene har forskellig anatomi, hvilket bl.a. betyder, at førstnævnte har en væsentlig længere hale samt en meget slankere og mere strømlinet kropsbygning. Den meget lange hale, ser man derudover udelukkende hos Australsk Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi), og begge disse underarter er kendte for at flyve lange strækninger efter føde

Underartsbetegnelsen ”aruensis” henviser til Aru øerne, der er dens hjemsted, hvor den for første gang blev rapporteret af videnskaben helt tilbage i 1858. Gennem tiderne har der dog været diskussion af, om denne underart reelt adskiller sig fra den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros). Faktum er, at man i den nyeste videnskabelige taksonomi fortsat holder fast i, at der er tale om en separat underart, da fuglen generelt er større og i kraft af sin bygning forekommer længere og med en markant længere hale, når man sammenligner den med den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros). 

Aru Ædelpapegøjen er stor, og den gør Vosmaer’s Ædelpapegøjen (Eclectus roratus vosmaeri) rangen stridig i størrelse. Nogle af hannerne forekommer at være større end Vosmaer’s Ædelpapegøje-hanner (Eclectus roratus vosmaeri), men det skyldes typisk den længere hale. Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri) er generelt kraftigere bygget end Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensis). Hovedforskellen mellem Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensisog alle andre underarter af Ædelpapegøjer er, at den har en lang og smal kropsbygning. Dens lange hale giver den en ”ranglet” fremtoning. Faktisk har denne underart den længste hale i forhold til sin størrelse sammenlignet med alle andre former for Ædelpapegøjer. Selv om den Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) er meget større og også har en lang hale, så er halen ikke så forholdsmæssig lang som Aru Ædelpapegøjens (Eclectus roratus aruensis). Dens strømlinede, smalle fremtoning understreges også af en tydeligt ”ranglet” hals. 

Nogle Aru Ædelpapegøje-hunners (Eclectus roratus aruensisblå brystfjer strækker sig længere ned ad brystet sammenlignet med hunner hos den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros), hvortil kommer, at halefjerene har en mere rød farve.

Her ses et par unge eksemplarer af Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensis), hvor man også ser den karakteristiske lange hale og lange hals, der giver fuglen et meget mere slankt udseende end den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros)

Farvebeskrivelse

Voksen han: Hannen svarer i farverne meget til den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros) bortset fra, at dens grønne fjerdragt har en lysere nuance. Den mest definitive forskel er den brede, veldefinerede ca. 1,3 cm brede lemongule kantning langs spidsen af den lange hale. Den ydre irisring er af en klart næsten ildrød farve. 

Voksen hun: Også hunnen svarer meget i farverne til den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros) bortset fra, at dens brystbånd har en lidt lysere kongeblå nuance. Den er også større end hunner af den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros). Hunnens lange hale har også et rødt til rødbrunt område med en bred lys rød kant langs halespidsen. Halespidsens kant kan på nogle individer ofte vise en orangegul farvetone. En smal øjenring af bitte små blå fjer omkranser øjet. 

Længde: Angives som større end Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros). 

Gennemsnitlig længde: 37 cm.

Guyana er et land beliggende i det nordøstlige Sydamerika med kystområde mod Atlanterhavet og med grænser til Brasilien, Surinam og Venezuela. Guyana var tidligere en britisk koloni, kendt under betegnelsen Britisk Guyana, og er i øvrigt i dag det eneste land på det sydamerikanske kontinent, der er med i det britiske ”Commonwealth of Nations”. Vi taler med andre ord også her om et land, der ligger meget langt væk fra Ædelpapegøjernes naturlige udbredelsesområde. Imidlertid har man ønsket at udgive et frimærke med Ædelpapegøjen som motiv, hvor noget af dens naturlige udbredelsesområde i øvrigt er vist på frimærket

I naturen

Denne underart forekommer udelukkende på Aru øerne, herunder Kobroor, Vokan, Dobbo og Grabu, som er den østligste øgruppe i Maluku (Molukkerne) i Indonesien. Der er tale om lave øer, som er domineret af skov med mangroveområder ved kysterne.

Trusler

Der findes ikke optegnelser hos BirdLife International omkring status i naturen på denne underart, da denne organisation alene opererer på artsniveau (nominatformen), jf. artiklen om Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus). 

Naturbeskyttelsesforanstaltninger

BirdLife International har ikke anført særskilte naturbeskyttelsesforanstaltninger for denne underart, der er optaget på CITES, liste II.

I fangenskab

Status for Aru Ædelpapegøjen som en artsren underart i fangenskab er usikker som følge af krydsning med andre former for Ædelpapegøjer og deraf følgende problemer med at identificere den. 

Den er sjælden blandt fugleholdere i USA, og den er kun repræsenteret i få australske fuglehold. 

Over de seneste år har hollandske og tyske opdrættere haft succes med opdræt af denne underart, og heldigvis synes der at være en gruppe af specialiserede opdrættere i disse to europæiske lande, der har sat sig for at bevare denne underart i en ”ren” (dvs. ikke krydset) udgave. Også i Danmark har vi nogle få eksemplarer af denne underart, men om det er ”rene” (dvs. ikke krydsede) fugle, skal jeg ikke kunne sige.

Her ses et imponerende smukt eksemplar af Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensis), hvor man tydeligt kan se denne underarts lange hale, hvortil kommer, at – selv om fuglen sidder lidt kompakt – så aner man den mere slanke kropsbygning. Denne underart handles undertiden rundt om i Europa, specielt i Tyskland og Holland, hvor der heldigvis findes specialiserede opdrættere, som arbejder for at bevare ”rene” (dvs. ikke krydsede) fugle af denne underart

Farvemutationer

Jeg er ikke bekendt med, om der findes farvemutationer af denne underart. 

Fodring

Se afsnittet om ernæring under artiklen ”Generelt om Ædelpapegøjer” samt artiklen om nominatformen, Ceram Ædelpapegøje.

 

Jørgen Petersen

 

Konciperet/Opdateret: 16.12.2011/16.01.2016
_______________________________________________________________________________________
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!