Systematisk, kommerciel håndopmadning af papegøjer - vi kan ikke være det bekendt!

Dette er ikke en vejledning i, hvordan man håndopmader papegøjer i fangenskab – tværtimod!


Det gør ondt dybt inde i sjælen at se en af tidens trends, som allerede tilbage i 1960’erne og 70’erne var udbredt i USA, nemlig visse fugleholderes systematiske håndopmadning af nogle papegøjearters afkom. Denne trend kom til Danmark for en række år siden, og er gennem de seneste år blevet yderligere udbredt i kraft af mulighederne for at foretage kønsbestemmelse på baggrund af DNA-test af enkeltfjer. Det virker som om, at håndopmadning i nogle fuglehold sker på ”samlebånd” for at kunne tilbyde andre mennesker ekstremt tamme ungfugle. De håndopmadede unger bliver unaturligt tæt knyttede til det menneske, der opfostrer dem, og deres referenceramme er udelukkende præget af menneskelig adfærd. Trenden virker som drevet frem af penge i stedet for af interesse for fuglenes ve og vel. Alt for ofte ser man, at mennesker, der ellers ikke har interesse eller indsigt i at holde fugle, falder for en bedårende, lille og fuldstændig tam Ara-unge og derpå køber den. Når ungen så vokser til og får nye behov, der skal tilfredsstilles, giver det problemer, specielt i de tilfælde, hvor dens ejer ikke længere har mulighed for at bruge så megen tid sammen med den. Fuglen er herefter overladt meget til sig selv, og den begynder måske i værste fald at skrige eller plukke fjer af sig selv. I frustration sælger ejeren så fuglen videre til en anden, og det er mit indtryk, at mange af disse fugle med unaturlig menneskepræget adfærd ofte går på ”omgang” mellem skiftende, nye ejere, hvorved de lider en krank skæbne indtil de – forhåbentlig - måtte komme til et blivende og trygt hjem.


Bortset fra akvariefisk er stuefugle måske de mest udbredte levende væsener, der holdes i de danske hjem. Der er således flere stuefugle i danske hjem end både hunde og katte til sammen. En speciel gruppe stuefugle, de mellemstore og store papegøjer, tiltrækker sig særlig stor opmærksomhed blandt danskerne, hvilket bl.a. skyldes disse fugles farvestrålende fjerdragt og adfærd. Det skal i den forbindelse anføres, at det rent videnskabeligt er påvist, at en lang række papegøjearter inden for visse intelligensområder fuldt ud kan matche menneskebørns tilsvarende intelligens helt frem til barnet er 3 – 4 år. Papegøjerne har i århundreder været populære at holde i fangenskab, da deres intelligens kombineret med deres adfærd, herunder evne til at imitiere menneskelig tale, giver dem ”menneskelige” træk.

 

Som seriøs fugleholder synes jeg, at grænsen er nået for ”menneskeliggørelsen” af papegøjer i fangenskab, hvilket er en holdning, som jeg tror, at efterhånden mange seriøse fugleholdere deler, da håndopmadning efter min mening med stor sandsynlighed vil skade fuglene på langt sigt.

 

I de seneste år har håndopmadning af papegøjeunger vundet meget stor udbredelse i Danmark. Mange købere lægger stor vægt på at få fuldstændigt håndtamme fugle. Specielt isolerede, håndopmadede papegøjeunger kan blive så tamme, at fuglene uden problemer tolererer alle former for berøring, håndtering og selv veterinære foranstaltninger. Opdrættere af sådanne fugle opnår højere priser end på forældreopmadede unger, hvilket har betydet, at håndopmadning af papegøjer har fået en meget stor udbredelse blandt fugleholdere i Danmark. Fjernelsen af æg eller unger fra forældrefuglene medfører tillige, at disse straks starter på et nyt kuld, hvorved man kan opnå et større antal unger pr. par i hver ynglesæson. Det betyder bl.a., at hunfuglen udtrættes og ikke når at restituere sig forud for den kommende ynglesæson. Nogle fugleholdere går i øvrigt så vidt, at man tilbyder købere unger, som køberen selv skal færdigopmade, hvilket er dybt uforsvarligt, da der er en stor risiko for, at fuglen dør. Man må aldrig handle med en fugl, før end den er blevet fuldstændig selvstændig dvs., at den som minimum selv er i stand til at drikke og tage føde til sig.

Som begrundelse for at håndopmade papegøjer hævder mange fugleholdere f.eks., at forældrefuglene ikke selv vil ruge, ikke selv vil made sine unger, eller at de vil lemlæste eller sågar dræbe sine unger. Sandheden er dog ofte, at sådanne oplevelser kan man få, når fuglene ikke får den fornødne ro i yngleperioden.
I forvejen er det at holde de mellemstore og store papegøjearter i sig selv en vanskelig opgave, fordi disse meget intelligente væsener stiller høje krav til dyrevelfærd og pleje. For at disse fugle skal finde sig godt tilpas i fangenskab, har de brug for meget store volierer, hvortil kommer, at de ofte trives bedst i grupper, da det matcher deres naturlige adfærd. Papegøjer, der stammer fra især isolerede "håndopdræt", kan opleve mange og store problemer gennem hele sit liv. De har ofte adfærdsmæssige problemer, fordi de er vokset op uden forældre og uden kontakt med andre papegøjer, hvortil kommer, at de udelukkende er præget af menneskelig adfærd. I social sammenhæng har de således alene oplevet mennesker, men det vil aldrig kunne erstatte artsfæller. Ved begyndelsen af puberteten, dvs. i alderen omkring 2 – 6 år (afhængig af arten), vil der ofte optræde dramatiske ændringer: Papegøjerne bliver ofte aggressive, bider og kan finde på at angribe deres ejer. Tit oplever man, at håndopmadede papegøjer, som aldrig gennem deres forældre har lært at differentiere deres stemmepragt, i værste tilfælde får voldsomme skrigerianfald, laver fjerplukning og udviser stereotyp eller endda selvdestruktiv adfærd. Allerede i en endnu tidligere alder kan der opstå problemer, da fuglen helt fra spæd har haft en tæt menneskekontakt, som har stimuleret den. Når ejeren så f.eks. på grund af vigende interesse, arbejdsmæssige forhold, familieforøgelse eller lignende ikke længere har tid til at tage sig af fuglen på ”fuld tid”, så bliver denne understimuleret, og problemerne tager med stigende hastighed fart.

Ser man på de internetbaserede handelssites for stuefugle, vil man opdage, at et meget stort antal håndopmadede papegøjer løbende er til salg. Det er værd at bemærke, at mange af disse fugle bliver "omgangsfugle", og går fra den ene køber til den næste, når ejeren ikke længere magter fuglen.

 

Folk, der køber disse dyr som unge, understøtter efterspørgslen herfor og er derfor medansvarlige for disse fugles lidelser. Sådanne papegøjer forbliver fortsat hæmmede og kan lide af livslange adfærdsmæssige problemer. En resocialisering med andre artsfæller for at imødegå den bevidst påførte menneskeprægning synes at være meget vanskelig.

Det skal bemærkes, at de forskellige metoder for håndopmadning (herunder de fysiske lidelser ved håndopmadning) ikke er belyst i ovenstående, ligesom problemerne med de håndopmadede fugles større sygdomsmodtagelighed samt problemer med deres forplantning heller ikke er belyst.

 

En lang række Zoologiske Haver rundt omkring i verden, herunder bl.a. Københavns Zoo, har allerede for flere år siden besluttet, at man ikke håndopmader dyre- eller fuglearter med mindre, der er tale om udryddelsestruede arter, så det kan tjene et naturbeskyttelsesmæssigt formål. Foreløbig har Østrig med virkning fra den 17. december 2004 forbudt håndopmadning af papegøjer til kommercielle formål. Personligt er jeg tilhænger af, at håndopmadning af papegøjer alene finder sted i den udstrækning, at der er tale om truede arter, og når forældrefuglene ikke selv er i stand til at tage sig af æg og unger.

 

Såfremt man ønsker en tam papegøjeunge, bør man derfor efter min mening kun købe papegøjeunger fra fugleholdere, der sælger forældreopmadede fugle.

 

 

Jørgen Petersen

UDTALELSE FRA DYRENES BESKYTTELSE

Da jeg skrev ovennævnte artikel til www.birdkeeper.dk den 6. marts 2010 rettede jeg samtidig skriftlig henvendelse til Dyrenes Beskyttelse for at gøre denne organisation opmærksom på problemstillingen omkring håndopmadning af papegøjer. Der foreligger nu et foreløbigt svar fra Dyrenes Beskyttelse, der lyder som følger:

 

”Dyrenes Beskyttelse har modtaget en henvendelse vedrørende problematikken i håndopmadning af papegøjer. Foreningen ser 3 centrale problemer i dette:

 

  1. Der drives rovdrift på moderdyrene
  2. Ungernes adfærd påvirkes alvorligt
  3. Der handles med fugle, der p.gr.a. den lave alder har stor risiko for ikke at overleve.

Dyreetisk Råd har tidligere udtalt, at de fraråder denne procedure. Der var enighed om, at det er uetisk, men ikke nødvendigvis ulovligt.

 

Dyrenes Beskyttelse vil undersøge sagen nærmere. Med rådgivning fra eksperter på området vil bl.a. omfang i Danmark og lovgivning på området klarlægges. Herefter vil Dyrenes Beskyttelse tage stilling til sagen, og det videre forløb besluttes – herunder om Dyrenes Beskyttelse skal udforme en politik på området”.

 

Med andre ord går Dyrenes Beskyttelse nu aktivt ind i problemstillingen omkring håndopmadning af papegøjer i Danmark, hvilket er overordentligt positivt. Da Dyrenes Beskyttelse er en medlemsstøttet forening, har den begrænsede ressourcer, og der kan derfor desværre hengå en rum tid, før der foreligger nyt fra foreningen i denne forbindelse.

 

Bemærkelsesværdigt er det, at Dyreetisk Råd under Justitsministeriet allerede har udtalt, at man fraråder håndopmadning af papegøjer med udgangspunkt i en vurdering af de etiske aspekter. Så kan man som enkeltperson selv tage stilling til, hvorvidt man ønsker at støtte håndopmadning af papegøjer, som det officielle Danmark altså betragter som uetisk, selv om det p.t. ikke nødvendigvis er ulovligt. De fleste mennesker ville nok i andre sammenhænge betakke sig for eksempelvis at arbejde for en arbejdsgiver, der ganske vist ikke virker på lovens forkerte side, men omvendt ikke lever op til et vist moralsk/etisk kodeks. I mit perspektiv vil det eksempelvis allerede under den nuværende lovgivning givetvis være direkte ulovligt at videresælge papegøjeunger m.h.p., at køberen selv skal færdiggøre håndopmadningen af papegøjeungen, da der vil være en stor risiko for, at fuglen ikke overlever.

 

Hvis du også finder, at den systematiske håndopmadning af papegøjer i fangenskab har taget overhånd, så kontakt Dyrenes Beskyttelse, f.eks. på e-mail db@dyrenes-beskyttelse.dk , og giv din mening til kende.

 

 

Jørgen Petersen

 


Konciperet/Opdateret: 06.03.2010/21.08.2010


DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!