KRONIK - Om udstilling af fugle

En herlig familie af Taranta dværgpapegøjen (Agapornis taranta) bestående af et par forældrefugle og 3 unger fotograferet på Vestegnens Fugleforenings udstilling i efteråret 2011

Jeg er à nogle gange blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke længere udstiller fugle på en af efterårets fugleudstillinger.

Det hurtige svar fra hoften er: ”Jeg har vundet de præmier, som jeg har skullet for mange år siden!” ….. og sandt er det, at jeg har høstet en række udstillingstrofæer, men den reelle begrundelse er en helt anden.

Lad mig først slå fast, at jeg har et meget ambivalent forhold til fugleudstillinger, dels fordi de repræsenterer mange gode aspekter, dels fordi - desværre - at deltagelse på udstillinger kan indebære store farer og risici for fuglene.

Lad mig starte med at ridse nogle af de positive faktorer ved fugleudstillinger op:

Jeg kan godt lide at gå på fugleudstillinger både i ind- og udland for at se de mange forskellige fugle, hvoraf mange ofte udstilles med de høstede opdrætsresultater gennem året, og hvor man kan se hele fuglefamilier sidde på ”rad og række” i flot pyntede bure eller volierer. Fugleforeningers bestyrelsesmedlemmer og mange menige medlemmer arbejder utrætteligt som frivillig arbejdskraft hvert efterår i fugleforeningerne for - kombineret med sponsorers forskellige former for bidrag - at gøre oplevelsen for udstillingernes besøgende til foreningernes imponerende årlige højdepunkt. Foruden at hele udstillingsområder kan være flot pyntede med smukt arrangerede, afskårne træer, planter, blomster, etc. fra naturen, bydes der endvidere på hyggelige café-muligheder og tombola samt - i visse tilfælde - særlige aktiviteter for børn, f.eks. i form af tegnekonkurrencer. Hertil kommer aktiviteter så som forskelligartede salgssteder inden for andre relevante interesseområder eller hobbygrene, salgsafdelinger for medlemmernes fugle og informationsboder fra f.eks. Landsorganisationen Danske Fugleforeninger.

Det er ingen hemmelighed, at fugleliebhaveriet over de seneste mange år har været i krise i lighed med en række andre tidligere meget udbredte hobbygrene som f.eks. filatelien, akvariehold og modeljernbane - det er groft sagt blevet ”gamle mænds hobby”, hvorfor den årlige fugleudstilling jo er det oplagte sted at gøre andre mennesker interesseret i vores spændende og levende hobby. En udstilling finder dog kun sted én gang om året, og der skal selvfølgelig hen over året også løbende forsøges hvervet nye medlemmer, hvilket fremadrettet nok bør ske på de unges præmisser, nemlig gennem større aktiviteter i den virtuelle verden, såsom internettet og de sociale medier.

Jeg har den største respekt for de mennesker, der - år efter år - dedikeret bruger sin fritid på at skabe glæde for andre mennesker i et oprigtig ønske om at videreformidle det gode budskab omkring det at holde stuefugle.

En udstilling tjener i mange sammenhænge også en social funktion, da den også udvikler sig til at blive samlingssted fuglevenner fra nær og fjern, der mødes for på kryds og tværs at få en lille fuglesnak samtidig med, at udstillingen benyttes som platform for at mobilisere nye medlemmer, uanset om vedkommende alene har interesse i at holde en enkelt fugl som kæledyr eller at gøre en forskel for naturen ved at holde sjældne fugle parvis med henblik på systematisk opdræt for øje.

… men nu til de negative ting:

Et par af den farveprægtige Rødbrystede Conure (Pyrrhura perlata) fotograferet på Helsingør Fuglevenners/Nærdsjællands Fugleforenings udstilling i efteråret 2011

  • Fugledommere – nu om dage repræsenterer dommerstanden generelt desværre en alt for ringe kompetence, som i mange tilfælde giver sig udtryk i helt ligegyldige - og ikke sjældent meningsløse - kommentarer, som røber en alt for ringe faglig viden - især inden for papegøjer og parakitter. Når det kommer til bedømmelse af tropefugle er der dog stadig et lysende eksempel tilbage på en fugledommer, der bærer på kvaliteterne fra J. L. Albrecht-Møllers æra. Hertil kommer, at man i forhold til nogle fuglearter visse steder bedømmer fugle, der den dag i dag heldigvis fortsat findes i den vildtlevende natur, efter kunstigt opstillede standarder, som ikke har bund i de videnskabelige artsbeskrivelser, hvilket bl.a. ikke tager højde for den i naturen helt almindeligt forekommende artsvarians.
  • Konkurrence – det kan være ikke af hensyn til fuglenes ve og vel, at man udstiller. Begrundelsen synes også i mange tilfælde at være begrundet i at kunne indgå i et menneskeligt socialt netværk. Mange udstiller også ”for sportens skyld” for at opnå en personlig anerkendelse og succes, som man måske ikke har opnået i andre af livets forhold, og det er jo reelt nok, men så skal man stå ved det. At konkurrere med levende dyr, som egentlig hører hjemme i naturen, forekommer at være to uforenelige størrelser.
  • Det kan være direkte skadeligt for fuglene at blive udstillet, da disse - ganske vist ”kun” hen over en week-end - holdes under andre forhold, end de er vant til, hvorved de udsættes for stress, ikke mindst når de tages i øjesyn af de mange nysgerrige blikke fra de besøgende, hvoraf nogle også benytter lejligheden til at fotografere med blitz. Hertil kommer, at fuglene kan opleve store temperaturudsving, der kan blive skæbnesvangre, når de skal tilbage til deres sædvanlige udendørsvolierer i det lunefulde danske efterårsvejr efter i nogle dage at have siddet i en opvarmet hal med træk. Det at stresse fugle kan i visse tilfælde udløse en ændret balance i fuglens organisme, kan i øvrigt få visse alvorlige, latente sygdomme, der endnu har vist sit grimme ansigt, til at bryde ud hos fuglene.

"BVA Masters", der hvert efterår arrangeres af Belgische Verein Agapornis og afholdes i byen Aalst, byder på tusinder af dværgpapegøjer (de fleste mutationer), der kommer fra store dele af Europa, og som udstilles tæt på hinanden i små udstillingsbure. Dette foto er fra udstillingen i 2010

  • Arnested for smitte med uhelbredelige, alvorlige smitsomme sygdomme. I forbindelse med fugleudstillinger sidder fugle fra mange forskellige fugleholdere - der i sit fuglehold har meget varierende hygiejneniveauer - meget ofte tæt på hinanden. Visse af de alvorlige uhelbredelige sygdomme er ekstremt smitsomme, og deltagelse på udstilling kan være ligesom at deltage i et lotteri, hvor man tager raske fugle med på udstilling og risikerer at få syge fugle med hjem. Denne sygdom behøver nødvendigvis ikke at indebære, at ens øvrige fugle straks efter bliver syge, da inkubationstiden for visse sygdommes vedkommende i nogle tilfælde kan være meget lang. Efter en rystende oplevelse af nyere dato er jeg nu helt sikker på, at jeg aldrig nogensinde skal udstille fugle igen. Nogle af de papegøjer, som jeg beskæftiger mig med er nogle af de sjældnere dværgpapegøjearter. Da jeg tilbage i foråret 2015 gerne ville have min bestand af en af disse arter suppleret op, kontaktede jeg en udenlandsk opdrætter, der er kendt - og anerkendt - i hele Europa for at have de bedste eksemplarer af præcis denne art, og som år efter år har vundet ”Best of show”-præmier på bl.a. verdens største udstilling for dværgpapegøjer, nemlig udstillingen, ”BVA Masters”, som Belgische Verein Agapornis arrangerer hver år i byen Aalst. Jeg aftalte derfor med denne opdrætter, at jeg gerne - hvis det var muligt - ville købe 10 par ungfugle fra en række forskellige avlspar, selv om jeg først skulle være skrevet op til dette og vente på fuglene i lang tid. Efter lidt mere end et år blev jeg så kontaktet af opdrætteren, som bl.a. sendte mig fotos af sine ungfugle, der havde den kvalitet, som jeg havde efterspurgt. Da vi nogen tid efter skulle til at aftale, hvornår jeg kunne komme og hente ungfuglene hos den pågældende opdrætter, stillede jeg mine sædvanlige uddybende spørgsmål omkring fuglenes sundhed. Opdrætteren bekræftede, at hans fugle selvfølgelig var sunde og raske. Imidlertid har jeg et ”såkaldt lukket fuglehold”, der indebærer, at alle nyindkøbte fugle skal sidde i karantæne i en bestemt periode og herunder klinisk testes for en række alvorlige smitsomme sygdomme Aviær Polyoma Virus (APV), Aviær Borna Virus (PDD), Psittacine Beak & Feather Disease (PBFD) og Chlamydia psittaci (Ornithosis). De fugle, som jeg skulle hente hos opdrætteren, havde han placeret i en helt ny tilbygning til sit voliereanlæg, og det blev aftalt, at der skulle tages en række kliniske stikprøver blandt fuglene, og så ville alle fugle efterfølgende blive testet hjemme hos mig i Danmark. Opdrætteren fik foretaget test af 10 af fuglene, og da resultatet på blodprøverne kom fra laboratoriet, var resultatet chokerende, idet hele 7 af fuglene var testet positive for en af de mest smitsomme, alvorlige virussygdomme, som man kan forestille sig, nemlig Aviær Polyoma Virus. Opdrætteren virkede ikke særligt overrasket eller chokeret over dette resultatet, og han fortalte, at det var hans indtryk, at alle dværgpapegøjer mere eller mindre bar på disse sygdomme, hvilket jeg så kunne fortælle ham bestemt ikke er tilfældet. Da det gik op for ham, hvor alvorlig situationen var, spurgte han mig ved flere lejligheder til råds om, hvad han skulle gøre, da han også havde nogle andre mere kostbare papegøjearter i sit fuglehold, og fordi han over mange år målrettet havde arbejdet på at opbygge en prisvindende stamme af denne bestemte dværgpapegøjeart. Jeg replicerede, at vejen frem var omgående at slå alle synligt syge fugle ned og teste alle fugle og derpå aflive de raske smittebærere, som udviste positive prøver. Det skulle så kombineres med omfattende rengøring og desinfektion af såvel fuglehus, voliereanlæg, bure, bundlag, udstyr o.s.v. Jeg henviste ham derudover til hurtigst muligt at konsultere en fuglekyndig dyrlæge. Stor var derfor min overraskelse, da jeg ret kort tid herefter erfarede, at denne opdrætter igen udstillede sine fugle på ”BVA Masters 2016” i Aalst, hvor han på ny vandt ”Best of show” med sine fugle. Det fik mig til at tænke over, hvor mange steder i Europa, der monstro sidder fugle fra denne opdrætter, som er raske smittebærere af denne uhelbredelige alvorlige, smitsomme sygdom. På BVA’s udstilling sidder dværgpapegøjerne fra mange forskellige fugleholdere i Europa - men også i verden - i små udstillingsbure tæt op ad hinanden, og der benyttes ikke sunde biologiske arbejdsprocesser, som skal modvirke, at patogener transmitteres fra det ene lille udstillingsbur til det næste. Udstillingen bliver derved en ”central” for smitte og spredning af alvorlige sygdomme. Det er dybt uansvarligt og kritisabelt, at foreninger mere er interesseret i at lave standardbeskrivelser af de forskellige dværgpapegøjearter med tilhørende utallige mutationer og i at vinde præmier herfor frem for at sikre noget så basalt som at undgå, at alvorlige sygdomme opstår og spredes blandt vores fugle.

Hvorvidt man vil udstille sine fugle på en udstilling er naturligvis alene op til den enkelte fugleholders holdning og samvittighed at afgøre, det skal jeg ikke blande mig i. Betragt derfor alene denne kronik som et indlæg i debatten omkring problemstillingerne ved at udstille stuefugle.

 

Jørgen Petersen

 

_______________________________________________________________________________________

Konciperet/Opdateret: 31.01.2017/31.01.2017

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!