Om voliereanlæg

I det følgende gives nogle idéer – samt råd til - hvad man kan og bør overveje i forbindelse med etablering af et voliereanlæg, herunder et lille indblik i overvejelserne omkring mit eget voliereanlæg.

Udgangspunktet er, at når man holder fugle under beskyttede forhold, så har man ansvaret for at passe og pleje dem på bedste vis, da der jo er tale om levende væsener. Man skal derfor også tilbyde fuglene det bedst mulige opholdssted, som alt andet lige er en voliere frem for et bur. Jo tættere dette opholdssted ligger på fuglenes naturlige livsbetingelser, jo bedre vil fuglene trives. Derfor er en rummelig udendørsvoliere det optimale opholdssted for fugle under beskyttede forhold, da de her kan nyde sol, vind og regn på lige fod med de artsfæller, som lever i den naturlige biotop. Eftersom Danmark er beliggende på den nordlige halvkugle og har tempereret kystklima, er der generelt ikke så varmt her i landet sammenlignet med mange af arternes oprindelige hjemsteder, og antallet af solskinstimer er mindre end i de tropiske og subtropiske egne. Derfor vil det i forhold til en række papegøjearter være nødvendigt, at de får adgang til et indendørs opholdsrum i et isoleret hus, der helst skal kunne opvarmes (afhængig af de arter, som man holder). Gennem generationers ophold under vores himmelstrøg er mange papegøjearter blevet akklimatiserede og dermed betydeligt mere robuste. Derfor kan en række arter holdes uden, at man nødvendigvis tilbyder dem indendørsfaciliteter i vinterhalvåret. Det er dog vigtigt at understrege, at man absolut ikke skal sætte fuglenes liv og helbred på spil, og holder man alene sine fugle udendørs hele året, skal de naturligvis også beskyttes mod vejr og vind, jf. nedenfor.

For mit eget vedkommende er jeg så privilegeret, at jeg kan holde fugle i udendørsvolierer. Frem for udelukkende at have ét stort sammenbygget voliereanlæg på èt sted i haven, har jeg valgt at opdele voliereanlægget i mindre enheder fordelt på forskellige lokationer i haven. Det giver både fordele og ulemper. En af ulemperne er, at det er lidt mere tidskrævende med fodringen, men til gengæld er der knyttet en række fordele til en sådan fysisk opdeling bl.a.:

  • Man kan bedre undgå unødig spredning af eventuelle smitsomme sygdomme (jeg fodrer i øvrigt altid mine fugle i èn, fast bestemt rækkefølge for derved at kunne spore evt. smitteveje)
  • Man kan holde forskellige arter uden, at de genererer hinanden hverken visuelt eller lydmæssigt
  • Man kan flytte rundt på fuglene, såfremt en bestemt art skulle genere ens nabo eller bagbo
  • Man kan placere udvalgte dele af anlægget på de steder i haven, hvor man mener, at man bedst vil kunne få gavn af fuglene og samtidig sikre, at disse vil trives optimalt, f.eks. ved havens naturlige læsteder.

Jeg betegner mine 3 voliereanlæg A, B, og C. Voliereanlæg A indeholder 3 volierer med tilhørende kassebure og indervoliere. Det er forbeholdt de arter, der om vinteren har behov for adgang til et tørt og opvarmet fuglehus. Voliereanlæg B er til de arter, der er mest nøjsomme og som ikke har problemer med at blive holdt udendørs hele året. Disse volierer er dog bygget med faste ydervægge og har - ligesom voliererne i A-anlægget - tag, som dækker hele volieren for at undgå rimfrost på siddepindene. I vinterhalvåret opsættes acrylplader på den øverste del af volierernes forside. Voliereanlæg C er for de fugle, der også kan holdes udendørs hele året, men som har brug for ekstra beskyttelse i form af et lukket thermotag over volieren samt ekstra læmuligheder. Alle fugle i voliereanlæggene B og C - uanset art og størrelse - har desuden adgang til særlige sovekasser, der giver yderligere beskyttelse samt tryghed.

Efter at have holdt fugle i mange år insisterer jeg fortsat på, at fuglene skal holdes under velordnede og hygiejniske forhold, så jeg er (ikke mindst fordi jeg har et fuldtidsjob) kommet til en erkendelse af, at vejen frem - for stadig at kunne overholde dette krav - er at begrænse sig. Under de nuværende forhold har jeg derfor sat et ”loft” over det antal fodersteder, som jeg kan nå at passe på ordentlig vis. Jeg har p.t. fastsat et maksimum på i alt 15 fodersteder, hvilket giver mig mulighed for at passe fuglene ordentligt og holde deres volierer, vand- og foderskåle, etc., pæne og rene.

Et lille vue ud over voliereanlæg A (udendørsanlægget).

Udendørs eller indendørs?

Besøger man visse førende udenlandske fugleholdere kan man undertiden opleve, at flere af dem har sat opdræt af en række papegøjearter i system, hvor fuglene enten går i små kassebure, der er bygget op og ned ad væggene i et fuglehus eller går i mindre volierer, der nærmest har karakter af at være små ”båse”. Disse fugle får aldrig direkte dagslys endsige lov til at mærke solen, da de altid opholder sig i kunstigt lys, hvorved de ikke via sollysets påvirkning af fjerdragten kan danne vigtige vitaminer. Med tanke på, at der er tale om en hobby, har jeg personligt svært ved at forlige mig med tanken om, at fuglene går under sådanne ”produktionslignende” forhold, hvor de aldrig mærker solens varme og livgivende stråler.

Jeg er tilhænger af, at alle fugle - så vidt det er muligt - tilbydes en rummelig udendørsvoliere. Det skal understreges, at man selvfølgelig ikke skal ”eksperimentere” med at holde fugle udendørs hele året rundt, med mindre man er helt sikker på, at der er tale om arter, som fuldt ud er i stand til at gå under sådanne forhold, f.eks. opnået gennem gradvis tilvænning.

Skal man selv bygge volieren ”fra bunden” eller købe en færdig voliere i standardmål?

Svaret på dette spørgsmål afhænger naturligvis af mange faktorer, og ikke mindst ens pengepung, faktiske behov og personlige forudsætninger.

Såfremt man har ”hænderne skruet rigtigt på”, kan man vælge selv at bygge sine volierer i træ eller metal. Der findes bøger, der udelukkende omhandler volierebyggeri, bl.a. ”Bogen om volierer” af P. O. Holm-Jørgensen, der udkom allerede i 1985 (ISBN 87-88455-85-8), som giver mange glimrende anvisninger på, hvorledes man lettest selv kan designe og bygge sin egen voliere baseret på mange års erfaringer. Derved kan man undgå at lave graverende fejl og dermed unødvendige ærgrelser. Et voliereanlæg i træ kan være utroligt smukt, hvis det håndværksmæssigt er i orden, men dels kræver det megen vedligeholdelse, dels er trævolierer ikke den bedste løsning i forhold til papegøjer, i hvert fald ikke, når der er tale om arter af en vis størrelse, da træet hurtigt kan beskadiges af fuglenes krumme næb, som de gør flittigt brug af. Husk i øvrigt, at trævolierer til papegøjer aldrig må bygges af trykimprægneret træ, som indeholder mange skadelige giftstoffer.

Færdige volieresystemer

I dag kan man mig bekendt ikke længere købe færdige volieresystemer lavet af bejdset træ. Til gengæld er der over årene kommet et bredt udbud af færdige volieresystemer på markedet, som er lavet af metal (af galvaniseret jern eller af aluminium). Disse volieresystemer kan enten købes som moduler i bestemte standardmål, eller man kan mod ekstra betaling få designet volieren i lige præcis de mål, som passer til ens individuelle behov.

Volieresystemer i metal kan groft opdeles i 2 grupper afhængig af modulernes form, der enten kan være rundjernsrammer eller firkantprofiler. Til den første gruppe hører BRED-NET og Randers Volieren, og til den anden gruppe hører bl.a. PLL Volieren og igen – Randers Volieren. Jeg har i mange år benyttet moduler fra BRED-NET, som er en god løsning til at starte på, men selve konstruktionen er ikke robust, og denne type voliere kan ind imellem være vanskelig at rengøre, som følge af den måde, hvorpå trådvæven er fastgjort til modulerne. Da jeg ønskede et mere robust volieresystem opbygget af galvaniserede firkantprofiler, har jeg afprøvet og vurderet et par forskellige volieresystemer af denne type. På den baggrund har jeg valgt, at basere mit fremtidige voliereanlæg i firkantprofiler på Randers Volieren, da

  • Den er bygget af kraftige kvalitetsmaterialer (ikke mindst firkantprofilerne)
  • Der er tale om et produkt, som håndværksmæssigt er i top med en flot finish. F.eks. benytter Randers Volieren ekstra - tværgående – firkantprofiler, der sikrer, at nettet bliver ”strakt helt ud” på modulerne
  • Målene passer altid, og man står aldrig og mangler en eller anden ”dippedut” for, at man kan komme videre og færdiggøre volieren
  • Randers Volieren designes efter ens individuelle behov, hvilket giver lang ”levetid”, da man kan få tilgodeset særlige behov og ønsker om design og opbygning vel at mærke uden at sætte den fleksibilitet, som en voliere i standardmål kan tilbyde, over styr
  • Man får - også efter volieren er leveret - en personlig og professionel service i tilfælde af, at der måtte være behov for mindre tilretninger.

Randers Volieren kan indeholde mange finesser, bl.a. kan volierernes døre være designet således, at døren altid selv lukker, når den er op til halvt åben, hvortil kommer, at der er mulighed for at låse døren indefra.

Planlægning af voliereanlæg – dimensionering og konfigurering

Når man designer sit voliereanlæg, skal man huske at tage højde for, at ens fugle yngler, hvilket betyder, at man skal kalkulere med at have overskudskapacitet i form af ledige volierer til sine kommende ungfugle. Det gælder ikke mindst, hvis man ønsker at videreforædle fuglene gennem målrettet generationsopdræt. Det med at have ”overskydende” volierer, er vist nok noget af det vanskeligste en fugleholder kan forestille sig, da man altid gerne lige vil anskaffe sig et par fugle mere, så også her gælder derfor devisen om at kunne begrænse sig.

Dernæst skal det være muligt at kunne isolere sine fugle i karantæne- og/eller sygebure (-volierer), ligesom det kan være en god idé at allokere plads til de overskydende fugle, herunder opdræt, som man ønsker at sælge, altså en egentlig ”salgsvoliere”.

Et lille billede af voliereanlæg B, der består af udendørsvolierer til de mest robuste arter eller arter, som blot skal opholde sig her i sommerhalvåret.

Ved design af volieren skal man også overveje, om man ønsker at supplere denne med en integreret fodergang, der kan sikre mod, at en fugl flyver bort, såfremt man er uheldig. Samtidig kan en foranliggende fodergang også beskytte fuglene mod rovfugleangreb, hvilket dobbelt trådvæv selvfølgelig også kan. For så vidt angår taget, vil jeg anbefale, at hele volierens nettag er dækket af en tagdækning f.eks. i form af PVC-trapezplader eller gennemsigtigt thermotag. Det beskytter på flere måder, dels giver det ly og beskytter fuglene mod regn og vinterens rimfrost, som kan være meget skadelig for fuglenes tæer, dels beskytter en tagdækning mod klatter fra overflyvende vilde fugle med de problemer, som det kan afstedkomme.

Såfremt man benytter volierer med fast tag, f.eks. trapezformet ståltag, er det vigtigt, at volieren placeres rigtigt i forhold til solens placering på himlen, og at disse volierer ikke bliver for dybe og dermed meget mørke.

Nogle fugleholdere er tilhængere af, at fuglene går i volierer, der mere har karakter af båse, idet voliererne har faste, lukkede sidevægge, og fuglene kan således kun kikke ud gennem fronten af volieren. Baggrunden for dette design er, at det bl.a. i forhold til visse parakitter giver mere ro i yngletiden, da de så ikke hidser hinanden op, men i stedet passer deres yngel. Jeg er ikke tilhænger af dette, da det virker koldt og fabriksorienteret på mig. Fuglene har også brug for, at der sker noget i hverdagen og oplever noget. Det er jo levende væsener, men man behøver jo heller ikke at sætte arter, der direkte kan være generende over for hinanden, i volierer ved siden ad hinanden. Når jeg benytter faste sidevægge benytter jeg det derfor alene på den bagerste halvdel af volieren (hvor redekassen er hængt op), hvorimod den forreste del er beklædt med dobbelt trådvæv med behørig afstand mellem de to sider, så fuglene ikke kan gøre skade på hinanden ved at bide hinanden i tæerne, etc.

Ved valg af trådvæv skal man selvfølgelig tage højde for, om man på sigt ønsker at skifte til andre arter end dem, som man p.t. har, f.eks. nytter det ikke at holde de store kakaduer eller araer i volierer med almindeligt trådvæv.

En fritstående, 6-kantet voliere kan være dekorativ i haven og kan huse de fuglearter, der er fuldt ud akklimatiserede til det danske klima, og som dermed kan holdes ude hele året. Imidlertid er en 6-kantet voliere ikke særlig praktisk i dagligdagen og giver ikke fuglene de samme udfoldelsesmuligheder som en rektangulær voliere.

Her en 6-kantet voliere med 3 faste vægmoduler på bagsiden, og som på de 3 forreste netmoduler foroven er forsynet med acrylplader for at skabe yderligere læ for vind og vejr.

Fuglehus

Når man planlægger at bygge et fuglehus er det vigtigste selvfølgelig at sikre fuglene rummelige kassebure/indendørsvolierer, men derudover er det vigtigt at fokusere på to andre meget afgørende punkter, nemlig

  • at fuglehuset bør være lyst indvendigt, og
  • at det skal være let at rengøre.

Det er vigtigt, at fuglehuset er lyst indvendigt, så dagslyset, der skinner ind gennem vinduer/ovenlysvinduer, reflekteres bedst muligt. Hertil kommer, at et lyst fuglehus virker mere imødekommende, hvilket også er vigtigt, da man som fugleholder immervæk bruger en hel del timer her. Samtidig skal fuglehuset være konstrueret med færrest mulige sprækker og revner, så man kan undgå - eller let at få bugt med - evt. utøj (røde blodmider - Dermanyssus gallinae), der er stærkt generende for fuglene. Røde blodmider gemmer sig om dagen i mellemrum, revner og sprækker, og angriber herfra fuglene, når det bliver mørkt.

Det er vigtigt, at såvel fuglehus som volierer er bygget på et fundament, der er rottesikret, og - for udendørsvolierernes vedkommende - tillige er sikret mod ræve, etc.

I fuglehuset skal man også tage højde for at have adgang til gode, ergonomiske faciliteter til rengøring af vand- og foderskåle samt til anretning af foder, m.m. Rengøring af disse ting skal være helt adskilt fra ens egen husholdning. I praksis indebærer det, at der skal være et bord eller underskab med adgang til rindende vand, hvor man kan stå og rengøre foder- og vandskåle samt anrette dagens foderplan.  Alternativt kan man om sommeren benytte et udekøkken, hvilket jeg selv gør, og det er vældig hyggeligt. Spildevand herfra kan benyttes til vanding af visse dele af prydhaven. Ved anretningsbordet er det også vigtigt med den fornødne hylde- og skabsplads til foder, ekstra vand- og foderskåle, etc.

Da adgang til dagslys i hvert fald i vinterhalvåret vil være begrænset, bør fuglehuset også oplyses med det tilstrækkelige antal lux i form af daglyskorrigeret belysning. Længden af lysperioderne skal selvfølgelig afhænge af årstiden (længst om vinteren), og det er vigtigt, at fuglene i vinterhalvåret kan trække ind i et oplyst fuglehus fra sent om eftermiddagen, hvor det er mørkt uden for. Fuglene trækker nemlig ikke ind i et fuglehus, der er mørkelagt. Såfremt man udelukkende holder fuglene indendørs, stiller det naturligvis andre, store krav til belysningen, herunder til evt. brug af ultraviolet lys for at kunne kompensere for solens stråler, men kun i få minutter ad gangen (!), da der ellers kan opstå alvorlige skadevirkninger. Ultraviolet lys virker på fuglenes hud samt vitamin- og mineralstofskifte. Under alle omstændigheder skal man sørge for natbelysning via en vågelampe, som kan udgøres af en farvetonet pære. Såvel dag- og natbelysning kan styres via tænd-/slukure med en vis overgangsperiode mellem dag og nat, med mindre man har en løsning, hvor dagslyset gradvist fader over til natbelysning.

Såfremt man isolerer sit fuglehus, opnår man en meget større nytteværdi af det, da det så vil kunne opvarmes. Dels kan man holde endnu flere arter, som er kuldefølsomme, dels vil man som fugleholder også få større nytte af det, da man simpelthen kan opholde sig i længere tid i et opvarmet fuglehus.

Som vand- og foderskåle benytter jeg altid glaserede hvide lerskåle, da de er meget lette at rengøre, og da det for de arter, som jeg holder, er en naturlig adfærd at fouragere på jorden (dvs. kasseburets/volierens bund). Fugle med adgang til indendørsrum fodres altid i fuglehuset.

Tyverisikring af fuglehus og voliereanlæg er et kapitel for sig selv, som ikke vil blive belyst her.

Voliereanlæg C er et superflot voliereanlæg fra Randers Volieren med thermotag, som giver ekstra beskyttelse i vinterhalvåret. Anlægget indeholder mange finesser, bl.a. er volieren designet således, at døren altid selv lukker, når den er op til halvt åben, og der er mulighed for at låse døren indefra. Bemærk i øvrigt, hvorledes trådvæven er strakt flot ud på netrammen, da Randers Volieren benytter ekstra tværgående stolper til fastgørelse af dette.

Indendørs opholdsrum

I selve fuglehuset kan man indrette opholdsrum til fuglene enten i form af kassebure eller volierer – subsidiært begge dele - afhængig af ens behov. Man kan opbygge fuglenes opholdsrum helt efter egne mål, hvorved selv de mest individuelle behov kan tilgodeses. Jeg har f.eks. bygget kassebure, hvor mellemvægge kan nedtages, så det enkelte kassebur kan blive større.

Eksempel på indretning af fuglehus, her en modulopbygget indendørsvoliere, der er nem at renholde.

Frem for selv at fremstille fortsatsrammer af træ påsat trådnet, har jeg også valgt at benytte individuelt tilpassede firkantsprofiler til dette formål, men af aluminium som jeg synes passer bedre indendørs. Udover at det er meget lettere at rengøre, så har det tillige den fordel, at papegøjerne (på nær de helt store arter) ikke vil kunne bide dette materiale i itu, og det er ikke meget dyrere.

Eksempel på indretning af fuglehus, her nogle rummelige kassebure, der for nogens vedkommende også tjener som overnatningssted for fugle, der går i udendørs voliereanlæg.

Kassebure – selvbyg versus færdigfremstillede

 

Fritstående kassebure eller ynglereoler (dvs. sammenbyggede kassebure) kan benyttes som midlertidigt opholdssted for små stuefugle, f.eks. i en yngleperiode. Kassebure anvendes ofte af opdrættere, der ønsker opdræt af sine fugle under strengt kontrollerede former.

 

Har man hænderne ”skruet rigtigt på”, så kan man selv fremstille sine egne kassebure. Alternativt kan man købe færdigfremstillede kassebure, der som oftest leveres i samlesæt. Der findes indtil flere udmærkede kassebursystemer på markedet, bl.a. danske JN-kassebure og PLL-kassebure, hvortil kommer udenlandske fabrikater som f.eks. hollandske GEHU.

På billedet ses en GEHU ynglereol af den type, der har løse skillevægge således, at 3 kassebure kan blive til helt op til 6 halve kassebure

Efter nærmere undersøgelser af en række af disse forskellige fabrikater har jeg selv valgt at anskaffe det hollandske GEHU-kassebursystem, hvilket primært hænger sammen med 2 forhold, dels holder det et meget højt håndværksmæssigt niveau og har en flot finish, dels har man ved designet af dette system tænkt over selv den mindste detalje. F.eks. kan man montere standardredekasser i burene, der via et skinnesystem let kan trækkes ud gennem burets frontparti, når man skal foretage redekontrol. Der medfølger tillige metallåger, som man kan benytte til frontpartiet, når man ikke benytter redekasserne.

 

GEHU-kassebursystemet er beregnet til fugleopdrættere, som ønsker et gedigent og praktisk opholdssted til opdræt af tropefugle, kanariefugle, undulater, spurve- og dværgpapegøjer samt græsparakitter. Det er let at samle, ligesom det er let at rengøre med en opvredet klud indeholdende sæbevand.

 

Der medfølger en ekstra skuffebund til, når man skal skifte bundlag, så udskiftningen kan foregå så smidigt som muligt, hvilket også er en smart idé.

 

Der kan købes diverse reservedele til systemet, ligesom der kan købes en række tillægsprodukter, bl.a. et understel af metal, alternativt et underskab med skydedøre samt diverse drikkeautomater, fodertrug, flyvebur, transportbur, sygebur, etc.

Eksempel på en GEHU ynglereol efter at den er taget i delvist brug

Udover at GEHU-kassebursystemet er meget funktionelt og praktisk indrettet, så tager det sig også rigtig godt ud i et fuglehus, men bør som nævnt alene benyttes som midlertidigt opholdssted for fuglene. GEHU kassebursystemet fås i 2 forskellige højder og 3 forskellige længder, og af hensyn til fuglene har jeg valgt at anskaffe den største model for at sikre mest mulig plads, men et sådant bur må aldrig blive et permanent opholdssted for fuglene, da det simpelthen er for lille.


Stimulering af naturlig adfærd

Over de seneste årtier har de førende zoologiske haver verden over haft stigende fokus på værdien i ikke kun at tilbyde vilde dyr, herunder fugle, biotoper under beskyttede former, der bedst muligt ligner den enkelte arts livsvilkår i naturen. Man har også i stigende grad haft stor fokus på værdien i at stimulere de forskellige dyrearter, herunder fugle, under opholdet i fangenskab. Derfor mener jeg, at fugleholdere også skal gøre sit til at stimulere papegøjer og parakitter under beskyttede forhold. Sådan stimulation afhænger selvfølgelig af den enkelte art, dens adfærdsmønster, etc., da der er stor forskel på de krav, som f.eks. en Gråhovedet dværgpapegøje (Agapornis c. canus) og en Lysrød ara (Ara macao) stiller for at trives optimalt i fangenskab.

Den Gråhovedet dværgpapegøje er en meget sky fugl, og derfor er en afsides beliggende voliere fyldt naturgrene, der bærer blade, helt optimalt for denne art. Den Lysrøde ara vil stortrives, såfremt volierens ene væg består af klippestykker, som den kan bevæge sig rundt i, hvilket er en del af dens naturlige miljø, og som bl.a. kan ses i Rotterdam Zoologiske have. En fællesnævner for stimulering af de to meget forskellige arter vil dog være undertiden at ”gemme” frø og andre godbidder lige under bundlagets overflade, da det er naturligt for de fleste papegøjearter at fouragere på jorden (men kun i begrænsede portioner, der skal kunne optages på daglig basis). For at skabe variation skal man selvfølgelig placere godbidder og frø forskellige steder, og naturligvis ikke under siddepindene.

Hyppig udskiftning af naturgrene vil også blive værdsat af fuglene. Det er en ren fornøjelse at se næsten alle arter kaste sig over nye naturgrene. For at skabe variation kan disse grene placeres forskellige steder i volieren. Man kan også opsætte et bundt hø, som fuglene kan få mange timer til at gå med at flå i stykker. En stor natursten på bunden af volieren kan også være med til at skabe variation.

En stor vandskål, der giver fuglene mulighed for at bade er uundværlig i enhver udendørsvoliere, næsten uanset art, men vandet skal udskiftes på daglig basis.

Det skal afslutningsvis anføres, at man naturligvis ikke hele tiden skal gå og lave ændringer over for fuglene i yngletiden, specielt ikke, hvis der er tale om sky arter.

Indretning af volieren

Man må tage udgangspunkt i, hvad det er for arter, som man har, og lade volieren indrette derefter. Har man f.eks. Ædelpapegøjer (slægten Eclectus) skal volieren byde på gode og varierede muligheder for at kravle, hvorimod f.eks. Pragtparakitter (slægten Polytelis) skal have de mest optimale flyvemuligheder. Man skal dog være opmærksom på, at visse papegøjearters ungfugle er så sky efter udflyvning fra redekassen, at de – hvis de bliver opskræmte – uden tanke på noget andet sætter af fra siddepinden i den ene ende af volieren og med fuld fart flyver mod endevæggen med stor risiko for at brække nakken. Volierens længde skal derfor afpasses med dette faktum, så fuglene ikke opnår for høj hastighed gennem volieren.

Ved indretningen af selve volieren benytter jeg galvaniserede antennerør placeret i jorden til at placere friske naturgrene i, hvortil kommer, at jeg i begge ender af voliererne benytter enten rundstokke med forskellig diameterstørrelse (for at undgå at fuglenes muskulatur i fødderne fikseres) eller naturgrene for derved at sikre fuglene de mest optimale flyvemuligheder. Naturlige ”gynger” i form af naturgrene ophængt i en krog i nettaget er meget populære hvilesteder for mange papegøjearter.

Jeg benytter desuden et system til ophængning af redekasser på en aluminiumsprofilskinne, så der - alt efter antal fugle og behov - kan være færre eller flere redekasser. Redekasserne kan samtidig let tages ned, når der skal foretages redekontrol. Jeg har selv udtænkt dette system, og jeg kan have enten store, mellemstore eller små redekasser hængende på den samme metalskinne.

Man skal selvfølgelig også være opmærksom på, hvor man placerer siddepindene i forhold til vand- og foderskåle, så fuglene ikke kan sidde fra hvilesteder og tilsmudse disse skåle.

Som bundmateriale benytter jeg 0,4 mm bakkegrus. Dette bundmateriale er let at desinficere med en ukrudtsbrænder ved afslutningen af en ormekur hos fuglene. Nogle fugleholdere benytter træflis i bunden af deres udendørsvolierer, hvilket jeg kraftig vil fraråde, da der bl.a. kan dannes svampesporer, som er sundhedsskadelige for fuglene, hvortil kommer, at man ikke kan desinficere bunden i forbindelse med en ormekur, hvilket gør, at fuglene hurtigt kan risikere igen at blive smittet med entoderme parasitter.

Beplantning kan man som regel se bort fra, når der er tale om papegøjer og parakitter, da dette oftest ikke holder særligt længe. For visse arters vedkommende kan det dog lade sig gøre med beplantning af volieren, og her kan man f.eks. benytte elefantgræs og forskellige bambussorter. Man skal være meget opmærksom på, at man ikke benytter beplantning, som er giftig for fuglene, og bemærk at det, der ikke er giftigt for mennesker, muligvis er giftigt for fuglene. Man kan således ikke, med mindre der er tale om meget store volierer, have egentlig prydbeplantning i voliererne, som det f.eks. kendes fra tropefuglehold (spidsnæb).

Voliereanlæg C som det tager sig ud efter der er flyttet fugle ind.

Etablering versus vedligeholdelse

Det er altid lettest at etablere en voliere, da det er et nyt og spændende projekt i sig selv. Sværere bliver det, når voliereanlægget først står færdigt sammen med fuglehuset, da det i dagligdagen – år efter år - skal holdes ved lige. Vedligeholdelsen består af:

  • Bygningsvedligeholdelse, som dog er begrænset til selve fuglehuset, hvis selve voliererne er lavet af metal
  • Volierer og fuglehus skal løbende rengøres, dvs. holdes pæne og rene, dels af sundhedsmæssige årsager, men også af visuelle årsager.

Afslutningsvis skal det nævnes, at man selvfølgelig alene kan byde fuglene de bedste vilkår ud fra ens egne vilkår og forudsætninger, derfor er det omvendt også vigtigt at drage nytte af andres viden og erfaringer inden for området, så man kan få størst mulig værdi af sin investering i voliereanlægget.

 

Jørgen Petersen

 


Konciperet/Opdateret: 20.06.2010/28.11.2010 

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!