Miniportræt: Timor Rødvinget parakit
På dette foto af en 1,0 Timor Rødvinget parakit kan man se, at denne art ikke opleves så farvestrålende som den meget mere kendte art af Rødvinget parakit, der kommer fra Australien. Man forstår således bedre den gængse engelske artsbetegnelse ”Olive-shouldered Parrot”
1,0 Timor Rødvinget parakit, her en voksen fugl
Timor Rødvinget parakit (Aprosmictus jonquillaceus) – er en af 2 arter tilhørende slægten Aprosmictus, altså slægten Rødvingede parakitter. Hvor de fleste fugleholdere kender den større Rødvinget parakit fra Australien (nominatform: Aprosmictus erythropterus erythropterus), så er det de færreste, der kender Timor Rødvinget parakit. Man kan sammenligne det lidt med Risfuglen, som også har en ”lillebror” en i form af en ”Timor-udgave”, nemlig Timor Risfuglen (Padda fuscata), samt den i fangenskab vidt udbredte australske Zebrafinke, der også findes i en lille ”Timor-udgave” i form af Timor Zebrafinken (Taeniopygia guttata guttata); dog er den australske Zebrafinke underart til Timor Zebrafinken.
Nominatformen af Timor Rødvinget parakit (Aprosmictus jonquillaceus jonquillaceus) er hjemmehørende i Indonesien på øen Timor (Østtimor) og Roti Island (eller Rote Island) sydvest for Østtimor. Derudover findes der en underart, Aprosmictus jonquillaceus wetterensis, der først blev opdaget ca. 70 år senere på Wetar Island, der er en betydeligt mindre ø nordøst for Timor (Østtimor). Timor Rødvinget parakit har altid været sjælden i fugleholdet, og har vel næppe heller været så efterspurgt, da dens farver slet ikke kan matche den større australske Rødvinget parakits farvepragt, som på engelsk hedder ”Red-winged Parrot”, hvor Timor Rødvinget parakit nu om dage på engelsk oftest ”kun” kaldes ”Olive-shouldered Parrot”. På engelsk blev Timor Rødvinget parakit dog tidligere betegnet som ”Timor Crimson-winged Parrakeet” eller ”Timor Red-winged Parrot”.
Han og hun ligner hinanden, men hunnen mangler den blå plet på ryggen og har næsten intet rødt i vingen, da de udvendige armsvingfjers røde farve er kantet med gult. Hertil kommer, at hunnens iris er brun/orange, hvor hannens iris er ren orange. Ungerne ligner hunnen, men forekommer mørkere over vingerne, da de små vingedækfjer og mellemdækfjerene er grønne, og øjnene er blegt brune.
Hos underarten fra Wetar ligner hannen nominatformen, men de indre små og mellemstore vingedækfjer er grønne iblandet gult. Overryg og øverste del af ryggen er mere bleg grøn og med en mindre blå plet. Derudover er der også mindre rødt på de ydre mellemvingedækfjer og armsvingfjer, og selve fuglen er mindre. Også underartens hun ligner nominatformens hun, men de øvre vingedækfjer har en mørkere grøn farve, og hunfuglen er samtidig en smule mindre. Hos ungfugle, der tilhører underarten, er de øvre vingedækfjer ligeledes mørkere grøn, og fuglene er tillige mindre.
Sammenfattende kan man sige, at underarten fra Wetar således er mindre end nominatformen (nominatformens længde er ca. 34 cm, hvor underarten er ca. 31 cm) og har mindre rødt i vingefjerene, som desuden er uden gulligt skær og af samme grønne farve som ryggen.
1,0 Timor Rødvinget parakit – voksenfugl
I naturen findes Timor Rødvinget parakit i op til 2.600 meters højde i tropisk monsun skov, på Akacie savanne, på let træbevoksede dyrkede arealer og i buskområder. På øen Wetar, hvor underarten lever, finder man den oftest langs brede floder, hvor den typisk fouragerer i stedsegrønne træer og buskagtige træer af slægten Casuarina.
Hvor den australske Rødvinget parakit ikke er truet i naturen, så angiver BirdLife International, at situationen for Timor Rødvinget parakit er en helt anden. Denne organisation skelner ikke mellem nominatform og underart. Formelt har BirdLife International kategoriseret Timor Rødvinget parakitten som “Near Threatened”, altså næsten truet, som følge af formodningen om, at bestanden er lille og fortsat faldende, hvilket sandsynligvis hænger sammen med jagt og ødelæggelse af skovområder samt en uholdbar udnyttelse af naturen i dens udbredelsesområde. Den dag i dag ved man stadig kun lidt om den naturlige bestands størrelse og struktur samt de konkrete trusler mod denne art. Hvor bestanden tidligere har været vurderet som værende stabil, så indikerer yderligere informationer, at Timor Rødvinget parakitten over de seneste ca. 15 år er blevet mere truet, end man først har antaget. Situationen er muligvis forværret af den omstændighed, at der i perioden 1981 – 1985 officielt er handlet med 1.343 Timor Rødvinget parakitter, som er blevet udført fra Indonesien.
Ved nylige undersøgelser (i 2009) på øen Wetar observerede man denne fugl sjældnere, end de fleste andre fuglearter med et begrænset udbredelsesområde på øen.
Den samlede tilbageværende bestand i naturen blev i 1993 estimeret til ca. 10.000 individer, hvoraf de ca. 6.700 formodes at være voksne individer. I skrivende stund er sidstnævnte tal det, som BirdLife International ligger til grund for kategoriseringen af denne art, der samtidig vurderes at have et samlet udbredelsesområde på 28.500 m2.
Arten er rubriceret under CITES liste II, og der blev indført ”nulkvoter” i 1990'erne, hvor der var knyttet usikkerhed til størrelsen af den naturlige bestand, men kvoterne er ikke blevet ikke overholdt.
Af fremadrettede naturbeskyttelsesforanstaltninger for Timor Rødvinget parakit kan nævnes, at man agter at revidere skønnet over omfanget af den naturlige bestand samt vurdere udviklingen i handelen med denne art. Derved vil man søge at afdække, om faldet i den naturlige bestand stadig er tydelige. Herudover vil man forsøge at beskytte områder med passende naturlige levesteder.
For mange år siden tog jeg dette foto (som farvedias) af en Timor Rødvinget parakit hos et meget kyndigt medlem af Vestegnens Fugleforening. Siden da har jeg ikke selv set denne art i live under beskyttede forhold i Danmark
Man kender fortsat meget lidt til denne art i naturen, men det antages, at dens levevis og adfærd svarer til den australske Rødvinget parakits, dvs. at den er forholdsvis passiv uden for yngletiden, men meget livlig i yngleperioden, hvor hanfuglen typisk kan være meget aggressiv og jage hunnen, hvilket kan gå meget voldsomt for sig. Hos den australske Rødvinget parakit har jeg derfor tidligere valgt at sammensætte en ung han med en hun, der har været væsentlig ældre end hannen, hvilket har givet rigtig gode yngleresultater.
Første gang jeg så Timor Rødvinget parakit i Danmark var som helt ung hos en meget erfaren fugleholder fra Vestegnens Fugleforening. Denne fugl kan ses på et af hosstående fotos, der er af ældre dato. Fotoet er oprindeligt et farvedias, som jeg har fået digitaliseret, derfor den reducerede billedkvalitet.
Jørgen Petersen
Konciperet/Opdateret: 30.09.2012/09.02.2016
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!
Her er den mest kendte art af Rødvinget parakit, der kommer fra Australien. Man ser på denne han det meget større røde vingespejl, der står endnu stærkere, da det grænser op til de sorte områder på overryg og ryg, hvilket får kontrasterne frem. Denne art har 2 underarter, hvoraf den ene slet ikke kommer fra det australske kontinent, men pudsigt nok kommer fra Ny Guinea. Denne underart kendetegnes primært ved at være en hel del mindre, og at den sorte ”kappe” på rygpartiet er ikke er så intensiv sort
Del siden
