Introduktion til Amazonpapegøjer - del 1

Indledning

Amazona aestiva aestiva - Blåpandet Amazone

Amazonpapegøjer (slægten Amazona) har i kraft af deres udseende, adfærd og intelligens forført og fascineret mennesker, siden vi første gang fik øje på dem i naturen for små 300 år siden.

Som en hyldest til denne papegøjeslægt, som de fleste vel bedst forbinder med den Nye Verdens papegøjer, vil jeg her give en kort introduktion i ord og billeder af disse betagende fugle. De er sammen med Gråpapegøjerne (Psittacus erithacus) de mest almindeligt holdte grupper af mellemstore egentlige papegøjer i menneskelig varetægt. Med undtagelse af netop Gråpapegøjerne er der næppe mange andre grupper af mellemstore papegøjer, der har betydet mere som tamfugle for mennesker end netop denne slægt.

Ved publicering af nye artikler på www.birdkeeper.dk tages der som hovedregel altid udgangspunkt i J. L. Albrecht-Møllers store værk, Papegøjebogen, ved navngivning af papegøjerne og deres slægter. I forhold til nærværende artikel tages der dog undtagelsesvist udgangspunkt i den for nyligt opdaterede navngivning på dansk, som Navnegruppen (NAG) under Dansk 

Amazona aestiva xanthopteryx - Gulvinget Blåpandet Amazone

Ornitologisk Forening m.fl. publicerede den 23. november 2019, kaldet ”NAVNE PÅ ALVERDENS FUGLE - Systematiske, danske, engelske og tyske navne”. Det skyldes bl.a., at man i den opdaterede navneliste lægger sig tæt op ad taksonomien, som benyttes i denne artikel, jf. nedenfor. Samtidig indeholder navnelisten som udgangspunkt kun ét dansk navn pr. art/underart, hvilket betyder, at navne som f.eks. ”Stor Dobbelt Gulhovedet”, "Orangevinget" og ”Surinam” ikke længere er gældende som ”ekstranavne” for bestemte arter/underarter på dansk, og fremadrettet er der således grobund for, at der ikke længere på dansk hersker så stor navneforvirring inden for denne slægt, hvor nogle arter/underarter kan have indtil flere forskellige navne. Jeg har dog taget mig den frihed at rette op på nogle af de grammatiske fejl, som Navnegruppen åbenlyst har lavet ved f.eks. i nogle tilfælde i artsnavnet at benytte sig af en bindestreg mellem slægts- og artsnavn samt på skift at stave nogle artsnavne i ét og andre artsnavne i to ord. I denne artikel staves det samlede arts-/underartsnavn derfor konsekvent i to ord med mellemrum og uden bindestreg, eksempelvis ”Jamaica Amazone” i stedet for ”Jamaica-amazone”.

Amazona agilis - Sortnæbbet Amazone

Jeg vil i det følgende bl.a. adressere kendetegn ved Amazone-slægten samt fortælle lidt om disse fugle i naturen og i menneskelig varetægt. Beskrivelsen vil blive suppleret med fotos af udvalgte repræsentanter for denne slægt i form af nogle forskellige arter og underarter. Det er primært fotos, som jeg selv har taget af disse fugle under beskyttede forhold, men i forhold til især nogle af de virkelig sjældne Amazone-arter benyttes der fotos fra internettet. Der vil i denne introduktion ikke blive givet detaljerede beskrivelser af hver enkelt art eller underart. I stedet gives der generaliserende informationer om slægten Amazona under ét med afsæt i den Blåpandet Amazone (Amazona aestiva). Introduktionen vil på nogle områder derfor ikke være præcis i forhold til alle de forskellige former.

Denne introduktion tager udgangspunkt i taksonomien fra Howard and Moore (jf. nedenfor), der betragtes som den ypperste taksonomi inden for fugleverdenen, idet den forestås - og benyttes - af verdens førende ornitologer, biologer, videnskabsmænd, forskere, feltobservatører, etc.

Amazona albifrons nana - Lille Brille Amazone

Amazona-slægten består ifølge ”The Howard and Moore COMPLETE CHECKLIST OG THE BIRDS OG THE WORLD, VOLUME I”, version 4 (2013), samt nyeste version 4.1 (august 2018), af 30 arter og 22 underarter - eller i alt 52 forskellige former for Amazoner.

I forhold til papegøjefamilien er der således tale om en meget artsrig slægt. Da der her udelukkende er fokus på slægten Amazona, indgår Gulbuget Amazone ikke i denne opgørelse, da den tilbage i 2006 fik sin egen, slægt, Alipiopsitta. Fremadrettet benævnes den derfor Alipiopsitta xanthops i stedet for Amazona xanthops; faktisk burde denne art i dag retteligen benævnes Gulbuget Papegøje på dansk, men den formelt korrekte artsbetegnelse for denne fugl er dog Gulmasket Amazone, jf. publikationen ”NAVNE PÅ ALVERDENS FUGLE - Systematiske, danske, engelske og tyske navne” fra 23. november 2019 udgivet af Dansk Ornitologisk Forenings Navnegruppe (NAG).

Farvebeskrivelse

Amazona amazonica - Venezuela Amazone

Langt de fleste repræsentanter for denne slægt har en fjerdragt, som i langt overvejende grad er grøn i forskellige toner kombineret med mere eller mindre kontrastrige farvetegninger i hovedregionen samt på skuldre, vingespejl og halen - afhængig af art respektive underart. Der er tale om mellemstore til store tætbyggede fugle (selv om størrelsen kan variere en del afhængig af arten) med brede og afrundede vinger samt en ret kort let afrundet hale. Når vingerne er lukkede, når vingespidserne som oftest til midt på halen, som kan være af varierende størrelse. De fleste former har en eller anden form for øjenring. Amazoner har et forholdsvist stort næb med en tydelig tandudskæring i overnæbbet. Vokshuden over næbbet kan både være befjeret og nøgen.

Der er almindeligvis ingen umiddelbart synlige ydre kønsforskel på han og hun, subsidiært er forskellen minimal.

For at få et nærmere indtryk af såvel fælles træk som forskelle mellem de forskellige arter og underarter henvises til hosstående fotos, der viser et udvalg af nogle af de mange forskellige former for Amazoner.

I naturen

Amazona auropalliata auropalliata - Gulnakket Amazone

Amazonerne kommer fra Mellem- og Sydamerika og bl.a. fra Jamaica, Cuba, Bahamas, San Domingo, Puerto Rico og de Små Antiller, og de fleste arter lever således i tropiske og subtropiske områder.

Mange Amazoner foretrækker at leve i tæt, lukket skov, andre i åben skov og atter andre i steppeområder. Man finder dem dog typisk i skovområder langs floder, ved kystområder eller i sumpe. En række Amazonearter betragtes som egentlige urskovsfugle, der ynder at holde til i de højeste trækroner, hvor de finder føde i form af alle slags frugter samt drikker vand fra bladskeder og træhuller.

Det betyder, at Amazoner sjældent er at finde på jorden. Ved ophold på jorden har de en noget vraltende gang, og i luften er de ikke de mest elegante flyvere, men i træerne befinder de sig i deres helt rette element, og de klatrer rundt med den største smidighed og opfindsomhed.

Amazona auropalliata caribaea - Roatán Gulnakket Amazone

Uden for yngletiden træffer man dem ofte i mindre flokke, og mange af individernes gøremål foretages i fællesskab, som f.eks. at fouragere. Amazonerne har almindeligvis deres faste sovetræer, hvorfra de tidligt om morgenen i større eller mindre grupper flyver til de egne, som de har udset sig til fødesøgning. Hen mod aftenen indfinder de sig på ny i sovetræerne, hvor de under højt skrigeri indtager sine sovepladser for natten. Inde for flokken holder fuglene sammen parvis for allerede udparrede fugles vedkommende.

Når først pardannelsen er sket, menes det, at hannen og hunnen holder sammen for resten af livet.

Når fuglene indtager frugter, bær, nødder etc. i trækronerne i det foretrukne fødesøgningsområde gøres det i stilhed, hvilket dels øger muligheden for hurtigt at kunne indtage føde, dels for bedre at kunne være i fred for eventuelle rovdyr og rovfugle.

Amazona auropalliata parvipes - Lille Gulnakket Amazone

I deres oprindelseslande yngler Amazonerne som oftest i det, der svarer til vores vinterhalvår, og rederne findes typisk i hulheder i skovens store træer, og Amazonerne er kendte for, at etablerede par benytter den samme redeplads år efter år.

Amazonernes rede anlægges tit i et dybt træhul højt oppe i et stort træ, og kuldet består oftest af 2 - 4 hvide æg.

Den kendte australske ornitolog og papegøjeekspert, Joseph M. Forshaw, der også er forfatter til flere store værker om papegøjer, fortæller, at Amazoners flugt altid har mindet ham om ænders flugt, og det gør dem lette at identificere i naturen.

Amazoners vingeslag er kendetegnet ved at være overfladiske og vingerne bevæges under flyvning altid under kropsniveau i modsætning til f.eks. Ædelpapegøjer (slægten Eclectus).

Trusler

Papegøjefamilien er nogle af de mest farvestrålende, unikke og interessante fugle i verden. I forskellige kulturer er papegøjer især blevet kendt for deres evne til at imitere mennesker og lyde. De har også lært at synge og endda lært at danse. Desværre har alle disse positive egenskaber og evner samtidig medført, at en lang række papegøjearter nu er truet på grund af ulovlig handel, hvortil kommer krybskytteri, ødelæggelse af naturlige habitater (skovrydning), redesteder, fødesøgningsmuligheder, etc. Heldigvis har man i internationalt regi for flere år siden gennem konventioner og traktater forsøgt at begrænse ulovlig handel med af vildtlevende papegøjer, men desværre kan sådanne regler omgås.

I februar 2016 publicerede BirdLife International en videnskabelig undersøgelse, der påviste, at papegøjefamilien (Psittaciformes) er blandt de mest truede grupper af fuglearter, med 28 % af de eksisterende arter (111 ud af 398) klassificeret som globalt truede på IUCN’s såkaldte røde liste. IUCN, eller ”International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources”, eller blot ”World Conservation Union”, er en uafhængig international organisation, hvis formål er at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer.

Amazona autumnalis diadema - Diadem Amazone

BirdLife Internationals undersøgelse bekræfter, at papegøjer som helhed står over for en højere grad af udryddelse end nogen anden sammenlignelig fuglegruppe. Faktisk er 56 % af alle papegøjearter i tilbagegang. De står over for en bred vifte af trusler herunder tab og nedbrydning af skovhabitat, landbrugsudvidelser, jagt og fældefangst - hvor papegøjer er den mest almindelige fuglegruppe, der er rapporteret i handelen med vilde dyr - er alle vigtige faktorer.

Hele to tredjedele af Amazonerne i naturen er truet!

I naturen står mange Amazonearter over for alvorlige trusler, som kan opsummeres i:

•   Ulovlig handel med vildtlevende fugle

• Omfattende ødelæggelse af deres naturlige levesteder, herunder fødesøgnings- og          redemuligheder

• Forfølgelse som skadedyr på kulturafgrøder, f.eks. majs.

Amazona vittata - Puerto Rico Amazone

Puerto Rico Amazonen (Amazona vittata) betragtes som en af verdens ti sjældneste papegøjearter og har status som kritisk truet (”Critically Endangered”), hvilket betyder, at der er en ekstrem høj risiko for at den udryddes i naturen. Denne fugl er kendetegnet ved - som mange andre også meget sjældne papegøjearter – at have en begrænset ø-udbredelse, idet den som navnet allerede antyder kommer fra Puerto Rico, hvor det estimeres, at der kun er under 50 individer tilbage af arten i naturen i et udbredelsesområde på kun ca. 1.000 km2, hvortil kommer 400 fugle i menneskelig varetægt.

Heldigvis er der iværksat omfattende bevarelsesforanstaltninger for at redde Puerto Rico Amazonen. Gennem systematisk naturbeskyttelse har man med succes genintroduceret adskillige Puerto Rico Amazoner i naturen og har samtidig etableret nye levesteder. For relativt nylig har US Fish and Wildlife Service fornyet sit engagement i at bevare Puerto Rico Amazonen, hvilket er en god nyhed, som kommer i forlængelse af, at orkanerne Irma og Maria ødelagde store dele af Puerto Rico og beskadigede en række avlsfaciliteter for denne art. Alle de ca. 400 Puerto Rico Amazoner i menneskelig varetægt var uskadte, men alle de vilde fugle af denne art, der hørte hjemme ved El Yunque National Forest, var forsvundet.

Naturbeskyttelsesforanstaltninger

Naturbeskyttelse i forhold til truede fuglearter, herunder papegøjer, foretages gennem forskellige organer, dels via veletableret internationalt samarbejde i regi af anerkendte institutioner, dels i nationalt regi i fuglenes oprindelseslande. Derudover er der en række private foreninger, organisationer - og privatpersoner - der ligeledes år efter år utrætteligt kæmper de truede fuglearters sag. En af disse organisationer er World Parrot Trust (WPT), der igennem mange år har været med til at skabe såvel forståelse for nødvendigheden af at beskytte en række sjældne Amazoner, og derudover aktivt er gået ind i foranstaltninger i oprindelseslandene for sammen med seriøse samarbejdspartnere at gøre virkelig en forskel for Amazonerne i naturen.

En af de arter, der har nydt godt af WPT’s fokus på at beskytte Amazoner i deres naturlige hjemsteder siden 2011 er Vinrød Amazone (Amazona vinacea), som primært kommer fra Brasilien, og som også er opført på Washington konventionens CITES liste I, med status som truet (”Endangered”). Den samlede vilde population er estimeret til mellem 1.000 – 2.500 individer. I det primære hjemland, Brasilien, falder den vilde bestand af denne art på grund af omfattende tab af levesteder, en voksende handel med kæledyr i landet, samt mangel på ordentlige og naturlige redemuligheder.

Naturbeskyttelsesforanstaltningerne har som mål at genetablere Vinrød Amazone i sit historiske udbredelsesområde ved at yde finansiering og give logistisk hjælp til at forberede fugle til en tilbagevenden til naturen. En repræsentant fra WPT fører tilsyn med fuglenes pleje og frigivelse. Til dato er flere dusin fugle blevet frigivet i naturen og trives godt. Den fremtidige indsats for denne art vil især centrere sig om at øge kapaciteten for at kunne rehabilitere konfiskerede fugle fra ulovlig handel, tilskynde til reproduktion og forvaltning af arterne i menneskelig varetægt med henblik på senere udsætning, overvågning af frigivne fugle og opsætning af redekasser forskellige steder i udslusningsområdet.

Generelt

Amazona barbadensis - Gulskuldret Amazone

Før diverse internationale og nationale eksport- og importforbud blev effektueret, kom der hyppige forsendelser fra de sydamerikanske lande til Europa med store mængder af Amazoner, som typisk var ungfugle, som af lokale (herunder stammefolk) ofte var taget fra forældrefuglene i deres naturlige redesteder med henblik på at videreopfostre og tæmme dem forud for salg til eksport via mellemhandlere. Utallige papegøjer er blevet traumatiseret og i tusindvis af fugle har mistet livet i forbindelse med indfangning, transport og forkert håndtering frem til bestemmelsesstedet i det pågældende modtagerland i Europa.

Nogle forsendelser kunne være meget voldsomme, men i Danmark var vi så heldige, at vi havde et par meget professionelle importører bosat på Amager, som forstod at sætte fuglenes tarv forud for så meget andet, og som benyttede den nærliggende Københavns Lufthavn til at sikre korte luftforsendelser af fugle fra deres oprindelseslande.

Amazona brasiliensis - Rødhalet Amazone

Jeg har selv haft muligheden for at opleve sådanne importer på nærmeste hold bl.a. tilbage i starten af 1970’erne, hvor jeg var i praktik hos en af datidens største importører, Winston Wulff, der også havde karantænestationer på Amager. Her var jeg for en stund bl.a. med til at passe og pleje en netop hjemkommet forsendelse på flere hundrede Blåpandede Amazoner (Amazona aestiva), som overvejende bestod af ungfugle. Jeg husker endnu, at så snart man havde iført sig sit karantænetøj og havde passeret det desinficerende ”skobad” på vej ind i karantænen, så blev man mødt med en øredøvende larm fra de mange fugle. I det pågældende karantænerum var Amazonerne placeret med 4 - 6 fugle i hver sit lille bur, som stod i op til et par etager. Når man var færdig med fodringen var det en lettelse efter screening at komme videre til nogle af de andre karantænerum, der bl.a. indeholdt frugt- og insektædere, der som en stor modsætning havde en fin, sirlig pippen. Når man sådan til daglig gik mellem så mange Amazoner, fik man uvægerligt nogle favoritter, og man lærte f.eks. hurtigt, at i det næste bur, der sad der en fugl, som var særdeles tam og medgørlig i modsætning til de fleste af de øvrige fugle. Her var der virkelig mulighed for at få en tam fugl for livet. Til at starte med var mange af disse fugle ængstelige og skreg voldsomt samtidig med, at de rejste deres nakkefjer. Da de fleste fugle var unge fugle, blev de relativt hurtigt rolige, hvorimod de relativt få voksne fugle kunne være betydelig længere tid om at falde til ro og udvise fortrolighed. Visse eksemplarer blev aldrig egnet som tamme burfugle, da de forblev yderst ængstelige og/eller arrige.

Amazona collaria - Jamaica Amazone

I en lang årrække - indtil vel for ca. 20 år siden - var Amazonerne primært repræsenteret gennem relativt få arter i Danmark, med den Blåpandet Amazone (Amazona aestiva) som den i særklasse mest udbredte art samt forskellige former for ”Gulpandede” og Gulhovedede Amazoner (Amazona ochrocephala spp og Amazona Oratrix spp). Over tid har det ændret sig i takt med introduktionen af åbne grænser mellem de europæiske lande samt muligheden for at benytte DNA-baseret kønsbestemmelse, der har gjort, at man med væsentlig større succes har kunnet yngle med - og dermed udbrede - de sjældnere arter, der trods alt også var at finde i fugleholdet.

Grundet Amazonernes behagelige væsen, tilpasningsevne - både til bur og voliere - farvestrålende udseende og imitationstalent har de altid været elsket blandt fugleholdere, som gennem tiderne har holdt disse fugle som især stuefugle. Imidlertid har flere og flere fugleholdere over de seneste årtier lykkeligvis i stedet haft fokus på at holde Amazoner parvis i rummelige og naturligt indrettede friluftsvolierer med henblik på opdræt, og det er heldigvis faldet positivt ud. Denne udvikling er også her yderligere blevet understøttet af mulighederne for at kunne kønsteste fuglene via DNA-baseret teknologi, så man fra starten ved, at man har en han og en hun.

Amazona dufresniana - Blåkindet Amazone

Amazoner blev nemlig i de første mange år typisk holdt af mennesker som enligt siddende tamme selskabsfugle i bur, hvorved man forsøgte at opnå fuglens fortrolighed eller - om muligt - forsøgte at tæmme fuglen og få den til at imitere ord, lyde eller lave kunster.

Holdt som tamfugl bliver de fleste Amazoner oftest tamme og ender med at blive en del af familien, da mange individer også besidder et talent for at imitere menneskestemmer, lyde eller sange. Nogle Amazoner - uanset art - besidder dog ikke evnen til at imitere, andre bliver særdeles dygtige, og der er eksempler på fugle, som har været i stand til at gengive over 100 ord samt at kunne synge og give lyde fra sig i situationer, der gav mening, f.eks. at sige som en dør, der knirker, når en person træder ind ad en dør (reaktionsbetinget indlæring).

Jeg har dog endnu til gode at opleve en ”talende” Amazone, der på overbevisende måde kan efterligne menneskestemmer i det rigtige toneleje, idet deres gengivelse ofte er meget ”papegøjeagtig”, og de matcher derfor oftest ikke Gråpapegøjens formidable imitationsevner.

Amazona farinosa guatemalae - Guatemala Amazone

Selv om en Amazone lærer at imitere, lader de stadig deres ”naturlige” lyde høre, og det er ikke sjældent ganske enerverende at lytte til. Derfor kan mange mennesker heller ikke holde disse fugle i etagelejligheder, da visse naboer ofte føler sig generet af fuglene, selv om ingen vinduer er åbne til lejligheden, hvori papegøjen befinder sig. Omvendt kan man i reglen have fuld tillid til, at en Amazone ikke pludseligt bider og generelt har et kærligt væsen, hvilket ikke altid gør sig gældende for Gråpapegøjens vedkommende. Amazonen er ikke ”ondskabsfuld” eller ”lumsk”, og den er taknemmelig for, at man i det hele taget beskæftiger sig med den.

Køb af en Amazone må aldrig blive en impulshandling, men må bero på længere tids overvejelser om, hvorvidt man nu også kan tilbyde fuglen de rette forhold - ud fra dens behov - og i øvrigt er indstillet på at bruge den fornødne tid på fuglen, så den ikke glemmes i det daglige og ender som en trist skæbne i form af en fugl, der er skriger eller er fjerplukker (bliver fuglen først en eller begge dele, er det meget svært - for ikke at sige umuligt - at vænne fuglen fra disse uvaner). Alle i familien skal være indforstået med købet, og man skal være enige om i fællesskab om at tage sig godt og ansvarsfuldt af fuglen. Samtidig må fuglen ALDRIG blive et stykke legetøj for familiens små børn - den er et unikt levende væsen, der skal respekteres samt passes og plejes ordentligt - ud fra sine naturlige behov og de betingelser, som det stiller.

Amazona festiva bodini - Rødrygget Amazone

Gennem tiderne har der ikke altid været konsistens omkring den danske navngivning af de forskellige Amazone-arter, hvor nogle arter kan have op til en lille håndfuld artsnavne, hvilket også er en af årsagerne til at jeg benytter den nye dansk navngivning i denne artikel, jf. indledningen. Det er særlig vigtigt, at navngivningen er i orden, så vi kan holde styr på de forskellige arter og underarter. Visse arter har en eller flere underarter, der ligner hinanden meget, men alligevel er de forskellige. Ligeledes er der forskelle i fjerdragtens farve mellem unge og voksne fugle. Her skal man være opmærksom på, at udfarvning af ungfugle kan tage op til nogle år. Ungfugle har typisk en mørkebrun eller sort iris, og først senere bliver den orange eller gul. Desuden kendes de unge fugle fra voksne fugle på deres ”ungdommelige” - ofte mørkere - fødder og på den endnu ikke udfarvede fjerdragt.

- - - - -

ARTIKLEN FORTSÆTTER, SE FANEBLADET "INTRODUKTION TIL AMAZONPAPEGØJER - DEL 2"

Del siden