Nyhedsbrev 18.12.2018: Gulbrystet Blå Ara – forskellige varianter
Den Gulbrystede Blå Ara, eller Blå Gule Ara (Ara ararauna), har et meget stort udbredelsesområde i dens naturlige habitater i Sydamerika. Især Brasilien er hjemsted for en stor population af denne - under beskyttede forhold - absolut mest udbredte store Ara-art. Trods den store population og det mægtige udbredelsesområde finder videnskaben ikke belæg for at anerkende underarter af denne måske mest farvestrålende og populære store Ara-art. Ikke desto mindre forekommer der åbenlyse forskelle mellem eksemplarer af denne art afhængig af, hvor de kommer fra i naturen. Det har igennem mange år blandt fugleholdere været kendt, at der findes et par forskellige varianter af den Gulbrystede Ara. En af disse varianter stammer fra landet Bolivia og fugle, der kommer fra dette land er især kendetegnet ved at være meget store og ved, at fuglenes blå fjer (som er en såkaldt "strukturfarve") helt mangler det grønlige - eller rettere turkise skær - som ses hos langt de fleste Gulbrystede Blå Araer. Da jeg ”faldt” over et sådan par for et stykke tid siden, blev jeg forbløffet over deres store størrelse og fjerdragtens rene blå farve, hvilket især tydeligt ses i daglys, og jeg slog da også straks til og købte dem.
Jørgen Petersen
Konciperet/Opdateret: 18.12.2018/18.12.2018
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE
SKRIFTLIG ACCEPT!
Notits 23.11.2018: Et nyt liv ser dagens lys
For nogle uger siden i det dengang ekstraordinært lune efterårsvejr kom årets sidste Ny Guinea Ædelpapegøje-unger (Eclectus r. polychloros) ud af redekassen fra et af mine ynglepar. Som så ofte før var det en han-unge, men igen en meget stor og kraftig en af slagsen, da forældrefuglene af dette avlspar altid på fortrinlig vis tager sig perfekt af sine unger. Allerede på sin første ”udedag” i den store vide verden kunne man observere, at ungens far havde overtaget omsorgen for den fra hun-fuglen, da han sad og gylpede mad op til den. Der er vel næppe noget mere herligt end at se en nyudfløjen papegøjeunge, ikke mindst en Ædelpapegøje-unge med dens store mørke øjne og farvestrålende fjerdragt, som indtil første fældning er noget mere dunkel end de voksne hanners. Få dage senere fik han-ungen følgeskab af sin bror, som ligeledes tegner til at blive en stor og flot fugl.
Jørgen Petersen
Konciperet/Opdateret:
23.11.2018/23.11.2018
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!
Nyhedsbrev 18.10.2018: Lidt mere fra Afrika om Angola Rosenhovedet dværgpapegøje
For nogen tid siden talte jeg med Dirk Van den Abeele, den kendte belgiske forfatter til mange bøger om især farvemutationer inden for dværgpapegøje-slægten (Agapornis). Han havde noget tid forinden været i Angola, hvor han havde observeret den Angola Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis roseicollis catumbella), og han havde i den forbindelse benyttet sig af muligheden for at tage en række fotos. Dirk Van den Abeele var så venlig at fremsende nogle af disse fotos til mig, men da han ikke ønsker dem offentliggjort, kan jeg ikke vise dem på www.birdkeeper.dk. De fotos, som jeg har modtaget fra Dirk, viser fuglene siddende højt oppe i et palmetræ i skarpt sollys i Angolas grænseregion og er optaget på afstand i modsætning til det ”close up”-foto, som jeg bringer af den Angola Rosenhovedet dværgpapegøje andet steds på www.birdkeeper.dk. Dirk Van den Abeele ringede til mig en aften, da jeg havde spurgt ham ind til den Angola Rosenhovedet dværgapegøje under beskyttede forhold, og han fortalte mig, at han havde haft lejlighed til at besigtige det skind af den første erkendte Angola Rosenhovedet dværgpapegøje, som engelske Mrs. Hall tilbage i 1952 hjembragte til London og først foreviste for medlemmerne af British Ornithologists’ Club, og som blev benyttet til at underartsbestemme den. Han fortalte endvidere, at det Naturhistoriske Museums øvrige skind af nominatformen Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis roseicollis roseicollis) var af så gammel dato, at de minimale forskelle, som afstedkom, at man i 1955 valgte at underartsbestemme en ny – og mere intensivt farvet - form af denne fugl, ligesom godt kunne skyldes ”tidens tand”, da de gamle skind åbenbart så noget ”slidte” ud. Dirk Van den Abeele er således ikke overbevist om eksistensen af en særskilt underart af denne fugl i Angola. Selve staten Angola er dog ikke tvivl om, at deres udgave af den Rosenhovedet dværgpapegøje er noget særligt, idet man for nogle år siden udgav en række frimærker med den Angola Rosenhovedet dværgpapegøje som det gennemgående motiv. Flere af disse frimærker kan ses andet steds på www.birdkeeper.dk under artiklen ”Rosenhovedet dværgpapegøje”. Samtidig ligger det fast, at den ypperste videnskab inden for området fastholder eksistensen af denne underart, men nye videnskabelige feltstudier, etc., vil - sammen med nye DNA-analyser - måske kunne ændre på dette med tiden. Der skal på ny lyde en tak til familien Monggaard, der er bosat i Angolas hovedstad, Luanda, for også at have stillet hosstående foto af Angola Rosenhovedet dværgpapegøje til rådighed for www.birdkeeper.dk.
Jørgen Petersen
Konciperet/Opdateret: 18.10.2018/18.10.2018
DET
ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!
Nyhedsbrev 05.10.2018: IX International Parrot Convention - september 2018
Hvert 4. år samles hundredevis af papegøjefolk til det Internationale Papegøje Convent arrangeret af Loro Parque & Loro Parque Fundación på øen Tenerife.
På www.birdkeeper.dk's Facebook-side kan du allerede nu - og over de kommende dage - læse om mine indtryk fra konventet, om nyheder fra Loro Parque og om Loro Parque Fundación's nyeste attraktion, Poema del Mar, på naboøen Gran Canaria.
De kommende dage vil du også kunne læse nærmere om et par af de spændende workshops, som blev afholdt i forlængelse af konventet.
Du finder www.birdkeeper.dk's Facebook-side ved at trykke på teksten "IX INTERNATIONAL PARROT CONVENTION" ovenfor eller skrive facebook.com/birdkeeper.dk i din browsers søgelinje.
Nyhedsbrev 04.10.2018: Nyt fra Afrika om Angola Rosenhovedet dværgpapegøje
Noget familie til min ældste søns nærmeste ven har i nogle år boet og arbejdet i Angolas hovedstad, Luanda, og de har været så venlige at stille nogle fotos af den lokale form for Rosenhovedet dværgpapegøje til min rådighed, herunder hosstående foto af 3 fugle, der holdes som burfugle. Fotoet viser den såkaldte ”Angola Rosenhovedet dværgpapegøje” (Agapornis roseicollis catumbella), som især er hjemmehørende i landets Benguela region. For almindelige mennesker ligner den umiddelbart til forveksling nominatformen, Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis roseicollis roseicollis), der stammer fra Namibia og Botswana samt Cape Province i Sydafrika, som vi kender så godt under beskyttede forhold i Europa og USA. Forskellene mellem underarten, der kommer fra Angola, og nominatformen er da også minimale, og indtrykket ”forstyrres” i øvrigt af, at der under beskyttede forhold er opstået – og fremavlet – talrige farvemutationer af nominatformen, også i forskellige grønne nuancer. Forskellene mellem underarten og nominatformen ville først rigtigt kunne identificeres, hvis begge slags fugle sad i hvert sit bur ved siden af hinanden og under de helt samme lysforhold – helst i naturligt dagslys - hvor man så med sikkerhed ville kunne se farveforskellene. Ikke desto mindre vil man – hvis man ser godt efter – på hosstående foto kunne se, at fuglenes røde farve på panden og over øjenbrynene er lidt dybere i farvetonen, nærmest skarlagenrøde (altså en generelt dybere farve i ansigtsmasken end den rosarøde maske, som man ser hos nominatformen). Den grønne farve på ryggen på de viste fugle virker også mere dyb og ren i farven, ligesom den blå overgump også forekommer dybere blå. Der skal lyde en stor tak til familien Monggaard for at have stillet dette og andre fotos af Angola Rosenhovedet dværgpapegøje til rådighed for www.birdkeeper.dk.
Jørgen Petersen
Konciperet/Opdateret: 04.10.2018/04.10.2018
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE
UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!
Nyhedsbrev 04.10.2018: Om www.birdkeeper.dk
Over lang tid har der ikke været bragt ret mange nye artikler, tekster eller fotos på www.birdkeeper.dk. Som det fremgår andet steds på hjemmesiden, så opbygges den successivt i takt med, hvad tiden tillader, og når lysten melder sig. Og tiden har ikke været til at arbejde med hjemmesiden, da jeg sammen med min hustru efter flere års tilløb for ca. 2 år siden købte et hus på landet, så vi kunne realisere vores drøm om at holde vores papegøjer under de helt optimale forhold. Vi er nu omsider ved at på plads med vores nybyggede fuglehus med tilhørende voliereanlæg. Jeg har selv designet og kravspecificeret hele anlægget på baggrund af min viden og mangeårige erfaringer med at holde papegøjer, og jeg har i den forbindelse forsøgt at undgå gentagelse af tidligere tiders begåede fejltagelser. Frem for alt har jeg forsøgt at undgå at springe over, hvor gærdet er lavest, ikke mindst i forhold til en ordentlig skadedyrssikring af hele anlægget fra starten. Det har været helt afgørende for mig at fokusere på fuglenes velfærd, trivsel, og løbende stimulation. Derfor kan alle fugle selv frit vælge at trække ind i fuglehuset (som kan opvarmes) fra deres udendørsvolierer, og der tilbydes løbende nye udfordringer, som det f.eks. kendes fra de toneangivende zoologiske haver. Jeg har endvidere forsøgt at sætte en ny standard for at holde fugle på deres vilkår og samtidig implementeret et nyt sundheds- og hygiejnekoncept med tilhørende formelle procedurer, processer og protokoller, der er grundlaget for at kunne opretholde et moderne, sundt og klinisk testet fuglehold af højeste kvalitet.
Tiden er nu inde til, at der på www.birdkeeper.dk og på dennes Facebook-side, www.facebook.com/birdkeeper.dk, bliver bragt en række nye mindre indlæg og fotos, og via sidstnævnte site er det muligt at ”abonnere” på nyhederne på denne hjemmeside.
Jeg håber, at de mange trofaste læsere vil hilse dette initiativ velkomment.
Jørgen Petersen
Konciperet/Opdateret: 04.10.2018/04.10.2018
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!
Nyhedsbrev 31.03.2018: Nyt fra vinterens ynglesæson 2017 / 18
Vinterynglesæsonen 2017/18 går på hæld, og for 3. år i træk er det lykkedes at få afkom af den Orangehovedet dværgpapegøje (Agapornis p. pullarius), som bl.a. på grund af sin meget specielle ynglebiologi af mange fugleholdere regnes for den måske sværeste papegøjeart at opdrætte under beskyttede forhold. Samtidig er der en høj dødelighed blandt ungfuglene, men for hver vellykkede ynglehistorie øges erfaringerne med håndteringen af denne i mange sammenhænge skrøbelige, men fantastisk smukke repræsentant for den afrikanske dværgpapegøjeslægt (Agapornis). Opdrættene i denne sæson er ligeledes sket inden for rammerne af Danish Parrot Conservation Initiative (DPCI), som har til formål målrettet og systematisk at arbejde med bevarelsen af udvalgte papegøjearter, der enten er sjældne i naturen, eller er sjældne blandt fugleholdere, da de kun forefindes i et fåtal blandt fugleholdere og dermed er sårbare. Årets afkom indgår i lighed med de tidligere sæsoners afkom i den stamme af fugle, som DPCI har under opbygning for at etablere den Orangehovedet dværgpapegøje som en regelmæssig ynglefugl i det danske fuglehold.
Jørgen Petersen
Konciperet/Opdateret: 31.03.2018/31.03.2018
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER
TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!
Del siden
