.... for fuglefolk, der vil vide mere om papegøjer
Rødmasket Kilehaleparakit (Psittacara mitratus mitratus, indtil foråret 2013 kendt som Aratinga mitrata mitrata) – også kaldet Mitrata Kilehaleparakit - er en af p.t. 25 anerkendte arter/underarter tilhørende slægten Psittacara (Kilehaleparakitter). Denne art har et langt ”bælte-formet” udbredelsesområde i det vestlige Sydamerika gående fra i nord det centrale Peru (øst for Andes bjergene) ned midt gennem Bolivia og videre ind over grænsen til Argentina og videre til den centrale del af landet. De fleste Psittacara-arter/-underarter har en overvejende grøn fjerdragt og er mellemstore parakitter, der, som det gamle danske slægtsnavn antyder, er kendetegnet ved at have en lang kileformet hale. Den Rødmaskede Kilehaleparakit er ca. 38 cm lang og kønnene er ens, men ofte forekommer hunnen generelt at være mindre og noget mindre intenst farvet ligesom de røde fjerområder er mindre.
Alle repræsentanter for denne slægt er desuden kendetegnet ved at være særdeles højlydte og derfor er deres udbredelse i fangenskab ikke så stort som antallet af arter egentlig berettiger til. I 1960’erne var den hyppigste repræsentant for denne "nye" slægt i Danmark Rødhovedet Kilehaleparakit (Psittacara erythrogenys), men nu om dage støder man meget sjældent på Psittacara-slægtens repræsentanter under beskyttede forhold. Af historiske årsager ser man dog i de latinske – herunder ikke mindst spansktalende - lande fortsat mange af disse fugle, som tidligere var almindelige i Danmark, holdt som tamfugle.
Psittacara-slægtens medlemmer er intelligente fugle, som kan blive overordentlig tamme, og det har den verdenskendte amerikanske filmproducent og -instruktør Steven Spielberg for flere år siden da også haft øje for. Gennem hans (og andres) filmselskab, DreamWorks SKG, publicerede han tilbage i 1998 en spillefilm for hele familien, som var bygget op omkring en af disse Kilehaleparakitter. Filmen blev markedsført under titlen, ”Paulie”, og hovedrollen blev spillet af en Blåkindet Kilehaleparakit. I filmen demonstreres, hvor intelligente – og morsomme - fugle tilhørende denne slægt egentlig er, selv om der i vanlig Hollywood-stil naturligvis også benyttes en række filmtricks.
Det er ikke sjældent, at man oplever fjerplukning som et problem hos parakitter tilhørende Psittacara-slægten, et problem der har kunnet observeres blandt de forskellige arter allerede inden systematisk håndopmadning af papegøjeunger blev udbredt i Danmark. Mange af disse fugle, der af naturen er ret nysgerrige og skal undersøge alt, blev ikke tilbudt de rette forhold og blev ofte holdt i små bure uden nogen former for tilbud om adfærdsberigelse. Alle disse parakitter er fra naturens side nemlig ret aktive og har et stort behov for at gnave, og med deres ofte forholdsmæssigt store næb kan de let ødelægge deres træværk, siddepinde, etc.
Under beskyttede forhold ser man sjældent den Rødmaskede Kilehaleparakit opholde sig på bunden af volieren, hvilket må tilskrives dens levevis i naturen, hvor den ynder at opholde sig i høj, tæt træskov typisk i bjergområder, hvor den er almindelig udbredt på en lang række sporadiske lokationer inden for udbredelsesområdet. Det samlede udbredelsesområde er af Birdlife International estimeret til ca. 251.000 km2, hvilket er et enormt område.
Den Rødmaskede Kilehaleparakit har tidligere været gjort til genstand for omfattende international handel. Siden 1981, da arten blev opført på CITES, liste II, er der på verdensbasis registreret handel med 158.149 eksemplarer, jf. UNEP-WCMC CITES Trade Database, opgjort pr. januar 2005. Alligevel vurderer Birdlife International bestanden i naturen som værende stabil. Det understreges samtidig af, at dens status i naturen er vurderet til at tilhøre kategorien ”Least Concern”, altså en ikke-udryddelsestruet art.
Mine egne erfaringer med Kilehaleparakitter koncentrerer sig hovedsageligt om den nu meget sjældne Grønvinget Kilehaleparakit (Psittacara cloropterus chloropterus), der er noget mindre end den Rødmaskede Kilehaleparakit, og med en næsten hel grøn fjerdragt. Grønvinget Kilehaleparakit kommer fra øen Haiti (Hispaniola), og adfærdsmæssigt minder den meget om Rødmasket Kilehaleparakit. Grønvinget Kilehaleparakit havde i øvrigt en underart fra Mona Island, der tidligere er erklæret uddød.
Jørgen Petersen
Konciperet/Opdateret: 31.08.2012/09.02.2016
DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!