Artsidentifikation

Her ses oversiden af halen på en han af Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli), hvor man bemærker et markant klart og ca. 2,5 cm bredt gult bånd langs spidsen af halen. Den er derudover bl.a. tydeligt lysere i den grønne farve end de øvrige underarters hanner. Samtidig er denne han – om muligt – mindre end hannerne hos nogen af de andre Ædelpapegøjer, og konkurrerer derved om at være den mindste Ædelpapegøje sammen med Solomon Ædelpapegøjen (Eclectus roratus solomonensis)

Hvor identifikation af de enkelte Ædelpapegøje-underarters hunner kan være en udfordring, så er det næsten en umulig opgave at foretage underartsidentifikation blandt hanner, medmindre man kender fuglens geografiske oprindelse eller opdrætshistorie (stamtræ) for så vidt angår fangenskabsopdrættede fugle. 

På fugleudstillinger ser man ikke sjældent Ædelpapegøjer udstillet, og ind i mellem ser man fugle, der er anmeldt som værende et par tilhørende samme (under)art, men som tydeligvis ikke er det. Da det i forvejen - som allerede anført - er overordentligt svært at adskille de forskellige former for Ædelpapegøjer, og blandt hanner nærmest kan være en umulig opgave, er det derfor vigtigt, at man som fugleholder ikke bidrager til at gøre identifikationen af de enkelte former endnu sværere ved at krydse forskellige former for Ædelpapegøjer med hinanden. Når det finder sted, så udviskes underartssærpræget på afkommet. Jeg kalder bevidst den slags fugle for krydsninger og ikke hydrider (bastarder), da der jo er tale om underarter af én og samme art. Derfor håber jeg, at dette afsnit om identifikation af de enkelte former for Ædelpapegøjer kan medvirke til at sikre, at fugleholdere udelukkende sammensætter fugle tilhørende samme (under)art med opdræt for øje. 

Jeg er naturligvis fuldt ud bekendt med, at nedenstående artsidentifikationsoversigt alene er relevant for den lille håndfuld forskellige former for Ædelpapegøjer, som vi har i Danmark, da de sjældne underarter, f.eks. fra den rødbrystede gruppe (jf. nedenfor), ikke er relevant, men disse medtages for fuldstændighedens skyld.

Her ses den klart cadmiumgule undergump og halespids på en hunfugl af Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri). Oversiden af halen er mørk rød, og her kan man ligeledes tydeligt se den cadmiumgule farve langs kanten af halespidsen, som kan måle 2,5 – 3,75 cm i bredden, samt på undergumpen (underhaledækfjerene). Hvis man ser en hunfugl med blandet gul og rød farve på undergumpen, så er det ikke en rigtig Vosmaer’s Ædelpapegøje, men der er sandsynligvis tale om resultatet af en krydsning

Identifikation af hunner

De forskellige underarter af Ædelpapegøje-hunner kan skelnes fra hinanden via forskelle i størrelse og farve. Der er over tid opstillet forskellige metoder til at lette identifikationsarbejdet ved brug af kategoriseringer, men i 2004 opdelte den australske dyrlæge, Rob Marshall, Ædelpapegøjerne i nogle hovedgrupper, der reelt kom til at lette den initiale identifikation af underarternes hunner. Herefter opdeles underarterne i følgende tre grupper: 

  1. De underarter, hvor hunnens farve på brystet er violet eller lilla (lavendel) = ”Violet gruppe”
  2. De underarter, hvor hunnens farve på brystet er blå eller kobolt = ”Blå gruppe”
  3. De underarter, hvor hunnens farve på brystet er rød = ”Rød gruppe”.

Det skal dog bemærkes, at identificeringen af flere af underarternes hunner fortsat er svært, medmindre man – ligesom der gælder for hannerne – har viden om fuglens geografiske oprindelse. 

Ad 1) Den ”violette” gruppe:

Denne gruppe består af: 

  • Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus) – dette er arten, dvs. nominatformen
  • Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri).

Disse former kendetegnes ved ikke at have nogen blå øjenring. Den forskellige violette farve på brystfjerene adskiller let den ene form fra den anden. Nominatformen Eclectus roratus roratus har et violetfarvet brystparti og mørke rødbrune vinger, hvorimod Vosmaeri’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri) er lysere i farven og med et smukt lavendelfarvet (blegt lilla) brystparti, hvortil kommer, at vingerne er rigtigt røde, og undergump samt halens spids er kantet med gult. Farven på brystet af disse to former for Ædelpapegøjer når helt op på højde med vingebuen, når vingerne er foldede. 

Ad 2) Den ”blå” gruppe:

Denne - den største - gruppe adskiller sig hovedsageligt indbyrdes fra hinanden ved forskelle i størrelsen. Hunnerne tilhørende denne gruppe er alle kendetegnet ved at have en tynd ring af bittesmå blå fjer omkring øjet (en såkaldt blå øjenring) samt blå eller koboltfarvede fjer på bryst, bug og nakke. Den blå/koboltblå brystfarve når ikke op til vingebuen, idet hovedets og halsens røde farve strækker sig som en ”hagesmæk” ned over den øverste del af brystet. Hertil kommer, at ingen af disse underarter har gule fjer i fjerdragten. 

Gruppen består af følgende underarter: 

  • Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros)
  • Biak Ædelpapegøje (Eclectus roratus biaki)
  • Aru Ædelpapegøje (Eclectus roratus aruensis)
  • Solomon Ædelpapegøje (Eclectus roratus solomonensis)
  • Australsk Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi).

Nogen betragter Biak Ædelpapegøjen (Eclectus roratus biaki) og Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensis) som varianter af Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros), men faktum er, at videnskaben er af den opfattelse, at der er tale om forskellige underarter, og der er da også - specielt i forhold til Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensis) - en markant anatomisk forskel, men mere herom senere.

Ad 3) Den ”røde” gruppe:

Denne gruppe består af to former:

  • Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia)
  • Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli).

Begge disse underarter er helt røde uden andre farver på bryst, bug og nakke. Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia) er tydeligt større og har ikke nogen gule fjer på halepartiet i modsætning til Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli), der har en meget tydelig bred, gul kant langs halens spids.

Her ses endnu et frimærke fra Palau med motivet af en Ædelpapegøje-han. Landet er ikke, som tidligere anført, en del af Ædelpapegøjens naturlige udbredelsesområde, men er som følge af menneskets indgriben i dag at finde i øgruppens fauna. Landet med den lille befolkning har to officielle sprog, nemlig engelsk og palauisk, og af frimærket fremgår, at Ædelpapegøje på det indfødte sprog palauisk hedder ”Lakkotsiang”. Ved udgivelsen af dette frimærke blev der også udgivet et andet frimærke med en Ædelpapegøje-hun som motiv, der kan ses nedenfor

For at øge ynglemulighederne kan man hos hunnerne blandt de underarter, der lever i begrænsede regnskovsområder se, at de fra naturens side varierer i farve fra andre underarter. Disse forskelle skulle være opstået som følge af behovet for at udvise dominans over for andre Ædelpapegøjer. Herudover har man konstateret, at hunner af den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros), der stammer fra New Guinea’s hovedø har en mørkere fjerdragt. Dette menes at afspejle et reduceret behov for at udvise dominans i meget store regnskovsområder. På New Guinea’s sydlige kystegne har man endvidere observeret, at hunner hos denne underart er markant mindre end hannen, hvilket formodes at hænge sammen med, at der i dette område er en overflod af redemuligheder, hvorfor der er et mindre behov for, at hunnerne kæmper indbyrdes om rederne. I andre områder af New Guinea, hvor der er færre redemuligheder, oplever man pudsigt nok, at hanner og hunner af denne underart er af samme størrelse, så viseligt er naturen indrettet. 

Man finder de største former for underarter i udkanterne af Ædelpapegøjernes samlede geografiske udbredelsesområde, hvor livsbetingelserne ikke altid er de optimale, hvilket omfatter Australsk Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi), Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri) og Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia). Hunner af disse underarter udviser tegn på et begrænset udbud af redemuligheder med deraf følgende større konkurrence om disse, hvilket indebærer, at fuglene over tid har udviklet sig til at blive større eller med markante synlige træk i form af en anden farve fjerdragt. For eksempel er Vosmaer’s Ædelpapegøje-hunner (Eclectus roratus vosmaeri) violette på brystet og Cornelia’s Ædelpapegøjer (Eclectus roratus cornelia) helt røde. Den Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) bebor lavland af tropisk regnskov ud mod åbent skovland. Jo mere åbne habitater (levesteder), desto bedre flyvemuligheder har Ædelpapegøjerne. Derfor er netop denne underart større og er udviklet med en længere kropsfigur. Den Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) er med andre ord aerodynamisk tilpasset til lange, daglige flyveture fra de begrænsede fødemuligheder i den relativt afgrænsede regnskovs trætoppe ud til åbent skovland. Samme krops- og haletype finder man også hos Aru Ædelpapegøjen (Eclectus roratus aruensis), der lever i samme slags habitat.

Her ses så frimærket med Ædelpapegøje-hunnen, som ligeledes stammer fra Palau. Grunden under landets ca. 300 øer består af klipper, og den megen nedbør, på op til 3.700 mm om året, har gjort øerne helt grønne, mens de mange strande er hvide. Omkring øerne findes der store koralrev. Klimaet er tropisk med en årlig middeltemperatur på 31 graders Celsius, og ind imellem hærger kraftige storme øerne

Identifikation af hanner

Det er ikke muligt at gruppere Ædelpapegøje-hanner på samme måde, som man kan gruppere hunnerne. Bortset fra to former, den Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) og Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli), der for den første underarts vedkommende er meget stor og har et langt, karakteristisk bredt - nærmest firkantet - hoved, og for sidstnævntes vedkommende har en meget tydelig og bred ren gul kant langs halens spids, så er det meget svært - for ikke at sige umuligt - at identificere hannerne. 

Identifikation af de fleste underarters hanner afgøres primært af forskelle i størrelse og i fjerdragtens grønne nuancer samt – i visse tilfælde – anatomiske træk. Det er imidlertid ikke ligetil, da både størrelsen og den grønne farves tone og dybde kan variere ganske betragteligt inden for en og samme underart. F.eks. er hanner og hunner af Ceram Ædelpapegøjen (Eclectus roratus roratus) fra det vestlige Ceram sammenlignet med samme fugl fra Amboina markant mindre, så man skulle tro, at der var tale om to forskellige underarter, selv om fuglenes fjerdragter er ens. I begge tilfælde er fuglenes lokaliteter meget afgrænsede.

 

Republikken Niger er et land beliggende i det vestlige Afrika, navngivet efter den 4.000 km lange Nigerflod. Landet grænser op til Nigeria og Benin mod syd, Burkina Faso og Mali mod vest, Algeriet og Libyen mod nord samt Tchad mod øst. Niger er et af verdens fattigste og mest underudviklede lande, men i 1998 udgav landets postvæsen dette frimærke med motiv af en Ædelpapegøje, selv om denne fugleart er hjemmehørende på et helt andet kontinent (Oceanien). Motivet viser en Ædelpapegøje-hun, og ser man på denne fugls blå øjenring, kan man se, at den kun delvist omkranser øjet, hvilket kan indikere, at der muligvis er tale om en krydsning

Længde, vægt, kropsstørrelse og form alene er heller ikke tilstrækkeligt troværdige indikationer til at kunne identificere de forskellige underarter, da der også her kan være en stor artsvarians inden for den enkelte underart. Halens længde og hovedets størrelse er bedre til at adskille de enkelte underarter fra hinanden, men også kropslængden er en vigtig faktor. Den Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) skiller sig som allerede nævnt markant ud ved at være den største fugl med den længste hale samt et nærmest firkantet hoved. Omvendt anses Solomon Ædelpapegøjen (Eclectus roratus solomonensis) for at være den mindste af alle underarter med et lille rundagtigt hoved, et relativt lille næb, og - som noget helt unikt - en bemærkelsesværdig kort hale, idet vingespidserne når ud til halespidsen.

Det er lettere at adskille skindlagte eksemplarer frem for levende fugle, eftersom målestoksforholdet så er fast, idet en levende fugl, der er så stor fugl som den Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) kan sidde og ”falde sammen” på en pind, medens en levende Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros), der kan ses i oprejst siddestilling, derved kan virke meget stor. På den baggrund er halens længde mere velegnet til at adskille de to former, og her er førstnævnte underarts hale væsentligt længere. 

Herudover skal man eksempelvis være opmærksom på, at et stort håndopmadet eksemplar af Solomon Ædelpapegøjen (Eclectus roratus solomonensis) størrelsesmæssigt godt kan matche den anden unge i kuldet hos et meget lille eksemplar af Ceram Ædelpapegøjen (Eclectus roratus roratus), så det er virkelig meget svært med sikkerhed at skelne de forskelle formers hanfugle fra hinanden. 

Variationer mellem individer inden for samme underart, såvel i størrelse som farve, komplicerer yderligere identifikationen af den enkelte hanfugl.

Disse variationer kan bl.a. skyldes forskelle i tilgangen til føde, dennes sammensætning, genetiske forhold og geografisk oprindelse.

I 1994 udgav det eksotiske ”Bounty Land”, Vanuatu, dette frimærke, som viser en Ædelpapegøje-han. Vanuatu er en stat i Stillehavet i Oceanien, beliggende ca. 1.750 km øst for Australien, 500 km nordøst for Ny Caledonien, vest for Fiji og syd for Solomon øerne. Vanuatu, der har over 200.000 indbyggere, er en tidligere engelsk og fransk koloni og kaldtes i kolonitiden for Ny Hebriderne.
Det helt specielle ved denne ø - samt øen Tonga og muligvis Fiji - er, at der her har levet en for fugleholdere – på artsniveau - totalt ukendt form for Ædelpapegøje, nemlig den Oceaniske Ædelpapegøje (Eclectus infectus), som er uddød. Dens eneste slægtninge er de nulevende former af Ædelpapegøjer (Eclectus roratus). Den Oceaniske Ædelpapegøje havde proportionalt mindre vinger end de nulevende Ædelpapegøje-former. I november 1989 blev der udgravet fossilt materiale fra slutningen af Pleistocæn- og Holocæn-tiden på bl.a. Vanuatu. Resultatet af disse udgravninger er nærmere beskrevet af den amerikanske ornitolog David William Steadman fra Florida Museum of Natural History i 2006, der bl.a. redegør for fuglens knoglebygning. Det menes, at den Oceaniske Ædelpapegøje uddøde på Tonga allerede for ca. 3.000 år siden, formentlig som følge af menneskeskabte faktorer (ødelagte habitater, jagt og indførsel af fremmede arter). På nogen af levestederne menes arten at have overlevet ind i historisk tid, fordi der blandt de tegninger, som blev skabt i 1793 under Alessandro Malaspina’s Stillehavsekspedition, var en skitse, der formodes at være motivet af den Oceaniske Ædelpapegøje (Eclectus infectus)

Derudover kompliceres (under)artsidentifikationen ydermereaf, at man i fangenskab gennem årene desværre har krydset de forskellige former for Ædelpapegøjer. Det kan derfor være en såvel forvirrende som frustrerende opgave eksakt at forsøge at identificere en given underart af Ædelpapegøje opdrættet i fangenskab. I den forbindelse kan det nævnes, at den i Australien mest holdte Ædelpapegøje siges at være krydsninger mellem den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros) og Solomon Ædelpapegøjen (Eclectus roratus solomonensis). Efter sigende skyldes det, at Sydney's Taronga Park Zoo havde mange eksemplarer af begge disse underarter gående i meget stor voliere for mange år siden, hvor de over tid har fået lov til uhæmmet at yngle på kryds og tværs. En stor del af afkommet fra disse fugle er kommet mellem hænderne på australske fugleholdere. Først for relativt nyligt er man begyndt at kunne se eksemplarer af den Australske Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi) blandt australske fugleholdere, der for øvrigt er væsentligt dyrere at anskaffe. 

I USA har man et noget større fokus på ikke at krydse de enkelte former for Ædelpapegøjer, og her er de mest holdte underarter Solomon Ædelpapegøjen (Eclectus roratus solomonensis), der er langt den mest populære repræsentant for denne smukke slægt, samt Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus), Vosmaer's Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri) og Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros). 

Det er nok i Europa, at fugleholdere over længst tid har haft fokus på at adskille de enkelte former for Ædelpapegøjer, og derved målrettet har tilstræbt udelukkende at avle på fugle tilhørende samme (under)art. I Europa forekommer den Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros) at være langt den mest udbredte form. Derefter kommer Vosmaer's Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri), Solomon Ædelpapegøje (Eclectus roratus solomonensis) og Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus).  

Afslutningsvis kan anføres følgende generelle tommelfingerregel omkring identifikation af de forskellige former for Ædelpapegøjer: Jo tættere på New Guinea en fugl stammer fra, jo større lighed har denne fugl med Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros) og omvendt, jo længere væk fra New Guinea en fugl stammer fra, jo større forskelle i størrelse og farver har de pågældende underarter.

Naturlige overgangsformer

Som det kendes fra en række andre monotypiske papegøjearter, der består af en nominatform og en række underarter, ser man også, at forskellige former for Ædelpapegøjer naturligt krydses med hinanden i naturen. I dag ved man med sikkerhed, at nominatformen (Eclectus roratus roratusintergraderer med underarten Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri) på øen Ceram, hvilket betyder, at der findes en naturlig forekomst af mellemformer på denne ø. 

Oversigt over artssammenligning

Nedenstående oversigter tager udelukkende højde for fuldt udfarvede fugle såvel blandt hanner som hunner. Det skal bemærkes, at fjerfarver herudover kan være afhængige af, om fuglen har fået et bad og af fjerenes alder. Opmærksomheden henledes endvidere på, at når en fugl fælder, så reflekterer hanfuglens grønne fjer ikke lyset som sædvanligt, og fuglen kan derfor forekomme mørkere. 

Det ville selvfølgelig være optimalt, hvis karakteristika ved de enkelte underarter i nedenstående oversigt alle sammen blev beskrevet og sammenlignet i forhold til èt ”fixpunkt”, nemlig nominatformen, Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus). Sådan har jeg imidlertid ikke udarbejdet oversigten, idet den koncentrerer sig om de 3 hovedgrupper, som hunfuglene kan opdeles i, og det er hovedsageligt inden for hver af disse 3 grupper, at eventuelle indbyrdes afvigelser beskrives.

(Det er ikke på alle monitorer, at nedenstående to oversigter gengives fuldt ud, hvorfor særligt interesserede læsere downloade de fulde oversigter i PDF-format nedenfor (de må alene benyttes til privat brug under anvendelse af kildegengivelse):

 

 

Hanner

 

 

 

 

 

 

 

 

Gruppe (baseret på hunnens farve på bryst og bug)

Art/Underart

Længde (cm)

1)      Gnst.

2)      Span

Vægt(gr.)

Generel fremtoning

Hoved

Øjne (ydre iris)

Underhaledækfjer 

Hale

Halespids

Violet

Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus)

1) 35 cm

2) 41,4 – 42,9 cm 

375 – 475 gr.

Kropsfjerdragt lidt kedelig mørk (dunkel) grøn. Tætbygget, men længere og mere tynd end hunnen. Synlige røde kropsider (flanker) ved foldede vinger. Overnæb varierer i farve fra lys rødlig orange farve til en lidt blegere nuance, og er mere slankt end det ses hos nogen af underarterne

Lidt lysere grøn

Iris strågul til orangegul 

Lidt lysere grøn

De midterste halefjer er grønne. Yderste halefjer er sortlige grønne gående over i mørk blå mod spidsen. Halens underside sortagtig

Langs halens spids en ca. 6 mm bred olivengul kant (som undertiden er gullig hvid). Denne kantfarve er meget synlig set nedefra

Violet

Vosmaer’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus vosmaeri)

1) 38 cm

2) 36,0 cm

 

425 – 540 gr.

Generelt en strålende græsgrøn fjerdragt. Mere præcist er fjerdragten limegrøn og har et gulligt skær. Har store røde flanker på kropsiderne, der går ud over de foldede vinger (fjerdragten virker ”for stor” på brystet). Aflang slank krop, der er længere end hunnens. Den har det mest lyse overnæb af alle Ædelpapegøjernes underarter

Farvestrålende limegrøn med gulligt skær på hoved og hals sammenlignet med Eclectus roratus roratus

Iris gul til orangegul 

Underhaledækfjer lys limefarvet med synligt gulligt skær

Halen er en af de længste man ser, næsten så lang som hos Eclectus roratus aruensis. Den grønne hale er stærkt iblandet blåt

Halens spids har en bleg lemongul kant, og er som regel bredere end man ser den hos andre Eclectus-former bortset fra Eclectus roratus riedeli

Blå

Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros)

1)  37 cm

2)  41,9 – 47,2 cm

425 – 525 gr.

Dyb skovgrøn (changerende grøn) med et gulligt skær, som er mest synligt på hoved og hals. Den har en kraftig og tætbygget krop 

Lys ren grøn (changerende) 

Iris orangerød 

Lys skovgrøn

Centrale halefjer grønne, de yderste blå iblandet med grønt på yderfanen. Halens underside sortagtig

Langs halens spids en ca. 1,25 cm bred bleg, men tydelig gul kant

Blå

Biak Ædelpapegøje (Eclectus roratus biaki

1)  35 cm

2)  Angives som noget mindre end Eclectus roratus polychloros

350 – 425 gr.

Ligner Eclectus roratus polychloros, men er mindre. Den mørkgrønne kropsfarve har en smaragdgrøn nuance. Næbbet forekommer stort i forhold til hovedets størrelse og overnæbbet har en intensiv rødorange farve. Fjerdragten er meget tætsiddende og giver fuglen et ”stramt”  og slankt udtryk, da hoved og hale er ret så lang

Som Eclectus roratus polychloros med en smaragdgrøn nuance

Iris rødlig orange

Som Eclectus roratus polychloros med en smaragdgrøn nuance

Ydre del grøn, indre del sort, nogen kongeblå langs fjerskaftet. Undersiden sortagtig

Har en bleg gullig kant langs halespidsen, som er ca. 0,6 cm bred

Blå

Aru Ædelpapegøje (Eclectus roratus aruensis)

1)  37 cm

2)  Angives som større end Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros)

Op til 600 gr.

Samme kropsfarve som Eclectus roratus polychloros, dog med en lysere grøn nuance. Har en aflang og smal, nærmest slank kropsbygning, der i lighed med halsen kan virke ranglet. Virker generelt større end Eclectus roratus polychloros, bl.a. i kraft af den lange hale

Som Eclectus roratus polychloros, blot lysere nuance

Iris næsten ildrød

Lys skovgrønsom hos Eclectus roratus polychloros

Ydre del, mørk grøn til kongeblå langs fjerskaftet, indre del blå til sort. Halen er både længere og bredere end hos Eclectus roratus polychloros. Undersiden sortagtig

Har en ca. 1,3 cm bred klart afgrænset bleg lemongul kant langs halespids

Blå

Solomon Ædelpapegøje (Eclectus roratus solomonensis

1) 33 cm

2) Angives som noget mindre end Eclectus roratus polychloros

325 – 425 gr.

Strålende grøn med gulligt skær, nærmest som Eclectus roratus vosmaeri) med kort tætbygget/ kompakt krop. De foldede vingespidser når næsten ud til halespidsen. Har et synligt mindre næb sammenlignet med øvrige underarter. Synligt større røde flanker på siderne af brystet end det ses hos øvrige former. Overnæbbet er mere gult end orange sammenlignet med Eclectus roratus polychloros

Strålende grøn med gulligt skær

Iris meget rødlig

Strålende grøn med gulligt skær

Meget kort grøn hale, der rammer vingespidser. Ydre del grøn, indre del sort, nogle fjer kongeblå langs fjerskaftet. Undersiden sortagtig

Halens spids har en ca. 1 cm bleg gul kant, som undertiden kan være hvidlig

Blå

Australsk Ædelpapegøje (Eclectus roratus macgillivrayi

1) 40 cm

2) 50,0 cm

587 gr.

Ligner generelt Eclectus roratus polychloros, men er synligt meget større, og med længere hale. Derudover er dens fjer grovere

Har et nærmest firkantet hoved

Iris orange

Som Eclectus roratus polychloros

Som Eclectus roratus polychloros

Har en ca. 1 cm bred lys gul kant langs halens spids

Rød

Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia)

1)  37 cm

2)  39,2 cm

 

N/A

De ydre rande af kropsfjerene er kantet med lysegrønt, hvilket generelt giver den grønne fjerdragt et blegere/lysere skær af grønt. Klart rødligt orange overnæb og store røde flanker på sider af brystet

Hoved og hals blegere grønne sammenlignet med Eclectus roratus roratus

Iris gylden til ravfarvet

Grøn

Den grønne hale mere iblandet blåt. Undersiden sortagtig

Langs halens spids en meget tynd svag gul kant, der især ses fra neden

Rød

Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli)

1)  33 cm

2)  35,0 cm

N/A

Er meget lille og tydeligt lysere i den grønne kropsfarve end alle andre former for Ædelpapegøjer. Har meget lidt synlige røde flanker på siderne af brystet

Siderne på hovedet og nakke tydeligt blålig grønne

Iris bleg orange

Grøn

Oversiden af de ydre halefjer er blå med et grønligt skær. Undersiden sortagtig

Langs halens spids en ca. 2,5 cm bred bleg gul kant



Anmærkning:

Når man læser forskellig faglitteratur om Ædelpapegøjer, kan man godt blive overrasket over så forskellige længdeangivelser, der angives for en og samme (under)art. Hertil kommer, at en så kompetent forfatter som Joseph M. Forshaws i sit værk, ”Parrots of the World”, 1. udgave fra 1973, (ISBN 0 7018 0024 0), ikke angiver en længde (hverken en gennemsnitslængde eller et span) for de forskellige former for Ædelpapegøjer. På den baggrund har jeg valgt at anføre længdeangivelser fra to forskellige kilder, jf. noterne nedenfor. Personligt har jeg størst tillid til de længdeangivelser, som fremgår af J. L. Albrecht-Møllers ”Papegøjebogen”, da der i forbindelse med researchen til denne bog er benyttet et omfattende materiale i form af skindlagte eksemplarer fra museer. Samme to kilder til længdeangivelse benyttes i de efterfølgende artikler om de enkelte former for Ædelpapegøjer.

 

Noter:

1)      Gennemsnitlig længdeangivelse fra ”A Guide to … Eclectus Parrots”, rev. udgave fra 2004, af Rob Marshall og Ian Ward (ISBN 0 9750817 0 5).

2)      Længdeangivelse (eventuelt angivet som span) fra J. L. Albrecht-Møllers storslåede værk, ”Papegøjebogen”, der udkom i perioden 1966 -1973.

 

 

 

Hunner

 

 

 

 

 

 

 

 

Gruppe

(efter fuglen farve på bryst og bug)

Art/Underart

Længde (cm)

1)  Gnst.

2)  Span

Vægt (gr.)

Generel fremtoning

Blå øjenring

Hoved & øjne (ydre iris)

Underhaledækfjer

Hale

Halespids

Violet

Ceram Ædelpapegøje(Eclectus roratus roratus)

1)  35 cm

2)  40,0 cm

N/A

Kropsfjerdragt generelt rød, dog med en mørk violetagtig farve på bryst og bug, der også strækker sig rundt om nakken. Skillelinjen mellem den røde og violette farve på brystet kan variere meget fra en skarp afgrænsning til et gradvist blandet overgangsområde på knapt 4 cm. Vingerne er mørke rødbrune

Nej

Hovedet er mørkerødt. Iris gullig til hvidlig gul

Mørkt rød

Ret kort hale, der fremtræder orangeagtig eller med et orangeagtig gult skær

Langs halens spids en smal ”støvet” orangefarvet kant

Violet

Vosmaer’s Ædelpapegøje(Eclectus roratus vosmaeri)

1)38 cm

2)36,0 cm

475 – 540 gr.

Ligner Eclectus roratus roratus, men generelt lysere i farven og med et lyst violet bånd på bryst, bug og rundt om nakken samt cadmiumgul undergump og bred kant langs halespidsen, der gør den til en af de mest farvestrålende underarter. Halsen virker meget lang på denne underart. Vingerne er rigtigt røde

Nej

Hovedet virker fladtrykt på bagerste del. Iris gylden til ravfarvet

Underhaledækfjer cadmiumgule

Halen er en af de længste man ser, næsten så lang som hos Eclectus roratus aruensis

Ca. 2,5 cm bred cadmiumgul kant langs halespids

Blå

Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros)

1)37 cm

2)35,6 – 39,9 cm

440 – 475 gr.

Fjerdragten generelt rød, lysere på hoved og øverste del af brystet, mørkere og mere rødbrun på ryg og vinger. Den øverste del af det røde bryst er skarpt adskilt af en kongeblå ”hagesmæk” på bugen, som også dækker nederste del af brystet og som et bånd går hele vejen rundt om fuglen til den øverste del af ryggen. Den kongeblå farve er mere violet på brystet hos nogle fugle

Ja

Iris hvidlig gul

Underhaledækfjer klart dybt røde

Halen er rødlig rødbrun ved basis og bliver lysere rød mod midten

Langs halens spids en kant med lyserødagtig farve, som ofte har et skær af orange

Blå

Biak Ædelpapegøje(Eclectus roratus biaki)

1)  35 cm

2)  Angives som noget mindre end Eclectus roratus polychloros

N/A

Ligner Eclectus roratus polychloros, men er meget mindre, men hovedforskellen er, at ryg- og overvingedækfjerene er fløjsagtigt rødbrune, som går over i en dyb klar rød farve på hoved og hageparti. Fjerdragten er meget tætsiddende og giver fuglens fjerdragt et ”stramt” udtryk

Ja

Iris hvidlig gul, nærmest sølv-gul

Klart dybt røde

Undersiden af halen er lysere rødlig orange

Som hos Eclectus roratus polychloros

Blå

Aru Ædelpapegøje(Eclectus roratus aruensis)

1)37 cm

2)Angives som større end Rødsidet Ædelpapegøje (Eclectus roratus polychloros)

Op til 600 gr.

Ligner Eclectus roratus polychloros, men brystbåndet har en lysere kongeblå nuance. Har en aflang og smal, nærmest slank kropsbygning, der i lighed med halsen kan virke ranglet. Virker generelt større end Eclectus roratus polychloros, bl.a. i kraft af sin lange hale

Ja

Cremefarvet hvid iris

Klart dybt røde

Den lange hale har et rødt til rødbrunt område

En bred kant langs halens spids er lys rød, undertiden er denne kant orangegul

Blå

Solomon Ædelpapegøje (Eclectus roratus solomonensis)

1)33 cm

2)Angives som noget mindre end Eclectus roratus polychloros

300 – 400 gr.

Ligner Eclectus roratus polychloros, men den blå farve på brystet har et violet skær. Kroppen er tætbygget/kompakt. De foldede vingespidser når næsten ud til halespidsen. Har et synligt mindre næb sammenlignet med øvrige underarter

Ja, er bredere end hosEclectus roratus polychloros og dermed meget synlig

Hovedet er forholdsmæssigt mindre end hos Eclectus roratus polychloros og er samtidig mere afrundet. Iris er strågul

Underhaledækfjerene er lyse røde

Meget kort hale, der rammer vingespidserne. Halefjerene er mørke røde med en lysere rød farve på spidsen.

Lys rød kant langs halens spids

Blå

Australsk Ædelpapegøje(Eclectus roratus macgillivrayi)

1)  40 cm

2)  45,0 cm

577 gr.

Ligner generelt Eclectus roratus polychloros, men er synligt meget større, og med længere hale. Derudover er dens fjer grovere. Har et nærmest firkantet hoved

Ja, er mere synlig end på Eclectus roratus polychloros

Bleg gullig iris

Som Eclectus roratus polychloros

Meget lang

Som Eclectus roratus polychloros

Rød

Cornelia’s Ædelpapegøje(Eclectus roratus cornelia)

1)37 cm

2)39,2 cm

N/A

Som Eclectus roratus roratus, men helt rød, og hvor især den røde farve på brystet er meget klar. Ryg og overvingedækfjer er rødbrune. Håndsvingfjer er mørke kongeblå

 

Nej

Bleg gul iris

Underhaledækfjerene er mørkerøde, gående over i stålgråt på undersiden af halen, som afsluttes med en blegere farvet kant

Rød

Den røde hale er langs spidsen måske med en svag orangerød kant

Rød

Riedel’s Ædelpapegøje(Eclectus roratus riedeli)

1)  33 cm

2)  33,0 cm

N/A

Har en helt rød kropsfjerdragt, der er mørkere end hos Eclectus roratus cornelia, og fuglen er samtidig meget mindre end denne. Nederste del af ryg og overhaledækfjer har en kedelig mørk rød farve

Nej

Hvidlig gul iris

Underhaledækfjer stærkt gule.

Rød

Langs halespidsen bred stærk gul kant

 

Anmærkning:

Når man læser forskellig faglitteratur om Ædelpapegøjer, kan man godt blive overrasket over så forskellige længdeangivelser, der angives for en og samme (under)art. Hertil kommer, at en så kompetent forfatter som Joseph M. Forshaws i sit værk, ”Parrots of the World”, 1. udgave fra 1973, (ISBN 0 7018 0024 0), ikke angiver en længde (hverken en gennemsnitslængde eller et span) for de forskellige former for Ædelpapegøjer. På den baggrund har jeg valgt at anføre længdeangivelser fra to forskellige kilder, jf. noterne nedenfor. Personligt har jeg størst tillid til de længdeangivelser, som fremgår af J. L. Albrecht-Møllers ”Papegøjebogen”, da der i forbindelse med researchen til denne bog er benyttet et omfattende materiale i form af skindlagte eksemplarer fra museer. Samme to kilder til længdeangivelse benyttes i de efterfølgende artikler om de enkelte former for Ædelpapegøjer.

 

Noter:

1)      Gennemsnitlig længdeangivelse fra ”A Guide to … Eclectus Parrots”, rev. udgave fra 2004, af Rob Marshall og Ian Ward (ISBN 0 9750817 0 5).

2)      Længdeangivelse (eventuelt angivet som span) fra J. L. Albrecht-Møllers storslåede værk, ”Papegøjebogen”, der udkom i perioden 1966 -1973.

 

HELT NY-Artikel-Eclectus-16-12-2011-RED

PDF-udgave af ovennævnte oversigter over de forskellige slags Ædelpapegøjer.

Jørgen Petersen

 

Konciperet/Opdateret: 16.12.2011/23.01.2016
_________________________________________________________________________________________
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!