Miniportræt: Blå Rosella

MINIPORTRÆT (05-2017): 1,0 Blå Rosella – eller Bleghovedet (Blå) Rosella - (Platycercus adscitus palliceps) er en blandt fugleholdere udbredt og elsket repræsentant for den farvestrålende og populære australske fladhaleparakitslægt, kaldet Rosella-slægten. Den er således en af de mere almindelige arter inden for denne slægt, som man støder på blandt fugleholdere. Fjerdragtens farvesammensætning på den Blå Rosella har altid fascineret mig fordi den forekommer at være meget usædvanlig og samtidig utrolig smuk. Disse fugle kan blive op til ca. 33 cm, og de to køn er som udgangspunkt ens af udseende, dog er hunnen typisk noget svagere og mere udvasket i farverne, ligesom den generelt er mindre af størrelse og har et lidt mindre og mere afrundet hoved. Udfarvede hunner har den for Rosella-arterne kendte hvide ”stribe” på undersiden af vingerne, og kan på den baggrund med sikkerhed adskilles fra hanner. I naturen lever den Blå Rosella i Australien i det sydlige Queensland og New South Wales, hvor de typisk forekommer i fladt, åbent land - savanne.

Den Blå Rosella er underart til den i fangenskab sjældnere forekommende - og noget mindre nominatform - Blåkindet Rosella (Platycercus adscitus adscitus), der kommer fra det nordlige Queensland i Australien. De to former af Blå Rosella har i naturen et samlet udbredelsesareal på ca. 2,2 mio. km2 og er således ikke truet.

I Australien findes der i overgangsområdet mellem underarten og nominatformen krydsninger af de to forskellige former. Derudover kendes fra naturen tillige bastarder opstået på baggrund af, dels Rosellaen (Platycercus eximius) og Pennant Parakitten (Platycercus elegans).

Desværre har den Blå Rosella under beskyttede forhold også været bastarderet med andre Rosella-arter, og det er derfor noget tvivlsomt, om der fortsat eksisterer artsrene eksemplarer på vores breddegrader. Jeg har i mere end 5 årtier interesseret mig for papegøjer, og jeg har blandt fugleholdere og på udstillinger kun nogle ganske få gange set eksemplarer af Blå Rosella, som af fænotype må betragtes som (under)artsrene, men det er en stor fornøjelse at se en Blå Rosella med fuldstændigt skarpt aftegnet fjerdragt, herunder med en helt hvid og tydeligt aftegnet kindplet uden antydningen af blå fjer.

På baggrund af visse fugleholderes fuldstændigt misforståede trang til systematisk at ændre på fuglenes naturlige udseende, forefindes nominatformen, Blåkindet Rosella, nu i en meget farvestærk version, hvor hele fuglens kindplet er stærk blå, og hvor også den øverste del af brystet er intensivt blåt farvet. I naturen ser man som hovedregel disse fugle med kun den nederste del af kinden som værende blå, hvorimod den øverste del af kinden er hvid/let gullig. En anden forskel mellem fugle i naturen og fugle under beskyttede forhold er, at den øverste del af brystet, som hos nominatformen i naturen er gulligt, på de meget intensivt farvede eksemplarer af Blåkindet Rosella under beskyttede forhold har den kraftige blå farve helt op på den øverste del af brystet, som det egentlig kun skal være på underarten af den Blå Rosella. Så der kan være store forskelle mellem eksemplarer af disse fugle i naturen og under beskyttede forhold. Det er udtryk for en helt afsporet ”forædling” af nominatformen, som ikke hører nogen steder hjemme, men det er desværre disse meget intensivt - men forkert farvede fugle - som efterspørges, og som visse fugleholdere åbenbart kan tjene penge på.

Jørgen Petersen

Konciperet/Opdateret: 05.05.2017/04.10.2018

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!

Del siden