Blågråhovedet dværgpapegøje (Agapornis canus ablectaneus)

Her ses forskellen på undersiden af håndsvingfjerene tydeligt mellem nominatformen med det gullige anstrøg (til højre) og underartens blålige skær (til venstre)

Fokus på en underart

Jeg har gennem årene undret mig over, at stuefuglelitteraturen kun i meget begrænset omfang omtaler – og beskriver - Blågråhovedet dværgpapegøje (Agapornis canus ablectaneus), der er en af videnskaben anerkendt underart til nominatformen Gråhovedet dværgpapegøje (Agapornis canus canus). Stort set ingen fugleholdere taler om den, og den er dermed en af de mest miskendte underarter i Papegøjefamilien (Psittaciformes).

”Canus” er det latinske ord for grå, og ”ablectaneus” betyder udvalgt/udsøgt.

Her ses forskellen på undervingedækfjerene tydeligt mellem nominatformens sorte og grønne fjerfarver (til højre) og underartens sorte og blåliggrønne fjer (til venstre)

Farvebeskrivelse af Agapornis canus ablectaneus i stuefuglelitteraturen

I J. L. Albrecht-Møllers ”Papegøjebogen” (1966 - 1973) gives således kun en meget summarisk beskrivelse af underarten Agapornis canus ablectaneus, hvoraf det fremgår, at den er lidt større end nominatformen. Derudover anføres det, at hunnerne ikke adskiller sig fra nominatformen, hvorimod hannernes grå fjer på hoved og hals har en tydelig blålig eller blåviolet chattering i forhold til nominatformen.

Joseph M. Forshaw anfører dog følgende om Agapornis canus ablectaneus i ”Parrots of the World” (1. udgave fra 1973): ”Voksne: Generelt er fjerdragten mørkere blålig-grøn med mærkbart mindre gult; hannens hoved og bryst renere grå med et violet skær”.

Heller ikke i den mere specialiserede stuefuglelitteratur gøres der meget ud af Agapornis canus ablectaneus. Helmut Hampe anfører i 1953-udgaven af ”Die Unzertrennlichen”, at Agapornis canus ablectaneus har en noget mere blålig fjerdragt end nominatformen, den grå hovedfarve hos hannen er mere ren grå og fuglen er noget større (vingelængden angives til 95 mm, hvor den hos nominatformen er 91 mm). Heinz Schwichtenberg anfører i sin udgave af ”Die Unzertrennlichen” (1970), at fjerdragten er mere blålig end nominatformen, og den grå farve på hannens hoved er mere ren, ligesom fuglen er en anelse større.

E. N. T. Vane anfører i bogen ”Guide to Lovebirds and Parrotlets” (1967), at underarten adskiller sig ved, at hannernes grå farve i hovedet har en mere ren grå tone end hos nominatformen, og at fjerdragten generelt er lidt mørkere grøn. En noget tilsvarende beskrivelse har David Alderton anført i ”Lovebirds – Their Care and Breeding” (1979), hvorefter Agapornis canus ablectaneus generelt er mørkere grøn i fjerdragten, og den grå farve på hanfuglens hoved er mere klart defineret.

Dirk Van den Abeele har også en noget upræcis farvebeskrivelse af Agapornis canus ablectaneus i sin bog ”Lovebirds – Owners manual and reference guide” (2005), nemlig at fjerdragten hos begge køn i forhold til nominatformen har en mørkere grøn farve, hvortil kommer, at hanfuglens hoved, nakke og bryst har en dybere grå farve med en violet farvetone. Samme forfatter anfører endvidere, at det er usandsynligt, at forskellen mellem de to former stadig er synlig blandt fugle opdrættet i fangenskab. Imidlertid viser nedenstående farvefotos, at hans antagelse ikke er korrekt.

I alle tilfælde gælder, at disse farvebeskrivelser i stuefuglelitteraturen ikke tilstrækkeligt detaljeret dækker beskrivelsen af halefjer, overgump, etc., på Agapornis canus ablectaneus. Samtidig kan forfatterne inden for stuefuglelitteraturen i forhold til Agapornis canus ablectaneus opdeles i to grupper, dels den gruppe af forfattere, der anfører, at fjerdragten er mørkere grøn end nominatformens, dels en anden gruppe forfattere, som anfører, at fjerdragten er blålig grøn, så hvad er egentlig rigtigt?

Hertil kommer, at man i udlandet kan støde på fugleholdere, der har specialiseret sig i opdræt af Agapornis canus, men ikke opdeler den i en nominatform og underart, men i stedet taler om henholdsvis den ”den gule type” og ”den blå type”.

Jeg har derfor søgt hjælp hos naturvidenskaben for at få adgang til den originale farvebeskrivelse af Agapornis canus ablectaneus, som videnskaben benytter, og her har Danmarks førende internationale zoolog med speciale i fugle, professor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum (Zoologisk Museum), Jon Fjeldså, været meget hjælpsom. Inden den originale videnskabelige artsbeskrivelse for Agapornis canus ablectaneus gengives nedenfor perspektiveres først, hvorledes videnskaben generelt opererer med artsbeskrivelser (farvebeskrivelser) set i forhold til stuefuglelitteraturen.

Også på undersiden af halefjerene ser man forskellen tydeligt mellem nominatformens ”varme” grønne farve (til højre) og underartens ”kolde” blålige fjer (til venstre)

Generelt om videnskabelig farvebeskrivelse 
Helt generelt, så angiver nomenklaturreglerne (se artiklen ”Artsoversigt”) alene nogle standarder for navngivningen af arter, hvorimod der ikke gives standarder eller minimumskrav for farvebeskrivelser ved offentliggørelse af nye fuglearter eller racer. Det er nemlig svært, da nomenklaturreglerne skal gælde beskrivelser af alle levende organismer fra bakterier til elefanter.

Mange ældre beskrivelser af nye fuglearter (især tilbage i 1800-tallet) var af meget ringe standard, så det er meget afgørende, at man tager vare på typeeksemplarer, så det den dag i dag er muligt at kontrollere identiteten. Der er tit behov for at revidere en artsbeskrivelse og endda at iværksætte nybeskrivelser.

 I den populistiske litteratur, såsom de mange bøger om stuefugle, herunder diverse fugleforeningers såkaldte ”standardbeskrivelser” for fugledommere, etc., er der ingen videnskabelig kvalitetskontrol. Enhver forfatter eller forening kan således skrive – eller få publiceret - hvad han vil, så det er op til den enkelte læser at vurdere troværdigheden. Anderledes forholder det sig, hvis man går til den videnskabelige litteratur, dvs. internationale fagtidsskrifter, som kvalitetssikres gennem et peer-review-system, dvs. ved, at alle manuskripter sendes til to (eller flere) anonyme videnskabelige reviewere som kommenterer, korrigerer og forkaster manuskripter, som ikke følger rimelige standarder, inklusive dokumentation af påstandene. De fleste videnskabelige tidsskrifter afviser hele 60 – 80 % af indsendte manuskripter og stort set samtlige videnskabelige forfattere må finde sig i at blive pålagt omfattende revision. Hvis man læser nyere artikler i fagornitologiske tidsskrifter med beskrivelser af nye fuglearter eller racer, så er de generelt yderst detaljerede og præcise, og har bl.a. henvisninger til, hvilke eksemplarer, som er blevet undersøgt (registreringsnumre på museumseksemplarer, eventuelle referencer til billedarkiver, etc.) og beskrivelse af individuel variation. Dertil kommer, at videnskaben benytter helt entydige farveskalaer ved beskrivelsen af nye arter, jf. nedenfor. Sporbarhed med henblik på eftervisning af beskrivelser, påstande, etc., er således alfa og omega inden for videnskaben.

Det ville være ønskeligt, hvis artsbeskrivelser inden for stuefuglelitteraturen o. lign. tager udgangspunkt i de videnskabelige artsbeskrivelser, eller i det mindste redegør for deres datagrundlag, men det er desværre sjældent tilfælde, og dermed er det meget svært at garantere for kvaliteten.

På oversiden af halen ses markant forskel mellem nominatformens rene grønne farve samt klare gule farve langs fjerfanerne (til venstre) og underartens blålige skær i den grønne farve med den smudsiggule farve langs fjerfanerne (til højre)

Videnskabelig artsbeskrivelse (farvebeskrivelse) af Agapornis canus ablectaneus
Artsbestemmelsen er foretaget af O. Bangs i 1918, og den er baseret på et eksemplar fra Morandava deltaet på den sydvestlige del af Madagascar.

Hermed O. Bangs originale beskrivelse af Agapornis canus ablectaneus, som den er publiceret i Bulletin of Museum of Comparative Zoology (Harvard University), bind 61, siderne 503 - 504:

“Green parts of plumage much bluer less yellowish green, the rump about cobalt-green, some of the feathers and the upper tail-coverts tipped with benzol-green; wings (except primaries which of course are dusky) and back about zink-green; belly and under tail-coverts turtle green; throat and breast purer grey due to almost total absence of yellowish on the bases of the feathers of these parts”.

Samme farvebeskrivelse oversat til dansk:

”Grønne dele af fjerdragten meget mere blålig og mindre gulliggrøn, gumpen næsten koboltgrøn, nogle af fjerene og overhaledækfjerenes spidser benzol-grønne, vingerne (undtagen håndsvingfjerene som selvfølgelig er mørke) og ryggen næsten zink-grøn; mave og underhaledækfjer skildpaddegrønne, hals og bryst renere grå som følge af den næsten fuldstændige mangel på gullig farve på fjerenes basis i dette område”.

Denne videnskabelige farveangivelse er givetvis foretaget i forhold til Ridgway's ”Colour standard and colour nomenclature” fra 1911, der opererer med 1.011 navngivne farver baseret på lysægte mineralpigmenter. Generelt blev denne farveskala benyttet af videnskaben indtil ca. 1970, men fordi kun meget få personer i dag har adgang til (eller kender) denne publikation, har American Museum of Natural History for ca. 35 år siden udgivet en ny (forfatter Smythe), men den har væsentlig færre farver, og nogle af dem er anderledes end farver med tilsvarende navn angivet i Ridgway’s oprindelige publikation, hvilket desværre kan være misvisende. Som følge af den større detaljeringsgrad i Ridgway’s publikation har en række førende videnskabsmænd, zoologer, etc., verden over fastholdt brugen af ”Colour standard and colour nomenclature”.

Det er herefter ganske klart, at Agapornis canus ablectaneus ifølge den originale farvebeskrivelse er af den såkaldte ”blå type”, jf. ovenfor. Jeg mener specielt man skal lægge mærke til den sidste del af Bangs beskrivelse, der omtaler hannernes hovedfarve som værende renere grå eftersom den gullige farve ved fjerenes basis ikke er til stede, som det kendes fra nominatformen. O. Bangs omtaler således ikke en ”blålig” eller ”violet” chattering i hannens grå hoved.

Som anført ovenfor fremgår det af forskellig stuefuglelitteratur, at man ikke kan kende forskel på de 2 forskellige formers hunner. Det passer ikke, det kan man altså, hvad både den originale videnskabelige artsbeskrivelse som de hosstående fotos viser.

På disse to unge hanfugle ses den markante forskel mellem nominatformens lyse grå hovedfarve med gulligt anstrøg samt ”varme” grønne kropsfarve (til højre) og underartens rene grå hovedfarve med blåligt anstrøg, ligesom også den grønne kropsfarve tydeligt viser en blågrøn tone (til venstre)

I naturen
O. Bangs anfører endvidere, at Agapornis canus ablectaneus med al sandsynlighed er begrænset til den sydvestlige del af Madagascar. Der er således intet i Bangs beskrivelse, der henviser til øen Rodriguez, så hvordan underarten på tysk har fået artsbetegnelsen ”Rodriguez Grauköpfchen” er gådefuldt, og tildeling af artsnavnet må være sket uden at checke kilden (på tysk hedder underarten dog også Südliches Grauköpfchen).

J. L. Albrecht-Møller anfører, at Agapornis canus ablectaneus hovedudbredelse er den tørre del af det sydvestlige Madagascar, hvortil kommer, at den også er udbredt til kystområderne af det østlige Afrika ud mod Madagascar.

Ifølge al tilgængelig litteratur er bestandene på alle andre øer udenom Madagascar indførte fugle af nominatformen, dvs. Agapornis canus canus.

Trusler
BirdLife International fører ikke særskilte registreringer om Agapornis canus ablecteneus, men udelukkende om Agapornis canus canus. Se derfor artikel om Gråhovedet dværgpapegøje.

Naturbeskyttelsesforanstaltninger
Se artikel om Gråhovedet dværgpapegøje.

I fangenskab

Når man taler med visse udenlandske opdrættere, der gennem mange år har specialiseret sig i opdræt af Agapornis canus, så fortælles det, at man eksempelvis godt kan få unger af ”den blå type” blandt ungerne hos et par af ”den gule type”, hvilket har gjort, at nogle har ment, at der snarere var tale om en mutation end om en art med tilhørende underart. 

Imidlertid kan dette ifølge videnskaben sagtens passe, når man ikke har oplysning om fuglenes herkomst. Formentlig er farverne påvirket af mange gener, nogle dominante, andre recessive, og der kan være interferens mellem mange forskellige arveanlæg. Racer kan aldrig defineres præcist, fordi de blander sig, både i naturen, hvor bestandene er i kontakt med hinanden, så der opstår "gen-flow".

I populationsgenetik er ”gen-flow”, på dansk genspredning (også kendt som genmigration), overførsel af geners alleler fra en population til en anden. Det samme gælder fugle holdt under beskyttede forhold. Så afhængigt af, om fuglene kommer fra langvarig fangenskabsavl, hvor der på et eller andet tidspunkt er indgået krydsninger, eller fra fugle indfanget i overgangszonen mellem de to forskellige former på Madagascar, så kan man sagtens opleve, at fugle af ”den gule type” bærer anlæg for ”den blå type”. Man skal kende den præcise arvemekanisme for sine fugle i fangenskab, ellers er det umuligt at sige noget mere præcist omkring dette.

Desværre er nominatformen og underarten blevet ”krydset” med hinanden over årene. Jeg håber derfor, at ovennævnte farvebeskrivelse og farvefotos kan medvirke til, at de to former holdes – og opdrættes – fysisk adskilt i fangenskab.

Jeg lægger personligt stor vægt på, at holde de to former fysisk fuldstændig adskilt fra hinanden og gennem målrettet opdræt fortsat sikre, at den enkelt forms (nominatform respektive underart) artssærpræg bibeholdes.

Såvel i naturen som i fangenskab har underarten Agapornis canus ablectaneus den samme adfærd som nominatformen Agapornis canus canus, så her henvises også til artiklen om Gråhovedet dværgpapegøje.

Farvemutationer
Se artikel om Gråhovedet dværgpapegøje.

Fodring
Se artikel om Gråhovedet dværgpapegøje.

Jørgen Petersen

Konciperet/Opdateret: 28.11.2010/08.01.2016

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!

På nær det nederste foto, er de øvrige fotos i denne artikel venligst stillet til rådighed af K. Ligtvoet.

Del siden