Biak Ædelpapegøje (Eclectus roratus biaki) – Gruppe: Blå

Her ses en Biak Ædelpapegøje-han (Eclectus roratus biaki). Den opfattes af visse fuglekyndige fortsat om en lokalrace af Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros), men er ifølge den gældende videnskabelige taksonomi en selvstændig anerkendt underart. Øen Biak byder på tropisk regnskovsklima med næsten de samme temperaturer i løbet af hele året. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 27 graders Celsius. Hver eneste måned i løbet af året falder der regn, hvilket giver en årlig gennemsnitlig nedbørsmængde på ca. 2.850 mm regn. De tørreste måneder er oktober og november, hvor der gennemsnitligt falder under 200 mm regn om måneden

Den latinske underartsbetegnelse ”biaki” henviser også her til fuglens hjemsted, der primært er øen Biak i Geelvink Bugten, hvor den blev beskrevet første gang i videnskabelig sammenhæng så sent som i 1932.

Mange tvivler på eksistensen af denne underart, da den kun marginalt adskiller sig fra den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros).

Imidlertid finder fugleholdere, som har specialiseret sig inden for Biak og Solomon Ædelpapegøjer (Eclectus roratus biaki og Eclectus roratus solomonensis), at der er definérbare forskelle, bl.a. i kraft af

  • dens mindre størrelse
  • anden stemme og
  • adfærdsmæssige forskelle.

Hvad væsentligere er dog, at videnskaben i sin nyeste taksonomi fortsat fastholder Biak Ædelpapegøjen som en anerkendt underart, hvilket underbygger, at forskelle i forhold til de øvrige Ædelpapegøje-underarter videnskabeligt kan dokumenteres.

Palau, hvortil Ædelpapegøjen er indført af mennesker, har udgivet indtil flere frimærker med Ædelpapegøjen som motiv, her er motivet en ret vellignende hanfugl

Farvebeskrivelse

Voksen han: Hannen har en mørk grøn fjerdragt med et smaragdgrønt skær. Fjerene i sig selv synes at have en let ”blokerende” effekt ligesom fiskeskæl. Hannen har en slank, kompakt krop, med en ret så lang hals og hale. Undersiden af halen har en afgrænset, bleg gullig kant langs halespidsen, som kun er ca. 0,6 cm bred. Overnæbbet har en dyb, rig rødorange farve, og forekommer at være lidt for stort til hovedet. Den ydre irisring er rødlig orange. 

Voksen hun: Hunnen ligner den voksne hun af Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros) i mange henseender, men er meget mindre. Hovedforskellen mellem de to underarter er, at Biak Ædelpapegøje-hunnens ryg- og overvingedækfjer er fløjsagtigt rødbrune skiftende til en dyb klar rød farve på hovedet og ned ad hagepartiet. Brystet og nederste del af maven er strålende kongeblå med en antydning af violet. Fjerene er holdt meget tæt til kroppen sammenlignet med mange af de større underarter, hvorved fjerdragten forekommer meget stram. Undersiden af halen er lysere rødlig orange. Det skinnende sorte næb fremtræder lidt mindre i forhold til hovedet. En smal øjenring af bitte små kongeblå fjer omkranser øjet. Den ydre irisring er hvidlig gul, nærmest fremtrædende sølv-gul i kontrast til den strålende blå øjenring. 

Længde: Angives som noget mindre end Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros). 

Gennemsnitlig længde: 35 cm.

Her ses en Biak Ædelpapegøje-hun (Eclectus roratus biaki), der på mange måder ligner hunnen af Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros), men er meget mindre. Hovedforskellen mellem de to underarter er, at Biak Ædelpapegøje-hunnens ryg og overvingedækfjer er fløjsagtigt rødbrune skiftende til en dyb klar rød farve på hovedet og ned ad hagepartiet. Brystet og nederste del af maven er strålende kongeblå med en snert af violet. Det, der måske er det mest iøjnefaldende er måske, at fjerene er holdt meget tæt til kroppen sammenlignet med mange af de større underarter, hvorved fjerdragten forekommer meget stram

I naturen

Denne underart forefindes primært på øen Biak, der ligger i Geelvink Bugten ud for kysten af den nordvestlige del af Ny Guinea. Derudover findes den også på nogle meget små omkringliggende øer rundt om Biak, herunder Numfor, Yapen og Mois Num. 

Trusler

Der findes ikke optegnelser hos BirdLife International omkring status i naturen på denne underart, da denne organisation alene opererer på artsniveau (nominatformen), jf. artiklen om Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus). 

Status i naturen er, at den er almindeligt forekommende på de steder, hvor deres habitat ikke er truet. 

Naturbeskyttelsesforanstaltninger

BirdLife International har ikke anført særskilte naturbeskyttelsesforanstaltninger for denne underart, der er optaget på CITES, liste II.

Republikken, Kiribati, der er et andet ørige i Stillehavet har også udgivet et meget flot frimærke med et par flyvende Ædelpapegøjer samt en Stor Fregatfugl (Fregata minor (burde egentlig være ”major”)). Landet består af 33 øer, som er spredt over 3.800 kilometer omkring ækvator. Kiribati er det mikronesiske navn for det tidligere engelske navn for den store gruppe af øerne, the Gilbert Islands. Kiribati ligger lige vest for datolinjen, og er derfor de første til at fejre nytår ifølge vores almindelige Gregorianske kalender

I fangenskab

I de tidlige 1990’ere blev der importeret enkelte eksemplarer til USA. Det fortælles der i mange sammenhænge en interessant historie om, som findes i forskellige versioner, men der skulle være en snert af sandhed i hver af disse. Det siges, at en kristen missionær i 1991 importerede 15 Ædelpapegøjer til USA, de fleste Biak Ædelpapegøjer (Eclectus roratus biakiog nogle enkelte eksemplarer af den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros). Fuglene blev importeret legalt, eftersom missionæren havde de nødvendige importpapirer i orden. Efter importen blev fuglene solgt, et ”mixed” par blev solgt til en dyrehandel, og andre to par blev solgt til en fugleholder, der i forvejen havde både den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros) og Solomon Ædelpapegøjen (Eclectus roratus solomonensis). Efter at han havde købt disse to par gik det snart op for ham, at han havde noget meget mere sjældent mellem hænderne, og han besluttede sig derfor for at videresælge fuglene til en stærkt forhøjet salgspris på 4.000,- US $ for et par. Der er tilbage i 1996 registreringer om, at der eksisterer to ynglepar af Biak Ædelpapegøjen (Eclectus roratus biaki) i USA, og det skulle være fra disse to ynglepar, som de fleste eksemplarer af denne underart i USA nu stammer. 

Efter sigende skulle denne underart ikke findes blandt australske fugleholdere, og det har indtil videre ikke været muligt for mig at finde optegnelser om den blandt europæiske fugleholdere. 

Farvemutationer

Jeg er ikke bekendt med, om der findes farvemutationer af denne underart. 

Fodring

Se afsnittet om ernæring under artiklen ”Generelt om Ædelpapegøjer” samt artiklen om nominatformen, Ceram Ædelpapegøje.

 

Jørgen Petersen

 

Konciperet/Opdateret: 16.12.2011/16.01.2016

_______________________________________________________________________________________
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!