Slægten dværgpapegøjer (Agapornis)

Den vidunderligt smukke Orangehovedet dværgpapegøje (Agapornis p. pullarius) repræsenteret af en voksen hanfugl

Hvor mange arter findes der egentlig?

Jeg bliver af og til spurgt om, hvor mange arter dværgpapegøjer (slægten Agapornis), der findes, og må hertil svare, ”det kommer an på …”. 

Svaret afhænger bl.a. af, hvilke forudsætninger man lægger til grund for et sådant svar; baserer man sig på et rent videnskabeligt grundlag, eller tager man udgangspunkt i oplysninger fra diverse forfattere af bøger om papegøjer, hvor forfatterne af og til tager sig visse friheder, hvilket ikke alene gælder i forhold til dværgpapegøjer. Som eksempel på en sådan ”frihed” kan nævnes de såkaldte ”Blue Bonnet”-parakitter som i Joseph M. Forshaws værk, ”Parrots of the World”, 1. udgave fra 1973, (ISBN 0 7018 0024 0), rubriceres som tilhørende slægten Sangparakitter (Psephotus), men som rent videnskabeligt allerede i 1973 var rubriceret som en selvstændig slægt, Blåmasket parakit (Northiella), som følge af, at disse fugle har en i forhold til de øvrige Sangparakit-arter forskellig vingeformel. J. L. Albrecht-Møller rubricerede da også ”Blue Bonnet”-parakitterne under den monotypiske Northiellea-slægt i sit storslåede værk, ”Papegøjebogen”, der udkom i perioden 1966 -1973. 

Da videnskaben fortløbende udforsker naturen, herunder de enkelte arters tilhørsforhold til slægtsgrupper, etc., afhænger svaret på det stillede spørgsmål tillige af, hvornår man bliver spurgt, da den biologiske klassifikation (taksonomi) ændrer sig over tid. Samtidig åbner ny viden omkring genetiske forhold (DNA) kombineret med nye teknologiske muligheder for indtil nu helt ukendte horisonter. Det gør sig også gældende i forhold til Psittaciformes (ordenen Papegøjer), hvor eksempelvis de forskellige arter af Blåpandede Araer i forbindelse med den seneste forskning ikke længere tilhører slægten Ara (som det f.eks. ligeledes fremgår af Joseph M. Forshaws værk, ”Parrots of the World”), men har fået sin egen slægt kaldet Diopsittaca, og dermed i dag fremstår som en ”mellemgruppe” mellem slægterne Ara og Aratinga (kilehaleparakitter). 

For så vidt angår slægten Agapornis (dværgpapegøjer), så har man i gennem flere år talt om 6 arter samt en række underarter, da arterne med hvid øjenring (personatus, fischeri, nigrigenis og lilianae) er blevet betragtet som en art (personatus) med tilhørende 3 underarter. Hvis man tager udgangspunkt i den nugældende videnskabelige biologiske klassifikation, så er det rigtige svar, at der findes 9 forskellige arter dværgpapegøjer, jf. ”The Howard and Moore Complete Checklist of the Birds of the World” fra 2003 (3. udgave). Denne publikation har erstattet 16-binds værket, ”Check-list of Birds of the World”, eller blot kendt under betegnelsen, “Peter's Check-list”, som blev forestået af den amerikanske ornitolog, James Lee Peters, m.fl.  “Peter's Check-list” blev færdiggjort i 1987, hvor ca. halvdelen af bindene var mere end 50 år gamle, og Peters selv havde været død i mange år. ”The Howard and Moore Complete Checklist of the Birds of the World” fra 2003 er således den nye ”bibel” for alverdens videnskabsmænd, forskere, ornitologer, etc. Her er alle verdens fuglearter, herunder papegøjer, fordelt på den seneste, anerkendte taksonomi, som omfatter 364 papegøjearter fordelt på 85 slægter inden for ordenen Papegøjer. 

Slægten Agapornis - Selby, 1836 - på dansk dværgpapegøjer, består således - i følge den gældende ”The Howard and Moore Complete Checklist of the Birds of the World” - af følgende 9 arter:

Arter med synlig kønsforskel (dimorfisme): 

Agapornis canus - Gråhovedet dværgpapegøje

A. c. canus (J.F. Gmelin, 1788), Gråhovedet dværgpapegøje, som er nominatformen, der kommer fra Madagascar med undtagelse af den sydlige del). Følgende underart er anerkendt:

A. c. ablectaneus - Bangs, 1918, Blågråhovedet dværgpapegøje, som kommer fra den sydlige del af Madagascar (direkte op til nominatformens udbredelsesområde). Den afviger fra nominatformen ved at være en smule større og ved, at hannen, i stedet for at have perlegrå fjer i hovedet, har tydelige blålige grå fjer. Hunnerne kan forekomme ens.  

Agapornis pullarius - Orangehovedet dværgpapegøje

A. p. pullarius (Linnaeus, 1758), Orangehovedet dværgpapegøje, som er nominatformen med et udbredelsesområde fra den sydlige del af Guinea til Sudan, den vestlige del af Zaire og den nordvestlige del af Angola. Følgende underart er anerkendt:

A. p. ugandae - Neumann, 1908, Uganda Orangehovedet dværgpapegøje, der kommer fra det vestlige Etiopien til det nordvestlige Tanzania og det østlige Zaire. Afviger fra nominatformen ved at have noget lysere blå farve på overryggen, og hunnernes overgump er undertiden grøn med blåt skær. Kan kun adskilles fra nominatformen, hvis man betragter dem direkte over for hinanden. Udbredelsesområdet omkranset af det område, som nominatformen lever i.

Agapornis taranta (Stanley, 1814),Taranta dværgpapegøje, Abessinsk     
          dværgpapegøje eller  Bjergpapegøje, som kommer fra Eritrea og 
          Etiopien.

Arter uden synlig kønsforskel (monomorfisme): 

Agapornis swindernianus - Grønhovedet dværgpapegøje

A. s. swindernianus (Kuhl, 1820), Grønhovedet dværgpapegøje, som er nominatformen, der lever i Liberia, Elfenbenskysten og Ghana. Der er anerkendt følgende underarter:

A. s. zenkeri - Reichenow, 1895, Zenkers Grønhovedet dværgpapegøje, der kommer fra Cameroon og Gabon strækkende sig til den sydvestlige del af den Central Afrikanske Republik og den centrale del af Congo. Adskiller sig bl.a. fra nominatformen ved, at det gullige (brunlige) nakkebånd i stedet er orangerødt og noget bredere, hvortil kommer, at næbbet er noget mere lyst hornfarvet.

A. s. emini - Neumann, 1908, Ituri eller Emins Grønhovedet dværgpapegøje, som kommer fra den nordlige, centrale og østlige del af Zaire samt det vestlige Uganda. Den skulle være mørkere i farverne og have et større - og mere kurvet - næb.

Agapornis roseicollis - Rosenhovedet dværgpapegøje

A. r. roseicollis (Vieillot, 1817), Rosenhovedet dværgpapegøje, der er nominatformen, som kommer fra Namibia samt den nordvestlige del af Cape Province. Følgende underart er anerkendt:

A. r. catumbella - B.P. Hall, 1952, Angola Rosenhovedet dværgpapegøje, der kommer fra den sydvestlige del af Angola. Den adskiller sig fra nominatformen ved at have en dybere farvetegning i masken, men i øvrigt lysere end nominatformen.

Og så til de 4 arter med hvid øjenring:

Agapornis fischeri - Reichenow, 1887, Rødhovedet eller Fischers dværgpapegøje, der er udbredt fra Rwanda og Burundi til den nordvestlige del af Tanzania. 

Agapornis personatus - Reichenow, 1887, Sorthovedet dværgpapegøje, der lever i det nordøstlige samt den centrale del af Tanzania. 

Agapornis lilianae - Shelley, 1894, Jordbærhovedet eller Nyassa dværgpapegøje, der lever i det sydlige Tanzania, nordvestlige Mozambique, sydlige Malawi, østlige Zambia og nordlige Zimbabwe.

Agapornis nigrigenis - W.L. Sclater, 1906, Sodbrunhovedet eller Sortkindet dværgpapegøje, der har et meget lille udbredelsesområde fra det sydvestlige Zambia til det nordvestlige Zimbabwe. 

Som det ses af ovennævnte, så betragter de gældende videnskabelige optegnelser arterne med hvid øjenring som selvstændige arter. Fischeri, lilianae og nigrigenis er altså ikke at betragte som underarter af personatus. Det er min personlige opfattelse, at selv om de 4 arter med hvid øjenring umiddelbart kan ligne hinanden, så er personatus nærmest beslægtet med fischeri, og nigrigenis er nærmest beslægtet med lilianae, hvilket jeg bygger på anatomiske og fænotypiske – samt adfærdsmæssige - ligheder. 

For så vidt angår Taranta dværgpapegøjen, så har der tidligere været omtalt en underart til nominatformen, nemlig Agapornis taranta nana (O. Neumann, 1931), eller Lille Taranta dværgpapegøje, men den er ifølge den gældende videnskabelige taksonomi ikke anerkendt som en selvstændig underart. Denne underart skulle have været kendetegnet ved at være synligt mindre end nominatformen - også i ekstremiteterne - samtidig med, at fjerdragten skulle være markant mere glansfuld. Udbredelsesområdet ligger direkte op ad nominatformens. 

Ituri eller Emins Grønhovedet dværgpapegøje betragtes i dag af visse forfattere som værende en del af underarten Agapornis s. zenkeri, men altså ikke ifølge den gældende videnskabelige taksonomi. 

Flere nye bøger om slægten Agapornis (dværgpapegøjer) omtaler slet ikke underarten, Angola Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis r. catumbella), selv om det er den senest opdagede underart, men den anerkendes fortsat som en selvstændig underart af den gældende videnskabelige taksonomi. På side 77 i David Aldertons, ”Lovebirds – Their Care and Breeding”, den første udgave fra 1979 (ISBN 0 903264 39 0), kan man i øvrigt se et farvefoto af denne underart. 

For nogle af ovennævnte underarters vedkommende forekommer artsbestemmelsen at være sket på et spinkelt grundlag, og det er min personlige opfattelse, at denne disciplin kan være forbundet med store usikkerhedsmomenter, da naturen også udviser variationer inden for den enkelte art. En anden problemstilling er, at der for så vidt angår en række af underarterne udvises så lille en forskel i forhold til nominatformen, at de i fugleholdene rundt omkring i verden sandsynligvis er blevet blandet. 

Det vil blive spændende at se, hvilket resultat videnskaben kommer til, når den kommende udgave af ”The Howard and Moore Complete Checklist of the Birds of the World” forventeligt udgives i 2011.

Appendiks

Sodbrunhovedet dværgpapegøje også kaldet Sortkindet dværgpapegøje (Agapornis nigrigenis) - udfarvet voksenfugl

Den biologiske klassifikation er en systematisk metodik til klassificering af alle levende væsner i en ”træstruktur”. Den moderne systematik blev grundlagt af svenskeren, Carolus Linnaeus (Carl von Linné) og dokumenteret i den epokegørende publikation, ”Systema Naturae” (1. udgave fra 1735), hvor planter og dyr er beskrevet. Systemet har samme grundlæggende betydning for biologien som det periodiske system (systematik for beskrivelse af grundstoffer) har for kemien. Systemet er løbende blevet udvidet siden, og indeholder i forhold til papegøjerne følgende relevante kategorier:

         ·   Klasse 
         ·   Orden 
         ·   Familie (Underfamilie)
         ·   Slægt
         ·   Art (Underart/Race).

Grundlaget for hele kategoriseringen er, at ethvert levende væsen tilhører en art, som dermed bliver den grundlæggende systematiske enhed. Arter , der ligner hinanden tilhører en slægt , som igen samles i en højere kategori, osv. Artsbegrebet er i øvrigt ikke entydigt, og det biologiske artsbegreb kan være besværligt at anvende i praksis, da det er for upræcist eftersom det indplacerer individer, der sammen kan få fertilt afkom inden for samme art, hvilket Agapornis-arterne med hvid øjenring kan, hvorfor bl.a. Gottlieb Gaiser og Bodo Ochs i bogen ”Die Agapornis-Arten und ihre Mutationen” fra 1995 (ISBN 3-9803274-1-8) betragter fischeri, lilianae og nigrigenis som underarter til personatus, hvilket de to forfattere tillige mener understøttes af det faktum, at recessive farvemutationer også slår igennem til 1. hybridgeneration. Med tiden er der skabt en række andre artsbegreber, bl.a. det Kladistiske artsbegreb, der kendetegnes ved at tage udgangspunkt i evolutionære slægtskaber mellem levende væsner og lægger vægt på objektiv, kvantitativ analyse, snarere end subjektive beslutninger truffet af taksonomer.

De betydelige ændringer i de taksonomiske vurderinger skyldes primært feltstudiebøger, hvis forfattere oplever forskelle, som de vurderer, er af videnskabelig værdi, og som har været – eller ikke været – gjort til genstand for en formel gennemgang af en taksonom og/eller nøje studier af DNA. Sådanne studier kan være ekstremt forvirrende for de fleste mennesker og kompliceres af, at sådanne studier baseres på mtDNA (prøver, der udtages fra mitochondrial-delen af genomet og som udelukkende kommer fra mødrene afstamning/slægtsskabslinie). Studier med anvendelse af nukleare gener, som også involverer de fædrene gener, bliver stadigt mere udbredte, og de har en tendens til at udvise noget anderledes resultater. Når dokumentation, der kommer fra begge områder af genomet (både fædrene og mødrene sider) tyder på, at der er en fælles konklusion, vil de måske blive endnu mere troværdige. Der er imidlertid også problemer med stikprøvemetoder, prøvestørrelser og endda fejlagtig identifikation af enheder, hvorfra prøverne bliver indsamlet. Dette betegnes af forskere som værende lidt af et mareridt. Vi kan forvente, at der går et par årtier, før de konklusioner, som man er nået til nu, vil være fuldt dokumenterede og accepterede, selv om der sandsynligvis vil ske foreløbige anerkendelser af arter og deres indplacering i klassifikationen. Den nyeste viden og teknologi flytter således konstant menneskets grænser for sin viden om naturens øvrige levende væsener.

Ligesom taksonomien ændrer sig over tid, ændrer nomenklaturen (den videnskabelige navngivning af arter) sig også, men man skal følge de regler (Code of Zoological Nomenclature), som udstikkes af den internationale nomenklaturkommission (ICZN). Samme kommission har tillige nedsat et navneudvalg, som fører den officielle liste over, hvilke artsnavne (latinske og engelske), der er gældende. For danske navne findes en navnegruppe nedsat i fællesskab af Danske Fugleforeninger, Dansk Ornitologisk Forening, Zoologiske Have og – ikke mindst – Zoologisk Museum. Den danske navneliste, "Danske navne på alverdens fugle", markedsføres via de fire interessenter. Navnelisten revideres med mellemrum. Internationalt slår navneændringer ikke kun igennem i forhold til de videnskabelige navne (latin), men også i forhold til national navngivning. I England har den Sorthovedet dværgpapegøje (Agapornis personatus) i mange år mest været kendt under navnet, Masked Lovebird, men i dag er det tidligere, mindre kendte, navn, Yellow-Collared Lovebird, blevet den korrekte videnskabelige artsbetegnelse på engelsk.


Jørgen Petersen

Konciperet/Opdateret: 25.12.2009/01.01.2016

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!

Del siden