Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous)

Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous), som den ser ud i naturen, og det har ikke meget at gøre med de flotteste eksemplarer, som vi i dag har i fangenskab, der har nogle meget intensive farver, ligesom omfanget af den røde farve på bugen og undergumpen er blevet meget mere udbredt. Det skal bemærkes, at dette foto er taget i den del af Australien, hvor mellemformen også kan forekomme. I forbindelse med min research til denne artikel har det været overraskende for mig at erfare, så få fotos fra naturen, der er af denne underart på internettet

Den mest farverige af underarterne

Den Rødmaskede Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous) er den mest farverige form for Blåmasket parakit.

Farvebeskrivelse

Han og hun: Pande og maske ultramarinblå; isse, hals, bryst og hele ryggen gråolivenbrun, underste del af bryst og kropsider gul, bugmidte med udløbere op mod siderne samt underhaledækfjer røde (blodrøde, deraf navnet ”haematorrhous”, af latinsk ”haima” = blodrød); små og mellemste vingedækfjer olivengrå som ryg; store vingedækfjer røde, svingfjerenes yderfane dybblå; undervingedækfjer blå; midterste halefjer blå med lys spids og fjerrande, de øvrige blågrønne med lyse spidser, alle er grønlige ved basis. Iris mørkebrun; næb blåliggrå; løb brungrå. 

Hunnen er generelt mattere i farverne end hannen; mindre rødt på bugen og underhaledækfjerene; den ultramarinblå farve på ansigtsmasken er mattere og mindre udbredt. 

Længde: 311 mm (hanner) og 287 mm (hunner). 

Ovenstående farvebeskrivelse er som tidligere anført taget fra J. L. Albrecht-Møllers ”Papegøjebogen”. I Joseph M. Forshaws bog, ”Parrots of the World”, 1. udgave (1973), skriver han, at denne underarts mellemste og store vingedækfjer er rødlig kastanjefarvet. Det pudsige er, at Joseph M. Forshaw i bogen, ”Australian Parrots”, 2. udgave (1981), skriver, at de inderste små vingedækfjer og mellemste vingedækfjer er mørk brunlig røde. På William T. Coopers fantastiske farvetegning af underarten i samme bog ses, at de store vingedækfjer og armsvingfjer er rødlige med en bræmme af oliven, der bliver bredere jo tættere på vingespidsen de store vingedækfjer sidder. Der er med andre ord ikke en entydig definition af denne underarts farvetegning på vingerne. 

I naturen

Fuglens udbredelsesområde omfatter den indre del af det sydlige Queensland og det nordlige New South Wales, hvor dens ”højborg” er de sorte jordsletter ved den centrale del af floderne Gwydir og Namoi.

Man ser den i alle former for lokaliteter i udbredelsesområdet uanset, om der er tale om savanne, græsstepper, krat og fugtige skovområder, hvor vegetationen ofte er Sandeltræer (tilhørende slægten Santalum, slægt af stedsegrønne træer fordelt på 8 arter, hvoraf nogle bliver ca. 10 m høje) eller pinjer (Pinus pinea, som er et stedsegrønt nåletræ med en kort, oprejst stamme og med en bred krone, der har en let afrundet paraply-formet overside). Den træffes naturligvis også i kæmpeegene, Bull-oaks (Allocasuarina), som forekommer i små lunde, men også i sandet eller mager jord, hvor træet dog kun blive 10 m højt. Bull-oaks er en slægt af træer i blomsterplantefamilien (Casuarinaceae), som er endemiske for Australien. Den Rødgumpet Blåmasket parakit ses meget ofte i disse træers gamle grene og stammer, der får en tyk, rødbrun og dybt furet bark, som den elsker at gnave i.

Bull-oak, også kendt som Buloke (Allocasuarina luehmannii), har givet den Blåmasket parakit, herunder den Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous) navnet Bull-oak Parrot blandt de australske Aborigines

Den Rødgumpet Blåmasket parakit ernærer sig af alle former for græsfrø, bær, knopper, blomster, frugter samt blade og kviste fra diverse vækster. Den ses undertiden i haver på det australske kontinent, når den fouragerer. 

Jeg har talt med fugleholdere, der har set denne art i naturen i Australien, og som har svært ved at skjule deres skuffelse over, at fuglen ikke er så intensivt farvet og heller ikke har så store partier med rødt, som man kan se på de flotteste eksemplarer i fangenskab. Det er imidlertid ikke så mærkeligt, da vores fugle i fangenskab oftest behandles rigtig godt og altid får tilstrækkeligt og varieret foder. Hertil kommer, at udbredelsen af de røde fjerpartier er skabt gennem målrettet avl, hvor opdrætterne selektivt har udvalgt de mest velegnede fugle til at skabe endnu mere røde fugle.

Trusler

Den Rødgumpet Blåmasket parakit er flere steder i litteraturen anført som udryddelsestruet inden for sit naturlige udbredelsesområde, som omfatter det sydlige Queensland og det nordlige New South Wales. Det fremgår imidlertid ikke af BirdLife International’s optegnelser (se oven for under Gulgumpet Blåmasket parakit), da denne organisation alene opererer på artsniveau (altså med udgangspunkt i nominatformen).

Naturbeskyttelsesforanstaltninger

Der er ikke anført særskilte naturbeskyttelsesforanstaltninger for denne art, der er optaget på CITES, liste II. 

I fangenskab

Allerede tilbage i 1862 kunne denne underart ses i fangenskab, nemlig i London Zoo. 

For efterhånden mange år siden, da jeg så denne underart første gang, blev jeg utroligt fascineret af fjerdragtens usædvanlige farvesammensætning og fuglens morsomme adfærd, hvor den løfter fjerene på hovedet til en lille ”fjertop” samtidig med, at den vedblivende nikker med hovedet. Dengang så fuglene slet ikke ud som de mest intensivt farvede fugle gør i dag. 

Visse fugleholdere opdeler denne underart i typen med et ”timeglas”-formet rødt brystbånd og i en anden type med et bredt rødt brystbånd, der kan dække hele bryst- og bugpartiet fra vingekant til vingekant, hvoraf sidstnævnte er resultatet af års selektivt avlsarbejde. Det ene type er ikke mere rigtig end den anden, eftersom det af den videnskabelige artsbeskrivelse fremgår, at den røde bugplet kan variere meget i udbredelse og intensitet. 

Der synes over de seneste år blandt visse opdrættere at være gået en sport i at udbrede den røde farve til at omfatte så meget som overhovedet muligt af fuglens fjerdragt. På visse eksemplarer dækker den røde fjerfarve også områder, som slet ikke forekommer på fugle i naturen i naturen, f.eks. på bagsiden af hovedet, på de små og mellemste vingedækfjer og på overgumpen. 

Personligt foretrækker eksemplarer af typen med det brede røde brystbånd, der har en skarp farvetegning, f.eks. et tydeligt afgrænset rødt vingespejl, som dækker alle de store vingedækfjer, hvilket dog jeg ikke mindes at have set på nogen hunner overhovedet. Jeg har været ude at anskaffe i alt ca. 20 eksemplarer af denne underart i ind- og udland, og fra denne samling af fugle, har jeg nøje udvalgt 6 rigtigt flotte fugle. Disse fugle er sammensat til 3 indbyrdes ubeslægtede par, som i dag indgår i min grundbestand. 

På fotoene nedenfor vises nogle forskellige varianter af den Rødgumpet Blåmasket parakit (på tidspunktet for fotooptagelserne var nogle af fuglene desværre i fældning). Der er primært tale om mine egne fugle:

Eksempel på et par 1-årige fugle af Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous) af typen med ”timeglas”-formet rødt bugparti

Her ses den samme 0,1 af Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous) fra en lidt anden vinkel, hvor man også på vingebuens lyseblå farve kan se, at det er en 0,1

1,1 Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous) af typen med bredt rødt brystbånd. Til venstre ses en 0,1 1-årig ungfugl og til højre en få måneder gammel 1,0 (importfugl), der tegner rigtig flot allerede inden den fælder til voksenfjerdragten

1,1 Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous), Det er 1,0 til venstre og 0,1 til højre. Der er tale om forældrefuglene til den unge han, som ses på det foregående foto, så denne fugl antages at have nogle fremragende gener

1,1 Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous), Til venstre ses en få måneder gammel 0,1 (importfugl, der er ubeslægtet med ovenstående unge han), der tegner yderst lovende før skiftet til voksenfjerdragten. Til højre ses en 1-årig 1,0, som – når fuglen vender sig om - har et imponerende rødt farvet brystparti. Af en eller anden årsag vender de Blåmaskede parakitter altid ryggen til en, når man skal fotografere dem, hvorfor man skal væbne sig med stor tålmodighed. På denne han ses den røde farve også på andre dele af fuglen

En anden imponerende 1,0 Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous), her en flerårig fugl, hvor man kan se, at den lille ”fjertop” er blevet rejst til ære for fotografen

Her ses samme flerårige 1,0 Rødgumpet Blåmasket parakit (Northiella haematogaster haematorrhous) fra en anden vinkel, stadig med rejst ”fjertop”. Bemærk fuglens dybt blodrøde vingespejl, der er flot afgrænset. På denne han ses den røde farve også på andre dele af fuglen. Der er tale om den største fugl af sin art, som jeg nogensinde har set i fangenskab, hvilket desværre ikke fremgår af fotoet

Pastelfarvet mutation af Rødgumpet Blåmasket parakit

Efter min opfattelse kan man først rigtigt vurdere denne fugls farvepragt efter et par år, da farverne ofte bliver mere intensive med fuglens alder, hvor farvetegningen også viser sit fulde potentiale. 

Når man først har fået sammensat det rette par, er det en god ynglefugl, som over de seneste år synes at være blevet mere udbredt. Desværre er mange eksemplarer af en tvivlsom kvalitet, såvel størrelsesmæssigt som med hensyn til farvetegning og farvernes intensitet. Når fuglen er i orden konditions- og farvemæssigt er den en fryd for øjet, ikke mindst når den betragtes i solskinsvejr. 

Som voksenfugl kan den Rødgumpet Blåmasket parakit – i lighed med nominatformen - være særdeles aggressiv over for såvel artsfæller som andre – også større – papegøjearter, hvilket er vigtigt at holde sig for øje. Kan man leve med, at fuglene skal holdes parvist sammen i hver sin voliere, får man med disse fugle en rigtig smuk og spændende repræsentant for de mindre australske parakitter. 

Der henvises i øvrigt til det tilsvarende afsnit i artiklen om nominatformen, den Gulgumpet Blåmasket parakit. 

Farvemutationer

Ikke overraskende er det også lykkedes hollænderne at skabe en mutation af den Rødgumpet Blåmasket parakit. Den pastelfarvede fugl har betydeligt blegere farver end den vildtfarvede form.

Derudover har jeg set, at den nu også findes i en gul mutation, sandsynligvis en Lutino-form at dømme efter det farvefoto, som jeg har set af en sådan fugl. 

Vi har sandsynligvis kun set starten på ”mutationseventyret” blandt de Blåmaskede parakitter, så flere varianter kan forventes i fremtiden.

Fodring

Se under Gulgumpet Blåmasket parakit. 

 

Jørgen Petersen

 

_______________________________________________________________________________________

Konciperet/Opdateret: 05.12.2010/24.01.2016

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!