Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia) – Gruppe: Rød

Her ses en 0,1 Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia), hvor man som det første bemærker dens helt røde bryst- og bugparti uden nogen former for blå, violette eller lavendelfarvet fjer. Samtidig er hele halen også rød i modsætning til hunnen hos Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli), hvortil kommer, at den samtidig er en hel del større en Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli)

Her ses en 0,1 Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia), hvor man som det første bemærker dens helt røde bryst- og bugparti uden nogen former for blå, violette eller lavendelfarvet fjer. Samtidig er hele halen også rød i modsætning til hunnen hos Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli), hvortil kommer, at den samtidig er en hel del større en Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli)

Bonaparte, der først identificerede denne - nu underart – gav den betegnelsen, “cornelia”, efter navnet på en af hans venners hustru, fru Cornelia, som havde bistået ham med bestemmelse og katalogisering af fugle, og da Bonaparte alene havde en hunfugl til rådighed, så kom den altså til at hedde ”cornelia”.

Generelt karakteriseres denne underart ved at være en relativ stor fugl. Hunnen er betydeligt større end Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli), som er den anden underart, hvor hunfuglen har en helt rød fjerdragt. 

Farvebeskrivelse

Voksen han: Hanfuglen ligner meget Vosmaer’s Ædelpapegøje-hannen (Eclectus roratus vosmaeri) med sit klart rødlige orange overnæb og de store røde flanker på siderne af brystet, som viser sig under de lukkede vinger. Også i størrelse minder den om Vosmaer’s Ædelpapegøjen (Eclectus roratus vosmaeri), som også er større end nominatformen, Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus). Den grønne farve på hoved og hals er blegere end den farve, som man finder det tilsvarende sted hos Ceram Ædelpapegøjen (Eclectus roratus roratus), og når man ser den fra oven, er dens grønne halefjer iblandet blåt. Undersiden af halen er sortlig. De ydre rande af kropsfjerene er kantet med lysegrønt, og kanten langs halespidsen har et meget svagt gult skær. Antydningen af en grålig gul kant langs halespidsen er næsten ikke eksisterende, når man ser den fra oven, men kanten er mere tydelig set nedefra, formentlig som følge af kontrasten i forhold til underhalens mørke farve. Den ydre irisring er gylden til ravfarvet. 

Voksen hun: Bryst- og kropsfjer er helt røde uden blå, violette eller lavendelfarvet fjer. Der er tale om en virkelig smuk fugl som følge af dens stærkt røde fjerdragt, hvor især den røde brystfarve er meget klar. Ryg og overvingedækfjer er rødbrune. Den mangler de normale farver på halen, som man finder på de øvrige former for Ædelpapegøje-hunner, da halen er helt rød. Det fremgår af visse videnskabelige optegnelser, at hunnens halespids har en meget smal gul kant, men det synes ikke at være en herskende opfattelse. Hvis der skulle være tale om noget i den retning, så har halespidsen en svag orangerød kant. Underhaledækfjerene er mørkerøde, der går over i en mørk stålgrå farve på undersiden af halen, som afsluttes med en blegere farvet kant. Den ydre irisring er bleg gul. 

Længde: 400 mm for hanner og 392 mm for hunner. 

Gennemsnitlig længde: 37 cm. 

Her ses ligeledes en ungefugl af 0,1 Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia), hvor man kan se, at dens hale er helt rød i modsætning til Riedel’s Ædelpapegøje-hunnen (Eclectus roratus riedeli), som har stærke gule farver på underhaledækfjerene og langs halespidsen. Derudover er Cornelia’s Ædelpapegøje-hunnen (Eclectus roratus cornelia) markant større, når den sammenlignes med den mørkere røde Riedel’s Ædelpapegøje-hun (Eclectus roratus riedeli)

Her ses ligeledes en ungefugl af 0,1 Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia), hvor man kan se, at dens hale er helt rød i modsætning til Riedel’s Ædelpapegøje-hunnen (Eclectus roratus riedeli), som har stærke gule farver på underhaledækfjerene og langs halespidsen. Derudover er Cornelia’s Ædelpapegøje-hunnen (Eclectus roratus cornelia) markant større, når den sammenlignes med den mørkere røde Riedel’s Ædelpapegøje-hun (Eclectus roratus riedeli)

I naturen

Denne underart er hjemmehørende på øen Sumba, der indgår i den lille Sunda øgruppe. Sumba, der har et areal på 11.153 km², ligger i det østlige Indonesien. 

Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia) er en udpræget skovfugl, der sjældent ses i flokke, men som oftest ses enkelt- eller parvis. I lighed med hvad der gælder for de øvrige former for Ædelpapegøjer, så knytter kønnene hos denne underart heller ikke tætte bånd til hinanden bortset fra den periode, hvor hunnen ruger og flittigt mades af hannen. 

I naturen består fuglenes næring primært af regnskovstræernes frugter og slyngplanter, og om foråret er fuglene også rigtigt glade for træernes blomster og frugtknopper. 

Cornelia’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus cornelia) bebor regnskovene på Sumba øen og omkringliggende øer i den lille Sunda øgruppe vest for Timor. Selv om Sumba øen ligger hele ca. 1.300 km væk fra vest for Tanimbar øerne, som er hjemstedet for Riedel’s Ædelpapegøje (Eclectus roratus riedeli), så er begge underarters levesteder forbundet med hinanden via en kæde af øer, der kun er adskilt af smalle kanaler.

Trusler

Denne underart er den eneste Ædelpapegøje-underart, hvor Birdlife International særskilt har estimeret den naturlige bestand, altså på øen Sumba. Bestanden er i 2009 estimeret til kun 1.900 individer, hvilket betyder, at lige præcis denne underart isoleret set burde være kategoriseret som ”Endangered”. Den er således truet i områder, hvor mennesker ødelægger dens naturlige levesteder, og hvor der finder ulovlig indfangning sted af fugle til brug i fangenskab. 

Derudover findes der ikke optegnelser hos BirdLife International omkring status i naturen på denne underart, da denne organisation, som allerede nævnt, alene opererer på artsniveau (nominatformen), jf. artiklen om Ceram Ædelpapegøje (Eclectus roratus roratus). 

Naturbeskyttelsesforanstaltninger

BirdLife International har ikke anført særskilte naturbeskyttelsesforanstaltninger for denne underart, der er optaget på CITES, liste II. 

I fangenskab

Er sjældent indført, men der er beretninger om, at dyrehandler E. Boklund tilbage i 1966 importerede en del Ædelpapegøjer, hvoriblandt denne art også var at finde. J. L. Albrecht Møller erhvervede en svagelig hunfugl fra denne import, som det lykkedes ham at få til at overleve, og som han havde gennem en årrække. Han har beskrevet den som meget aggressiv, når den rugede; derimod oplevede han hanfuglen som meget fortrolig – et gennemgående adfærdsmønster blandt alle former for Ædelpapegøjer. 

Den er meget sjælden i fangenskab og er slet ikke – officielt - repræsenteret blandt fugleholdere i USA eller Australien. Tilbage i 2004 skulle der have befundet sig ca. 30 individer af denne underart i fangenskab i Europa. Den findes også i enkelte eksemplarer i Danmark. 

Farvemutationer

Jeg er ikke bekendt med, om der findes farvemutationer af denne underart.

Fodring

Se afsnittet om ernæring under artiklen ”Generelt om Ædelpapegøjer” samt artiklen om nominatformen, Ceram Ædelpapegøje.

Jørgen Petersen

Konciperet/Opdateret: 16.12.2011/16.01.2016

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!

Del siden