Taranta dværgpapegøje (Agapornis taranta) - Mørkfaktor – D Grøn og DD Grøn

Mørkegrøn (D Grøn) Agapornis taranta (1,0). Generelt set fremtræder fuglen mørkere i hele sin grønne fjerdragt, som ikke changerer i så mange grønne nuancer. Den grønne farve kan virke lidt blålig og dermed mere ”kold” i farvetonen

Mørkegrøn (D Grøn) Agapornis taranta (1,0). Generelt set fremtræder fuglen mørkere i hele sin grønne fjerdragt, som ikke changerer i så mange grønne nuancer. Den grønne farve kan virke lidt blålig og dermed mere ”kold” i farvetonen

Som det allerede er anført andetsteds, så er www.birdkeeper.dk ikke et forum for mutationsfugle på nær et par enkelte undtagelser. En af disse undtagelser er mørkfaktor farvemutationerne, der er opstået hos Agapornis taranta (Taranta dværgpapegøje). Jeg har altid været en stor fan af denne art, så da jeg for et par år siden så den Olivengrønne farvemutation for første gang, faldt jeg pladask for den, og jeg kunne herefter ikke få denne meget smukke farvemutation ud af mine tanker. Imidlertid var det ikke på det pågældende tidspunkt umiddelbart muligt at anskaffe denne farvemutation i Danmark, hvilket jeg jo egentlig godt kan forstå, for når man ejer denne farvemutation, der er så smuk, så vil man naturligvis ikke af med den. Det lykkedes mig derfor først i foråret 2010 at komme ”et stykke ad vejen”, da jeg anskaffede et par Mørkegrønne farvemutationer hos en hollandsk opdrætter, hvor jeg egentlig kun havde aftalt at hente en række vildtfarvede eksemplarer. I løbet af samme sommer kom jeg i kontakt med en belgisk fugleholder, der også gjorde sig inden for mørkfaktor farvemutationer af Agapornis taranta. I september 2010 – i forbindelse med for BVA Masters 2010 – gik turen derfor også til denne belgiske fugleholder. Udover Mørkegrønne farvemutationer havde han også et pragteksemplar af den Olivengrønne farvemutation siddende, og det kriblede i mine fingre for at få denne utroligt store og smukke fugl med hjem til Danmark. Det skete ikke uden sværdslag, og fuglen endte med at blive den indtil nu dyreste dværgpapegøje, som jeg har købt, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt. 

I denne artikel benyttes primært de gængse danske farvemutationsbetegnelser for disse mørkfaktor-fugle, som henholdsvis er Mørkegrøn og Olivengrøn. De gældende internationale betegnelser for disse farvemutationer er dog ”D Grøn” (D = det engelske ord Dark = mørk) for Mørkegrøn og ”DD Grøn” (DD = Double Dark = dobbelt mørk) for Olivengrøn. 

Den Olivengrønne farvemutation blandt slægten dværgpapegøjer (Agapornis) opstod i øvrigt først hos den Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis r. roseicollis), nemlig helt tilbage i 1968 i Australien, og fra begyndelsen af 1980’erne arbejdede jeg med mørkfaktor farvemutationer hos denne art, hvorfor Mørkegrønne og Olivengrønne farvemutationer således ikke var helt ukendte for mig. 

Mørkegrøn (D Grøn) Agapornis taranta (0,1). Generelt set fremtræder fuglen mørkere i hele sin grønne fjerdragt, som ikke changerer i så mange grønne nuancer. Den grønne farve kan virke lidt blålig og dermed mere ”kold” i farvetonen

Mørkegrøn (D Grøn) Agapornis taranta (0,1). Generelt set fremtræder fuglen mørkere i hele sin grønne fjerdragt, som ikke changerer i så mange grønne nuancer. Den grønne farve kan virke lidt blålig og dermed mere ”kold” i farvetonen

Farvebeskrivelse

Mørkhedsfaktoren er alene en strukturel ændring i fuglens grønne fjer (se nedenfor), hvilket medfører, at fugle, der bærer denne egenskab, for det menneskelige øje fremtræder enten mørkegrøn eller olivengrøn i forhold til den vildtfarvede Agapornis taranta (for en farveskrivelse af den vildtfarvede fugl henvises til særskilt artikel om Taranta dværgpapegøjen på www.birdkeeper.dk). 

Nedenfor følger en farvebeskrivelse af den ”grønne serie” af mørkfaktor farvemutationer inden for Agapornis taranta

Mørkegrøn farvemutation (D Grøn):

Hannen: Panden indtil den forreste del af overhovedet (isse) og en smal ring omkring øjnene er røde. Kinder, hals og halssider er dybt mørkegrønne, der gradvist går over i en lidt lysere nuance på brystet, maven (bugen), kropssider, undergump og hale. Ryg og vingedækfjer mørkegrønne. Overhaledækfjer ligeledes mørkegrønne, underhaledækfjerene er en nuance lysere. Øvrige farver er som hos den vildtfarvede fugl.


Hunnen: Hunfuglen mangler helt de røde fjerfarver i panden og omkring øjnene, men har i stedet i stedet en smal og meget lidt påfaldende grøn fjerring rundt om øjnene. Undervingedækfjer er sorte med mørkegrønt. Den øvrige del af fuglen ligner den mørkegrønne han. 

Det kan være svært for det utrænede øje at se, at der er tale om en Mørkegrøn farvemutation. Denne farvemutation vil være lettere at udpege, når man har et vildtfarvet eksemplar siddende ved siden af. Det er i øvrigt mit indtryk, at den Mørkegrønne farvemutations fjerdragt ikke changerer i samme varme (smaragd)grønne nuancer, som man ser det i fjerdragten hos den vildtfarvede fugl. 

Jeg har i øvrigt en Mørkegrøn hanfugl, som ved visse lysindfald har et tydeligt olivengrønt skær i hovedet og på halssider, som kan ses nedenfor. 

Olivengrøn farvemutation (DD Grøn):

Hannen: Panden indtil den forreste del af overhovedet (isse) og en smal ring omkring øjnene er røde. Kinder, hals og halssider olivengrønne, som gradvist går over i en lidt lysere nuance på brystet, maven (bugen), kropssider, undergump og hale. Ryg og vingedækfjer olivengrønne. Overhaledækfjer olivengrønne, underhaledækfjerene er en anelse lysere. Øvrige farver er som hos den vildtfarvede fugl.

Hunnen: Hunfuglen mangler helt de røde fjerfarver i panden og omkring  øjenene, men har i stedet en smal og meget lidt påfaldende olivengul fjerring rundt om øjnene. Undervingedækfjer er sorte med olivengrønt. Den øvrige del af fuglen ligner den olivengrønne han.

Mørkegrøn (D Grøn) Agapornis taranta (1,0). Generelt set fremtræder fuglen mørkere i hele sin grønne fjerdragt, som ikke changerer i så mange grønne nuancer. Den grønne farve kan virke lidt blålig og dermed mindre varm i farvetonen. Her ses en af mine egne avlshanner, der hvis man ser den i sollys faktisk virker olivengrøn, og kan henlede tankerne på en DF Misty (jf. nedenfor)

Mørkegrøn (D Grøn) Agapornis taranta (1,0). Generelt set fremtræder fuglen mørkere i hele sin grønne fjerdragt, som ikke changerer i så mange grønne nuancer. Den grønne farve kan virke lidt blålig og dermed mindre varm i farvetonen. Her ses en af mine egne avlshanner, der hvis man ser den i sollys faktisk virker olivengrøn, og kan henlede tankerne på en DF Misty (jf. nedenfor)

Lidt historie

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår mørkfaktor fugle opstod hos Agapornis taranta, men flere kilder peger på, at den opstod i Holland i begyndelsen eller midten af 1990’erne. Den Mørkegrønne farvemutation afviger kun ganske lidt fra den vildtfarvede fugl, hvorfor den måske i virkeligheden har eksisteret i endnu længere tid, dog uden at have været erkendt. 

For ikke-kyndige fugleholdere er det ofte sådan, at man skal have adgang til flere fugle, før man med fuldstændig sikkerhed kan afgøre, at der er tale om den Mørkegrønne farvemutation. Man kan nemlig ikke så let - som man f.eks. kender det fra den Mørkegrønne farvemutation hos den Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis r. roseicollis) - afgøre, at der er tale om en Mørkegrøn farvemutation ved blot at se på fuglens blå overhaledækfjer, der hos den Mørkegrønne Agapornis r. roseicollis er tydeligt mørkeblå, medens de er lys (himmel)blå hos den vildtfarvede A. r. roseicollisA. taranta har nemlig ikke nogen blå overhaledækfjer, idet dette område på fuglen – ligesom resten af kroppen – er grøn. 

Når talen falder på den Olivengrønne farvemutation, så er der dog ingen tvivl, den adskiller sig synligt meget fra såvel den vildtfarvede som den Mørkegrønne Agapornis taranta.

Mørkegrøn (D Grøn) Agapornis taranta (0,1). Generelt set fremtræder fuglen mørkere i hele sin grønne fjerdragt, som ikke changerer i så mange grønne nuancer. Den grønne farve kan virke lidt blålig og dermed mindre varm i farvetonen. Her ses en af mine egne avlshunner. Jeg har ikke set ovennævnte olivengrønne skær på de mørkegrønne hunner

Mørkegrøn (D Grøn) Agapornis taranta (0,1). Generelt set fremtræder fuglen mørkere i hele sin grønne fjerdragt, som ikke changerer i så mange grønne nuancer. Den grønne farve kan virke lidt blålig og dermed mindre varm i farvetonen. Her ses en af mine egne avlshunner. Jeg har ikke set ovennævnte olivengrønne skær på de mørkegrønne hunner

Arvelighed

Mørkfaktor formerne af Agapornis taranta er - ligesom for øvrige farvemutationers vedkommende - ikke udtryk for en selvstændige arter, men er resultatet af en ændring af arveanlæggene hos den vildtfarvede Agapornis taranta. Denne genetiske ændring giver sig udslag i en anden fænotype (fjerdragtens fremtoning), som afviger fra den vildtfarvedes udseende ved hovedsageligt at have en mørkere grøn, subsidiært olivengrøn, fjerdragt i stedet for – som i naturen – hovedsageligt at være smaragdgrøn, hvortil kommer, at ændringerne er arvelige. 

Mørkfaktor formerne af Agapornis taranta er såkaldte dominante farvemutationer, hvilket vil sige, at de ”overstyrer” den grønne farve hos den vildtfarvede Agapornis taranta. Mere præcist så er mørkfaktor-fuglene ufuldstændigt dominante farvemutationer, og fugle med denne arvelighed ikke kan være split for Mørkegrøn eller Olivengrøn (den mørke faktor kan altså ikke være skjult i en fugls arveanlæg (genotype) uden at være synlig i fænotypen). 

Mørkegrøn betegnes som enkelt faktor mørk eller ”D Grøn”, og Olivengrøn betegnes som dobbelt faktor mørk eller ”DD Grøn”. Da kromosomer forekommer parvis, kan en fugl ikke have mere end to mørkhedsfaktorer, idet der muteres èn gang på hvert kromosom. 

Nedarvningen af mørkhedsfaktoren er knyttet til andre kromosomer end kønskromosomerne, de såkaldte også for autosomer, og betegnes som autosomal nedarvning i modsætning til kønsbunden arvelighed, hvor nedarvingen er knyttet til fuglens kønskromosomer. 

Den mørke faktor skyldes ikke – hvad man ellers skulle tro - et højere indhold af eumelanin (det mørke pigment) i fjeren, men er en strukturel ændring af fjeren i form af en formindskelse af fjerens ”spongy zone”. Den sorte melamin i fjerens midte påvirker dermed i større grad refleksionen af de blå farver i ”spongy zonen”, som bliver mørkere, hvorefter man får en Mørkegrøn fugl. Bliver ”spongy zonen” endnu mindre, så bliver resultatet en endnu mørkere fugl, altså en Olivengrøn. Da det alene er ”spongy zonen” i fuglens fjer, der påvirkes ved muteringen, så ændres farven på mørkfaktor fuglens næb, øjenfarve, fødder og kløer ikke, hvilket betyder, at farven på fuglens fødder og kløer er den samme, som hos den vildtfarvede fugl. Det samme gælder den røde farve i pande og omkring øjnene på hanfuglen (som jo ikke er farvet med eumelamin, men med psittacin, hvorfor den ikke påvirkes). 

Som følge af de strukturelle ændringer specielt hos den Olivengrønne mutation, så bliver afstanden større mellem den enkelte fjers stråler og bistråler, hvilket betyder, at en Olivengrøn farvemutation fremstår med en mere ”grovkornet” og løsere fjerdragt, der slet ikke er så tætsiddende (glat) og stram, som hos den vildtfarvede fugl. Af den grund kan det derfor heller ikke anbefales at parre Olivengrøn på Olivengrøn, da det bliver endnu mere synligt ved denne konstellation. 

Efter de gængse arvelighedsregler for de mørke faktorer, arves denne egenskab således: 

Sammenparring

Matematisk gennemsnit for avlsresultat

Bemærkning


1,0 (evt. 0,1)

1,0 (evt. 0,1)



Grøn

Mørkegrøn (enkelt faktor)

50 % Grøn (uden mørk faktor) 50 % Mørkegrøn (enkelt faktor)


Mørkegrøn (enkelt faktor)

Mørkegrøn (enkelt faktor)

25 % Grøn (uden mørk faktor) 50 % Mørkegrøn (enkelt faktor) 5 % Olivengrøn (dobbelt faktor)

Denne kombination er at foretrække, da det giver dobbelt faktor fugle af bedre kvalitet.

Grøn

Olivengrøn (dobbelt faktor)

100 % Mørkegrøn (enkelt faktor)


Mørkegrøn (enkelt faktor)

Olivengrøn (dobbelt faktor)

50 % Mørkegrøn (enkelt faktor) 50 % Olivengrøn (dobbelt faktor)


Olivengrøn (dobbelt faktor)

Olivengrøn (dobbelt faktor)

100 % Olivengrøn (dobbelt faktor)


Anmærkning:

Mørkfaktor farvemutationer arves ufuldstændigt dominant, hvorfor en mørkfaktorfugl aldrig kan være split for Mørkegrøn eller Olivengrøn. Fuglens arvemasse er med andre ord altid synlig i fjerdragten i modsætning til f.eks. de recessive farvemutationer, hvilket gør det lettere som opdrætter at arbejde med denne form for farvemutationer.

Olivengrøn (DD Grøn) Agapornis taranta (1,0). Her ser man tydeligt en forskel i forhold til den vildtfarvede fugl, idet hele den grønne fjerdragt er erstattet af en ren olivengrøn farve. Bemærk hvor grovkornet fjerdragten fremtræder

Olivengrøn (DD Grøn) Agapornis taranta (1,0). Her ser man tydeligt en forskel i forhold til den vildtfarvede fugl, idet hele den grønne fjerdragt er erstattet af en ren olivengrøn farve. Bemærk hvor grovkornet fjerdragten fremtræder

Den mørke faktor kan også forefindes hos fugle med blå fjerdragt, som man f.eks. kan se hos den blå farvemutation af Sorthovedet dværgpapegøje (Agapornis personatus), som når den tilføres en enkelt mørk faktor betegnes Koboltblå (internationalt navn: ”D Blå”) og ved to mørke faktorer betegnes Mauve (internationalt navn: ”DD Blå”).

Mørkegrønne fugle af høj kvalitet kan uden forbehold anvendes ved avlen af vildtfarvede eksemplarer, da de vildtfarvede fugle, der kommer fra en parring af Mørkegrøn med Mørkegrøn ofte kan være mere modstandsdygtige og stærkere. Denne konstellation af to Mørkegrønne fugle giver både vildtfarvede, Mørkegrønne og Olivengrønne unger uden, at det påvirker den vildtfarvede fugl. Samtidig er fordelen ved den dominante arvelighed, at fuglens genetiske potentiale altid er synligt i modsætning til, når man arbejder med de recessive farvemutationer. Enhver fugls genetiske baggrund er derfor umiddelbart synlig på baggrund af fuglens udseende.

Olivengrøn (DD Grøn) Agapornis taranta (0,1). Her ser man tydeligt en forskel i forhold til den vildtfarvede fugl, idet hele den grønne fjerdragt er erstattet af en ren olivengrøn farve. Bemærk hvor grovkornet fjerdragten fremtræder

Olivengrøn (DD Grøn) Agapornis taranta (0,1). Her ser man tydeligt en forskel i forhold til den vildtfarvede fugl, idet hele den grønne fjerdragt er erstattet af en ren olivengrøn farve. Bemærk hvor grovkornet fjerdragten fremtræder

Kort om andre farvemutationer hos Agapornis taranta

Farvemutationer er i stadig udvikling, og det gælder også i forhold til Agapornis taranta. Her skal blot meget kort omtales nogle af de øvrige farvemutationer, som er opstået hos denne art: 

Misty 
Den såkaldte Misty (direkte oversat fra engelsk betyder ”misty” diset, tåget, eller sløret) farvemutation er også er opstået i Holland. Den er kendetegnet ved, at fjerdragtens normale mængde af eumelanin er reduceret med omkring 20 %, hvorfor de fremtræder noget lysere grønne end den vildtfarvede Agapornis taranta, hvorved man kan sige, at det er den diametrale modsætning til mørkfaktor farvemutationerne.
 

Misty farvemutationen fås både i enkeltfaktor og dobbeltfaktor og er også ufuldstændig dominant, hvilket betyder, at der ikke findes splitfugle, og nedarvingen er ligeledes autosomal. 

Det bør tilstræbes udelukkende at opdrætte Misty farvemutationer uden mørkhedsfaktorer, da kun sådanne fugle viser Misty faktoren tydeligt. Misty farvemutationen viser sig som en afbleget (mat) Olivengrøn fjerdragt med et let lysebrunt anstrøg. Dette ses især tydeligt, når der er tale om dobbeltfaktor Misty fugle. 

Den vildtfarvede Agapornis taranta optræder med en omfattende vifte af grønlige nuancer i fjerdragten, fra lysegrøn til næsten mørkegrøn, vel at mærke uden, at der er tale om fugle med mørkhedsfaktoren. Det kan derfor i mange situationer være vanskeligt bestemme Misty farvemutationen, og det vil for den nye fugleholder være en udfordring at skelne en EF Misty fra en mørk variant af den vildtfarvede Agapornis taranta. Næsten helt umuligt bliver det at bestemme fugle, der er tilført mørkhedsfaktoren. Den nemmeste måde at kategorisere DF Misty er, hvis de ikke er blandet med andre former for farvemutationer.

Fallow (Falbe)
Falbe farvemutationen opdeles i to forskellige typer, nemlig:
 

Bronze Fallow, der ligeledes nedarves autosomalt recessiv i forhold til den vildtfarvede Agapornis taranta. Denne farvemutation opstod ligeledes i Holland i midten af 1990’erne. De sorte fjer er nærmest brunlige på denne farvemutation og hannens røde hovedfarve er lysere.

Pale Fallow, der er en farvemutation, som nedarves autosomal recessiv i forhold til den vildtfarvede Agapornis taranta. Den opstod hos den tyske opdrætter Wilhelm Schoon allerede i 1999, og da fuglen er nærmest helt gullig med røde øjne, troede man, at der var tale om en Lutino, hvilket ikke var tilfældet. Oprindeligt fik W. Schoon denne farvemutation efter et vildtfarvet par, men fuglen døde desværre af en byld allerede året efter. I 2005 fik W. Schoon endnu en sådan gullig hanfugl, som det sammen med endnu en hunfugl er lykkedes at lave splitfugle på ved at parre dem ind med vildtfarvede fugle.  

Begge mutationer kendetegnes ved den røde øjenfarve, og er en form for albinisme (hvilket også kan ses på føddernes og kløernes lyse farve), dog er fuglen ikke hvid, men har i kraft af en kraftig eumelamin reduktion en lys grøn kropsfarve. 

Lutino 
Det siges, at der er opstået en Lutino farvemutation af Agapornis taranta i Portugal, som altså skulle være en fugl med Ino faktor. I skrivende stund har jeg ikke yderligere oplysninger om denne fugl, men det er givet, at Agapornis taranta i lighed med de øvrige Agapornis-arter har potentialet til, at der kan opstå en Lutino form. For et par år siden skulle en Lutino fugl ligeledes være opstået i Belgien, men den døde allerede efter et par måneder.

Der er også beretninger om recessive Gulbrogede farvemutationer ligesom der også skulle findes – sandsynligvis - modifikationer, der har røde strubefjer.

Olivengrøn (DD Grøn) Agapornis taranta (1,0), en af mine egne avlsfugle

Olivengrøn (DD Grøn) Agapornis taranta (1,0), en af mine egne avlsfugle

Målrettet avlsarbejde med mørkhedsfaktoren baseret på kvalitet

Opdræt af mørkfaktor farvemutationer byder sjældent på problemer, dog skal det nævnes, at da mørkfaktor farvemutationer af Agapornis r. roseicollis for alvor kom til Danmark i løbet af 1980’erne, så var der store problemer med denne farvemutation som følge af indavl. Det gav sig bl.a. udslag i, at de Olivengrønne eksemplarer af denne art undertiden var ekstremt små af størrelse ligesom man ofte kunne se fugle med skæve og indadvendte fødder og tæer. Det er derfor også i forbindelse med avl af mørkfaktor farvemutationer af Agapornis taranta vigtigt at holde den vildtfarvede form inde i avlsarbejdet for til stadighed at sikre et sundt genetisk materiale. 

Det er samtidig anbefalelsesværdigt at avle Mørkegrøn på Mørkegrøn, da kvaliteten af de Olivengrønne fugle oftere vil være synligt bedre, frem for at parre Olivengrøn på Olivengrøn for at få flest mulige Olivengrønne fugle på kortest mulig tid. Resultatet af sådan selektiv avl med Mørkegrøn på Mørkegrøn for at få Olivengrøn er, at man kan fremelske Olivengrønne fugle, der har en fjerdragt, som er mindre ”grovkornet”, end de fugle, som bliver resultatet af sammenparring af to Olivengrønne fugle. 

Forudsætningen for mutationsfugle af høj kvalitet er som nævnt, at man altid har rådighed over vildtfarvede fugle af høj kvalitet. Derfor arbejder jeg også inden for inden for Agapornis taranta med 2 stammer, dels en fuldstændig ”mutationsfri” vildtfarvet stamme, dels en stamme, der indeholder mørkhedsfaktoren, enten som enkelt eller dobbelt faktor. Den ”mutationsfri” stamme bruges som referencegrundlag i forhold til den vildtfarvede fugl, og stammen med mørkhedsfaktoren vil blive suppleret op med fugle fra den ”mutationsfri” stamme efter behov. 

I modsætning til hvad der eksempelvis gælder for farvemutationer inden for dværgpapegøjearterne med hvid øjenring (Agapornis personatus, Agapornis fischeri, Agapornis nigrigenis og Agapornis lilianae), så er der ikke i forhold til Agapornis taranta problemer med, om disse fugle er artsrene. Alligevel bør man tilstræbe alene at købe sine fugle hos seriøse opdrættere, der 

  • har specialiseret sig inden for Agapornis taranta og dens farvemutationer
  • kan fremvise artstypiske forældrefugle
  • fører nøje stambog over avlsmaterialet (så indavl undgås), og
  • har et langsigtet mål for mutationsavl med udgangspunkt i vildtfarvede fugle.

Som allerede anført andetsteds benytter jeg for mit eget vedkommende de samme principper for at arbejde med farvemutationer, som den navnkundige Poul Frandsen fra Brønshøj gjorde. Han blev kendt for mutationsfugle af høj kvalitet inden for Agapornis personatus (Sorthovedet dværgpapegøje). Poul Frandsen havde - om muligt - altid vildtfarvede fugle ind over avlsarbejdet med farvemutationer, og alligevel så han sig løbende nødt til at aflive et ikke uvæsenligt antal unger/ungfugle, der ikke levede op til hans skrappe kvalitetskrav. Det gjorde hans avlsmateriale unikt. Det kan virke kynisk, men han havde forinden på bitter vis gennem mange år oplevet, hvad det betyder, hvis ikke man sætter ”overlæggeren” højt, bl.a. efter at have prøvet kræfter med farvemutationer af japansk oprindelse.

Pale Fallow er ikke en mørk farvemutation, men en lys, som opstod hos den tyske opdrætter Wilhelm Schoon allerede i 1999. Det er en fantastisk smuk mutation, som det endnu kun er ganske få fugleholdere beskåret at have i sin samling

Pale Fallow er ikke en mørk farvemutation, men en lys, som opstod hos den tyske opdrætter Wilhelm Schoon allerede i 1999. Det er en fantastisk smuk mutation, som det endnu kun er ganske få fugleholdere beskåret at have i sin samling

Erfaringer versus fremtid

Truslen for arbejdet med mørkfaktor-fugle af Agapornis taranta er ikke risikoen for hybridisering med andre Agapornis-arter, som det f.eks. kendes fra Agapornis-arterne med hvid øjenring, hvor transmutationer desværre er meget udbredt. Den reelle trussel for arbejdet med mørkfaktor fugle blandt Agapornis taranta ligger udelukkende i, om man på systematisk vis er i stand til at styre sit avlsarbejde for at undgå indavl. Det er dog mit indtryk, at der efterhånden sidder en del mørkfaktor farvemutationer af Agapornis taranta, og derfor er jeg fortrøstningsfuld m.h.t., at vi kan undgå det, som tilbage i 1980’erne skete med mørkfaktor farvemutationerne hos den Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis r. roseicollis), hvor bestanden i udgangspunktet var for lille, og hvor visse opdrættere var alt for ivrige efter hurtigst muligt at skabe mørkfaktor fugle og derfor ukritisk parrede Olivengrønne farvemutationer med hinanden med indavl til følge. 

Man bør man altid have vildtfarvede Agapornis taranta uden genetiske modifikationer som referencegrundlag, og så de kan indgå i avlen af fugle med mørkfaktor gener. Jeg kan løbende trække fugle fra den vildtfarvede stamme ind over, som er importeret fra europæiske opdrættere, der har specialiseret sig inden for denne art. 

Min stamme af mørkfaktor fugle er stadig under opbygning, så det er spændende at se, hvad det kan føre med sig over de kommende år. 

Jørgen Petersen

Konciperet/Opdateret: 06.04.2011/15.01.2016

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!

Agapornis taranta. Her ses tydeligt forskellen mellem til venstre den Olivengrønne (DD Grøn) farvemutation (en 1,0 under udfarvning til voksenfjerdragt) og til højre den Mørkegrønne farvemutation (D Grøn) med den i forhold til den vildtfarvede fugl mere ”kolde” grønne farve, der indeholder blålige nuancer

Agapornis taranta. Her ses tydeligt forskellen mellem til venstre den Olivengrønne (DD Grøn) farvemutation (en 1,0 under udfarvning til voksenfjerdragt) og til højre den Mørkegrønne farvemutation (D Grøn) med den i forhold til den vildtfarvede fugl mere ”kolde” grønne farve, der indeholder blålige nuancer

Del siden